Enemark, Johannes (1898-1955)

Senest ændret den 21. november 2020 13:45

Johannes Enemark. dateret 04/11-1917

Persondata
Født: 07/10-1898, Bovlund, Agerskov sogn.
Død: 10/02-1955, Bedsted sogn.
Forældre:
Hans Paulsen Enemark (1870-1933) og Anne Petrea Andrea Haugaard (1873–1956).
Uddannelse:
Erhverv: Efter krigen gårdmand i Bedsted
Bopæl:  Nygaard, Bedsted sogn.
Hustru: Gift 1926 med Margrethe Haugaard (1899-1989).
Børn: Ingen.

Andet: –

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 1916
Udtrådt: foråret 1919
Enhed(er): Füsilier-Regiment 86, 4 kompagni (i 1919).
Rang:
Såret: 1918
Fangenskab: Mod slutningen af krigen taget til fange af franskmændene og ført til lejren Aurillac.
Udmærkelser: –
Andet:
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 02/10-1918) som ”leicht verwundet, bei der Truppe”.
Opført i ”Verlustlisten” (dateret 01/03-1919) under navnet ”Johann Enemark” som savnet.
Fransk krigsfange i Frankrig.
Kom hjem St. Thomas via Odense.

Efter krigen
1926 byggede Johannes Enemark en ny gård på jord, der var udstykket fra hans forældres gård. Gården blev kaldt “Nygård”.

Se i øvrigt kommentaren herunder fra Erik Sommer.

Kilder
Kirkebog, Agerskov sogn, LAA.

”Verlustlisten” (dateret 02/10-1918 og 01/03-1919). Militærenhed ifølge sidstnævnte liste.

Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet (eksternt link, december 2017).

Publikationer
Aurillac-Bogen, 1937.

Artikel: “Deltagere i Verdenskrigen 1914-18 fra Bedsted sogn” ved Henning Haugaard, udgivet i ”Brudstykker af Bedsted sogns historie”, hæfte 28, 2002.

Fotos

Johannes Enemark – udateret

2 tanker om “Enemark, Johannes (1898-1955)”

  1. Johannes Enemark var min mosters mand. Jeg har mange gode minder om ham og min moster. Ikke mindst deres flotte sølvbryllup 25. juni 1951.

    Som nævnt ovenfor kom Johannes i 1919 hjem fra Aurillac lejren med Ø.K.’s skib S/S St. Thomas. Afsejling fra Dunkerque den 9. april, ankomst til Odense søndag den 13. april 1919.
    Datidens aviser skrev udførligt om ankomsten. Således i Fyens Stiftstidende den 14. april: “Under endeles Jubel og Begejstring fandt Sønderjydernes Indsejling til Odense Sted.” “15 – 20,000 Mennesker var igaar mødt frem for at fejre og hylde vore hjemvendte Landsmænd.”
    Det fremgår, at professor Paul Verrier var blandt de mange ‘nøglepersoner’, som tog imod.
    Hans Madsen, Rosted, takkede for modtagelsen.

    Det var Hans Madsen, 1889-1960, født i Roost. (Bopæl efter krigen Rurup; Toftlund; Rødding), se
    https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-m/madsen-hans-1889-1960/
    hvor Hans Madsens beskrivelse af bl.a. ankomsten til Odense fremgår: “Jeg kom hjem over Odense Palmesøndag den 13. April 1919 og blev modtaget af min Fader – min Moder var død under Krigen.” “Fra Odense rejste jeg til København, hvor jeg en Maanedstid hjalp Gymnastikdirektør N. H. Rasmussen, der samlede og videresendte Adresser paa sønderjyske Krigsfanger, ..”

    Christen Jørgensen fra Lysabildskov kom hjem med samme skib, og i hans erindringer på
    http://www.100helte.dk/fra-lysabildskov
    skriver han udførligt om ankomsten og dagene i Odense. Han blev privat indkvarteret. “Onsdag den 16. april 1919 kl. 6 om morgenen kørte hr. Møller os i bil til banegården, og kl. godt 7 gik toget fra Odense til Fåborg. Vi kom til Fåborg kl. 9.00, og kl. 10.00 afsejlede dampskibet ”Fylla” med os til Sønderborg.”

    Af en annonce fra Ekspeditør Carl Thrane i Fyens Stiftstidende 16. april 1919 fremgår, at en Damper 2 gange om ugen sejler Faaborg – Sønderborg – Aabenraa – Flensborg med afgang fra Faaborg onsdage kl. 10 (Formiddag).
    (I samme avis fortæller en annonce: “Idag udkommer ‘Sønderjylland vundet’. Bogens pris 4 kr., smukt indbundet 6,50.”).

    Jeg havde ventet, at jeg også kunne finde avisomtale af hjemkomsten med skib til Sønderborg og Aabenraa, men det er ikke lykkedes. Måske har de sønderjyske journalister og aviser ikke fået lov til at skrive om det ?

    – – –
    Min onkel Johannes Enemark og min moster Margrethe blev gift i 1926, og samme år byggede de en ny gård ved Bedsted Bjerg, kaldt Nygård (nuværende adresse Bjergvej 17). Denne gårds jord var udstykket fra Johannes’ fars gård.

    Johannes havde kontakt med sin værtsfamilie i Aurillacs omegn, og da Johannes døde i 1955, blev der givet besked til værtsfamilien. Hvem den franske familie var, er siden da gået tabt. Johannes blev kun 56 år. Den tidlige død var nok ikke uden sammenhæng med hans tid ved fronten.
    Desværre fik min moster og onkel ikke børn, og dermed har det ikke været så nemt at bevare oplysninger.

    Johannes havde også kontakt med professor Paul Verrier, og de mødtes givetvis, da Paul Verrier besøgte Bedsted i forbindelse med indvielsen af forsamlingshuset 17. juli 1937. Mit gæt er, at Paul Verrier da boede hos min onkel og moster.

    Johannes var med på Aurillac Foreningens rejse til Aurillac og Frankrig i øvrigt i september 1937. Jeg kan ikke tro andet, end at han der mødte sin værtsfamilie.
    Rejsen er beskrevet i Aurillac bogen 1937.

    For Johannes og min moster Margrethe, var Aurillac noget ganske særligt, som vi i familien hørte om i flere sammenhænge.

    – – –
    Angående professor Paul Verrier: Paul Verrier (eller boet efter ham) overlod et omfattende materiale til danske arkiver.
    Se herom i min kommentar på
    https://denstorekrig1914-1918.dk/aurillac-efterkommere/

    – – –
    En tilføjelse til personsiden ovenfor: Persondata: “Far: Hans Paulsen Enemark (1870-)”. Han døde i 1933 (16. nov. 1933).
    Johannes’ mor Anne Petrea Andrea Haugaard levede 1873 – 1956.

    Og en rettelse: “Hustru: Gift 1926 med Margrethe Haugaard (født 1898).”
    Min moster Margrethe blev født i 1899 (24. maj 1899). Hun døde i 1989 (8. marts 1989).

    1. Til Erik Sommer.

      Tak for endnu en velunderbygget kommentar.
      Jeg har tilføjet en del af dine oplysninger på siden.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918