20. marts 1918 – Ribe Stiftstidende: kvinders haar beslaglægges

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

Nu beslaglægges ogsaa kvindernes haar, dog ikke, mens de har det paa hovedet.

Den 15. marts er en bekendtgørelse angaaende beslaglæggelse og forpligtelse til anmeldelse af samlede ikke forarbejdede menneskehaar traadt i kraft. Ved denne beslaglægges alle samlede og ikke forarbejdede kvindehaar og kineserhaar. Undtagne fra beslaglæggelsen er kun de af en kvinde samlede egne haar, saa længe de befinder sig i denne kvindes eje. Bekendtgørelsens ordlyd kan faas at se paa landraadskontorerne og borgmesterkontorerne samt hos politimyndighederne.

Inddragelse af nikkelmønterne

Ti- og fempenning stykkerne af nikkel skal inddrages. Ifølge en anordning fra finansministeren maa de offentlige kasser ikke give deres beholdninger og de til dem indgaaende nikkelmønter ud igen, men skal indlevere dem til nærmeste rigsbanksted.  

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *