Moltke til Udenrigsministeren
Depeche, dat. 28. 1919:

Som Følge af de mig ved Deres Skrivelse af 12 . ds. givne Instruktioner, havde jeg iforgaars en Samtale med Grev Brockdorff-Rantzau. Herunder holdt jeg mig strengt til den vedføjede i Henhold til Deres fornævnte Depeche affattede Aide-Memoire, og det er mig en Tilfredsstillelse at kunne meddele Dem, at de deri fremsatte Bemærkninger i det hele og store virkede saa gunstig paa Grev Rantzau, at han bad mig om at takke Dem meget for de venskabelige Udtalelser.

Greven gjorde et ganske anderledes roligt Indtryk paa mig end ved den foregaaende Samtale. Ikke desto mindre fastholdt Grev Rantzau det Standpunkt, at det havde været en kortsynet Politik at søge Afstemningen udvidet til Egnene Sønden for den Clausenske Linie, og skulde Afstemningen give det Resultat, at Flensborg og Distrikterne ned til Linien Munkbrarup, Frørup—Hjoldelund—Lilholm o.s.v. samt Øerne Rømø, Sild, Før og Amrum kom med til Danmark, vilde der derved utvivlsomt skabes en Irredenta, som ikke vilde tillade, at der skabtes Ro om dette Spørgsmaal, hvad han frem for alt ønskede i det gode Naboforholds Interesse, og af hvilken Grund han ogsaa med saa stor Styrke havde gjort sig til Talsmand for Afstaaelsen af det egentlige Nordslesvig.

Jeg henledte hans Opmærksomhed paa, at Danmark kun var optraadt som konsultativ og ikke ligeberettiget Forhandler paa Konferencen i Paris, hvilket han indrømmede Rigtigheden af, og endelig sagde jeg til ham paa Grund af hans Bemærkninger om det ophidsende som en eventuel militær  Kontrol fra Ententens Side kunde fremkalde i de paagældende Egne, at dette jo var det Spørgsmaal, som han eventuelt kunde forhandle om, naar
han selv kom til Paris.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.