28. juni 1919. Politisk debat om 3. zone og den nye ministerudnævnelse

Rigsdagspartiernes politiske Forhandlings-Udvalg
Paa Mødet 28. Juni 1919 forelagde Formanden, J. C. Christensen, følgende Dagsorden:

Det konservative Folkepartis Medlemmer i det politiske Forhandlingsudvalg stiller Forslag om, at Udvalget;

1, retter en Opfordring til Ministeriet om at virke for, at de oprindelige Evakueringsbestemmelser for 3. Zone kan blive bragt til Udførelse;

2, udbeder sig Oplysning om, med hvilken Hjemmel den danske Gesandt i Paris har udtalt, at Danmark vilde nægte at modtage 3. Zone, selv om denne stemte dansk;

3, og Oplysning om, hvad Ministeriet har foretaget eller vil foretage, saafremt Svaret paa Punkt 2) maatte blive, at Hjemmel savnes;

4, Ministerudnævnelsen.

Formanden gav derpaa Ordet til Piper, der motiverede Spørgsmaalet under Punkt 1 med, at Bestemmelsen om Evakuering af 3. Zone var gledet ud af Fredstraktaten, og at dette vilde virke uheldigt i 2. Zone. Han spurgte om, hvad Regeringen vilde gøre?

H. P. HANSSEN: Bestemmelsen om Evakuering af 3. Zone er utvivlsomt gledet ud ved en Uagtsomhed. Efter min personlige Opfattelse kan det ikke ændres nu. Men endnu staar der i Fredstraktaten, at Overpræsidenten skal træde tilbage. Altsaa maa den internationale Kommission i nogen Grad faa Indseende med 3. Zone. At 3. Zone er bortfaldet som Afstemningsomraade, vil have den for Danskerne heldige Indflydelse, at et betydeligt Antal tyske Vælgere i Flensborg, som er født i 3. Zone, mister deres Valgret. Et andet Spørgsmaal er, om de Allieredes Flaade og eventuelt Besættelse af Landet vil yde gavnlig eller skadelig Indflydelse paa Danskhedens Stilling? I Flensborg er der et dansk Mindretal og et tysk Mindretal og et stort indifferent Centrum, der svinger frem og tilbage, efter som Begivenhederne veksler.

Hvorledes vil det virke, naar der landsættes et Par Tusinde Tropper af de Allierede? Man maa huske, at Hundreder af Borgerne har kæmpet med disse allierede Soldater som Dødsfjender. Det kan virke irriterende paa Borgerne at se de sejrrige Soldater, og det kan faa en for os uheldig Indflydelse.

NIELS NEERGAARD var enig med H. P. Hanssen i, at Bestemmelsen om Evakueringen af 3. Zone ved en Fejltagelse var bortfaldet, og mente, at der næppe var noget at gøre derved. Han ønskede dog, at Ministeriet gjorde den internationale Kommission opmærksom paa Sagen. Han ønskede, at Regeringen skulde søge udvirket, at ingen militær eller embedsmæssig Paavirkning fandt Sted indenfor 2. Zone.

Efter at Piper havde erklæret, at han intet Svar havde faaet, gik man over til Dageordenens Punkter 2 og 3. Udenrigsministeren udtalte bl. a .:

. . . Bernhoft var berettiget til at fremsætte de Udtalelser, han havde fremsat overfor den amerikanske Delegerede. Gesandten har opført sig fuldkommen korrekt. Der har ikke for mig været Grund til at foretage noget. Det er den Modtagelse, det danske Folk har givet 3. Zone, der har ændret Fredstraktaten.

Folketingsmand ABRAHAMSEN (Kons.): Ministeren godkender altsaa fuldstændig Gesandtens Handlemaade. De konservative maa protestere herimod. Beslutningerne, som toges paa Rigsdagsmødet 12. Maj, giver ikke Bemyndigelse for Gesandten til at optræde, som han har optraadt. Gesandten har overtraadt sin Bemyndigelse.

UDENRIGSMINISTEREN: Det vil være vanskeligt at tilfredsstille det konservative Folkeparti. Det stillede sig jo udenfor 12. Maj.

ABRAHAMSEN: Mener Neergaard, at Resolutionen af 12. Maj giver Gesandten Berettigelse til at optræde, som han har gjort?

NEERGAARD: Nej, det var ikke vor Mening, at der skulde fremkomme en saadan Udtalelse overfor Fredskonferencen.

Man gik derefter over til Punkt 4:

PIPER: Hvorledes er det gaaet til med den sidste Ministerudnævnelse?

STATSMINISTEREN: Ministerudnævnelsen er foregaaet paa normal Maade. Gennem det Kriegerske Udvalg er der gjort et godt Arbejde til at forberede Genforeningen. Men der mangler et Centrum for Arbejdet — et Ministerium og en Minister. Det var endvidere ønskeligt, at Sønderjyderne saa hurtigt som muligt fik en Mand ind i Regeringen og Rigsdagen. Der var ingen Tvivl om, hvem Manden skulde være. Det er jo et ganske umuligt Krav, at der skulde have været ført Forhandlinger om en Ministerudnævnelse forud. Der maatte ikke mindst i dette Tilfælde være Tale om særlig Diskretion.

PIPER udtalte, at han ikke vilde rette nogen Anke mod den sønderjydske Minister. Men den Maade, Udnævnelsen var foregaaet paa, havde været stødende. Der var gjort et stort Arbejde af det Kriegerske Udvalg, og det Arbejde var planlagt her i Udvalget.

STATSMINISTEREN: H. P. Hanssen er en Mand, der er indtraadt i Ministeriet for at lede et bestemt Arbejde. Han er ikke indtraadt som Partiminister. Det kunde godt tænkes, at han blev siddende som Sønderjydsk Minister ogsaa i et andet Ministerium.

Efter at Niels Neergaard havde udtalt sig i Tilslutning til Piper, og efter at der yderligere var vekslet nogle korte Bemærkninger, gav Formanden Ordet til H. P. Hanssen.

H. P. HANSSEN: Jeg savner Forudsætninger for at bedømme de her fremsatte Udtalelser og skal afholde mig derfra. Om min Stilling i Ministeriet og mine Grunde til at modtage Udnævnelsen skal jeg sige følgende . . .

Taleren oplæste her en i Dagbi. Hejmdal (Aabenraa), 26. Juni, offentliggjort Redegørelse for sine Bevæggrunde, i hvilken han udførligt omtalte de Sager, som den forestaaende Genforening maatte kræve behandlet snarest, og som forpligtede ham til under de førnævnte Forbehold at modtage Stillingen som Minister for sønderjydske Anliggender.

Derefter fortsatte H. P. Hanssen:

Jeg har ikke villet paatage mig det Ansvar under disse Forhold at afvise Anmodningen, der blev rettet til mig. Jeg har staaet i Arbejdet i 30 Aar. Jeg har nøje Kendskab til Landet og alle dets Forhold, jeg har et stort personligt Kendskab til Befolkningen, og jeg har dog ogsaa nogen parlamentarisk Erfaring. Naturligvis savner jeg noget Kendskab til dansk Administration og dansk Lovgivning. Med ærlig og redelig Vilje er jeg mødt frem til min Opgave, og jeg beder Dem om, at De fra alle Sider støtter mig i mit store Arbejde. Jeg vil gøre det aabent og loyalt overfor alle Partier og opgiver ikke Haabet om, at det vil lykkes at vinde alles Tilslutning. Jeg er Æresmedlem af den nordslesvigske Vælgerforening og har saaledes stadig Sæde og Stemmeret i den og vil benytte mig deraf.

I Udvalgets næste Møde 10. Juli 1919 oplæste Formanden, Fr. Borgbjerg, følgende Brev, dat. 28. Juni, som han havde faaet tilstillet fra den i forrige Maaned fungerende Formand, og som var undertegnet af E. Piper:

Det konservative Folkeparti har paa et i Dag afholdt Partimøde enstemmig besluttet at trække sine Repræsentanter ud af Rigsdagsp. pol. Forh. Udv., hvilket jeg herved bringer til den ærede Formands Kundskab.

Formanden erklærede derefter Rigsdagsp. pol. Forh.-Udv. for opløst.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *