6. juni 1919 – Ribe Stiftstidende: tyskerne opkøber statsejendomme til tysk-nationalt brug i fremtiden.

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Der udfoldes for tiden af tyskerne i Nordslesvig en feberagtig virksomhed for at faa sikret  saa mange statsejendomme og deslige som muligt til fremtidigt nationalt brug.

Af statsejendomme, som allerede er solgt, kan nævnes Navigations-skolen i Aabenraa. Den er overtaget af et konsortium, blandt hvis medlemmer Dr. Wiemer og sagfører Schmidt nævnes.  Med hensyn til Realskolen i Aabenraa meddeles, at der forhandles om salg af den til et selskab, som efter afstaaelsen vil fortsætte dens drift som tysk “udlands-skole” med støtte fra det tyske rige. Det er særlig skolens lærere, der er ivrige for planen.

Tilsvarende planer haves med hensyn til Latinskolen i Haderslev og Realgymnasiet i Sønderborg, og de skal her allerede være saa vidt fremskreden, at man om nogle dage vil staa over for fuldbyrdede kendsgerninger.

Der foreligger ligeledes efterretninger om salg af talrige andre stats- og rigs-ejendomme i Nordslesvig, saaledes marinestationen i Sønderborg, som der ifølge Hejmdal skal der være budt 7 mill. mark for. 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *