Artilleristen Frederik Tychsen fra Agerskov gjorde krigstjeneste på vestfronten i bataljon 407. Midt i oktober blev batteriet indsat ved Rosebeke i Flandern.
En halv times tid senere kom køkkenvognen. Dvs. Køkkenunteroff. kom og bad om at få nogle mand med, for vognen var væltet, og hesten lå på ryggen i en grøft.
Jeg kom med hen for at få hesten på benene igen. I mørket var både hest og vogn kørt i graven, de havde jo kørt tværs over markerne. Vi fik hesten hevet op, men den var blevet så sløj, at den dårlig kunne stå.
Vi bar så maden hen til batteriet, og det kan nok være, at den var velkommen. Nu havde vi ikke været i forbindelse med den i over 3 døgn. Vi havde levet af jernportionen, og så fandt man lidt kiks og kødkonserves i de dødes tornystre. Vi fandt også en del levnedsmidler i forladte engelske stillinger, og de døde engelske soldater, der lå rundt omkring, havde næsten altid noget i tomysteren.
Men nu kom køkkenvognen altså med varm mad, brød, lidt smør, pølse og marmelade, cigarer, cigaretter, tobak, snaps og postsager.
Når køkkenvognen ikke kom før, skyldtes det forskellige uheld. Den var blevet sendt af sted samme nat, vi var gået i stilling; men den kunne ikke finde os; den vendte tilbage først næste dag om aftenen. Straks efter blev den sendt af sted igen, men da blev hesten skudt, og først den tredje nat lykkedes det at få køkkenvognen ud.
Det var heller ikke helt let at finde til rette ved nattetid i fremmed terræn, tit måtte man tværs over markerne, vejene blev beskudt, så der var uhyre mange vanskeligheder.
Vi fik portionerne delt. Vi sad nede i betonunderstanden, spiste os først ordentlig mæt, drak en snaps (hver 1 fl. vin), smøg en cigar, og i det hele og store steg humøret.
Men skydningen var voldsom. Det var som den slet ikke ville aftage. Englænderne tromlede ganske frygtelig på vor stilling. Og der var
svære angreb hver dag. Vi følte tydeligt, at englænderne havde mere artilleri, end vi. Det var flere gange, at vi blev beskudt af 5 batterier.
Det var næsten altid et eller andet batteri, der beskød vor stilling.
Når vi sad i betonunderstanden, var vi så temmelig sikker, dvs. når der ikke blev skudt med en større kaliber end 15 cm. Vi fik mangt en granat ned på understanden, men de lavede kun et lille hul i jernbetonet 5-10 cm. Det hele rystede naturligvis, og lyset blev slukket hver gang, der kom en i nærheden.
Protzensammelstelle kom til at ligge et stykke bag Hochlede – mellem Hochlede og Goed. Det var udelukkende barakker. Derfra til Vest Rosebecke var 15 – 20 km. Der gik en hovedlandevej fra stillingen til lageret, men det var kun et lille stykke, vi kunne benytte den, vi gik mest ved siden af vejen, et stykke inde på markerne. I barakkerne var der brixe, og det var et ret godt kvarter, når ellers vi først var der. Der gik nogle dage, inden det blev sat i system med dobbeltbetjening, men det blev ordnet lidt efter lidt.
Privattryk. Venligst stillet til rådighed af familien.