Senest ændret den 2. september 2025 18:35

Det første større sammenstød mellem britiske og tyske styrker i 1. verdenskrig fandt sted den 23. august 1914 i Mons ca. 20 km nord for den belgisk-franske grænse. Her lå britiske styrker – i
forventning om et tysk angreb nordfra – i forsvarsposition langs Mons-Condé kanalen. Et tysk bombardement startede ved daggry. Efter heftige kampe lykkedes det om eftermiddagen de tyske
tropper at komme over kanalen, og de britiske styrker måtte trække sig tilbage i retning af Paris.

Faldne fra begge hære blev først begravet på slagmarkerne og på lokale kirkegårde. I 1916 besluttede de besættende tyske myndigheder at oprette en begravelsesplads for faldne fra begge sider af krigen, og en lokal jordbesidder stillede omkostningsfrit et område til rådighed formålet – under forudsætning af, at de faldne fra begge sider blev behandlet ligeværdigt.
På et område tæt beplantet med træer blev britiske og tyske grave – som på en tysk Waldfriedhof – arrangeret i lysninger. De tyske grave blev placeret efter militær enhed (de forskellige enheder fik ikke
samme type gravsten). Tyske officerer fik større gravsten – som tegn på deres højere rang. De britiske grave blev anlagt efter samme princip. En obelisk tilegnet de faldne på fra begge sider blev rejst ved
indgangen, og gravpladsen indviet i september 1917.

Efter våbenstilstanden i 1918 overgik ansvaret for kirkegården til The Commonwealth War Graves Commission (CWGC). Trækors på Commonwealth-gravene, blev erstattet med standardiserede Imperial War Graves Commission gravsten, og et ”Cross of Sacrifice” – et højt kors dekoreret med et sværd med spidsen ned, som man finder det på alle CWGC-kirkegårde – blev rejst. Endelig blev en del træer blev fældet.

Mellem 1924 og 1952 blev faldne fra nærliggende gravsteder flyttet hertil. I dag hviler 284 tyske og 229 Commonwealth faldne på Saint-Symphorien. Af disse er 105 uidentificerede.
18 af de kendte begravede kom fra Sønderjylland. De tilhørte de såkaldte ”slesvigske regimenter” eller ”danskerregimenter”: Reserve-Infanterie-Regiment 84, hvis 11. bataljon havde hjemsted på Haderslev Kaserne, Infanteri-Regiment Nr. 85, som bl.a. havde garnisoner i Rendsburg, Kiel og Eckernförde, og Füsilier-Regiment 86, hvis tredje bataljon havde kaserne på Sønderborg Slot.

Kirkegården i Saint-Symphorien fremtræder med en unik opdeling i små afdelinger, en blanding af tyske og Commonwealth afdelinger og en park-/skovagtig beplantning fredfyldt, harmonisk og smuk.

Den er måske den smukkeste af alle krigskirkegårde fra 1. verdenskrig.

Læs evt. mere om gravpladsen på Volksbund. (Eksternt link, januar 2025).

På kirkegården ligger følgende sønderjyder:

• Albers, Conrad (1885-1914)   – født i Bylderup sogn.
• Andersen, Jørgen Lauritzen (1887-1914)   – født i Øster Løgum sogn.
• Bertelsen, Jes Jessen (1891-1914)   – født i Kliplev sogn.
• Brodersen, Karl Ludvig (1891-1914)   – født i Boostedt.  Bosat i Tønder sogn.
• Jacobsen, Jørgen Sønnichsen (1885-1914)   – født i Bylderup sogn.
• Jessen, Mads Peter (1890-1914)      – født i Hoptrup sogn.
• Jørgensen, Jens Peter (1887-1914)     – født i Øsby sogn.
• Krongaard, Peter Mathias (1890-1914)      – født i Aastrup sogn.
• Mainka, Peter (1888-1914)      – født i Hirsdefelde, Walezko, Kreis Appeln.  Bosat i Nustrup sogn.
• Matzen, Jacob (1889-1914)       – født i Nørre Løgum sogn.
• Petersen, Peter Christian (1890-1914)     – født i Bov sogn.
• Ravnsgaard, Carl Christian (1890-1914)     – født i Toftlund sogn.
• Sievertsen, Christian Andreas (1890-1914)      – født i Agtrup, Leck, Kreis Tondern.  Bosat i Kliplev sogn.
• Skau, Jørgen (1889-1914)      – født i Halk sogn.
• Timmermann, Louis Frederik Waldemar (1886-1914)    – født i Skodborg sogn.
• Todt, Friedrich Otto (ca. 1888-1914)   – født i Biddern, Kreis Steinburg. Sidst bosat i Broager sogn.
• Trebitz, Ernst (1883-1914)    – født i Aachen.  Bosat i Aabenraa sogn.

Gå tilbage til oversigten om fotograferede gravsteder.