Senest ændret den 31. august 2018 16:33

Persondata
Født: 07/10-1893 i Aabenraa
Død: 1967 i Flensborg
Uddannelse:
Erhverv:
Bopæl:
Hustru: Gift med Cathrine Christiansen f. Stöcker
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af smedemester Wilhelm Christiansen og hustru Laura Claudine Christiansen f. Schellgaard. Svoger til Mathias Hansen Stöcker (1892-)

Militær løbebane før krigen
–

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Hjælpekrydseren Marie
Rang: Telegrafist
Såret:
Udmærkelser:
Andet: Krigsfange på Java. Link til krigsfangekort og krigsfangekort.

Tyske tabsliste: 05/03-1919 Christiansen, Friedrich, F. T. Gst., Apenrade, Schleswig, Marine, zurückgeh. H.

Efter krigen
Elektromøntør i Flensborg

Kilder
Personregister Aabenraa, fødte 1893. Link.
Link til beretning om hjælpekrydseren “Marie”s rejse til Østafrika her og her.
Link til arkiv.dcbib.dk

Publikationer
Jacobsen, Nis: Under Dannebrog til Tysk Østafrika og Indien.”Link til straarupnet.dk
DSK Årbøger 1957 side 84-85.
Beskyttelses tropper for Tysk-Østafrika. Link til Wikipedia
1. Verdenskrig i Østafrika. Link til Wikipedia.
Blokade skibet Rubens/Kronborg og Marie.
Lensch, Johannes: “Knud Knudsen, Fahrt nach Ostafrika.” Kan købes hos Amazon som e-bog. På engelsk Amazon
Flensborg Avis 28. juli 2016: Historien om en blokadebryder.

Fotos
–

Christiansen, W. L. ”Mit Brogede politiske liv.” Studieafdelingen ved Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig. Flensborg 1990. Link til PDF.

Uddrag:
”I 1913 var far begyndt som elektriker ved de kommunale værker i Flensborg. Kort før krigsudbruddet blev han indkaldt til marinen med geneste i Kiel. På grund afsin uddannelse som elektriker blev han telegrafist, og i 1916 gjorde han tjeneste på en flådekommando, der skulle bringe vigtigt materiel til det daværende Tysk Østafrika. Skibet betegnedes som »Blokadebryder B«, og det blev camoufleret som handelsfartøj . Alle medlemmer af besætningen skulle beherske et af de skandinaviske sprog. I januar 1916 lagde skibet ud med kurs mod Island. Herfra gik det ned gennem Atlanterhavet og syd om Kap det gode Haab til Østafrika.

Da fragten var blevet losset, blev skibet voldsomt beskudt og stærkt beskadiget, således at det ikke kunne sejle hjem igen. Efter en reparation var det dog muligt at sejle over til Java, hvor mandskabet blev interneret. Besætningsmedlemmerne havde det fredeligt og godt, indtil de umiddelbart før julen 1919 kom hjem til Flensborg. På Java kunne alle bevæge sig frit, og far fik stilling som elektriker hos en flensborgsk fabrikant, Ploogsteert. På Java var far hele tiden sammen med Mathias Stöcker, der senere skulle blive hans svoger. Efter hjemkomsten genoptog far sit arbejde ved de kommunale værker.

Efter krigen mødte min far under et besøg i Kollund daværende bankdirektør Anker Nissen, Gråsten, og i samtalens løb fandt de ud af, at de havde været på samme togt under krigen. Anker Nissen havde været på blokadebryder A under kaptajn Carl Christiansen fra Vyk på Før. I 1962 udgav han en lille bog »Søndeljylland Afrika tur retur«, hvori han skildrer sine oplevelser på skibet »Kronborg«.”