Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 blev kaldt et “danskerregimentet”, fordi usædvanligt mange sønderjyder gjorde krigstjeneste i det.

Foran vor stilling lå en lille landsby, La Vacqerie. Den blev udbygget til det nævnte formål som fremskudt stilling. II bataljon besatte det nordlige afsnit af Siegfried-stillingen, I bataljon det sydlige. Begge bataljoner udskilte hver tre kompagnier til forpoststillingen foran Vacqerie. For at holde denne endnu fastere i vore hænder blev der på én nat etableret en forpostgrav foran. III bataljon forblev i Masniéres i hvile.

Af modstanderen var der endnu meget lidt at se. Fra en skjult sape, en såkaldt russersape, der gik ud fra Vacquerie, kunne man iagttage, hvordan han, det var igen englænderen, i respektfuld afstand på 500 meter begyndte at etablere en forreste grav. Hans artilleri var livligt, det overstrøede det åbne terræn omkring Vacquerie med shrapnels, hvis kugler dækkede hele terrænet som efter en haglbyge.

Regimentet skulle imidlertid ikke komme i den situation, at det skulle forsvare den på få dage udbyggede Vacqerie-stilling, for allerede om natten fra 12. til 13. maj blev det trukket ud igen. Til højre for 18. division skulle 17. reservedivision tages ud og 18. division overtage en del af det nu ubesatte afsnit. Derfor blev regiment 86 taget væk fra 18. divisions venstre fløj og skubbet ind i det ubesatte tomrum, der var opstået til højre for divisionen. Regimentets afsnit blev til gengæld overtaget af den venstre nabodivision, 22. reservedivision.

Om natten fra 12. til 13. maj blev således I og II bataljon afløst af denne divisions reserveinfanteriregiment 82, og allerede i den følgende nat overtog II og III bataljon reserveinfanteriregiment 163’s afsnit ved Havrincourt, mens I bataljon gik til Noyelles i hvil.

I denne stilling tilbragte 86’erne hele sommeren. Den hørte til de vanskeligste og opgaverigeste, som regimentet nogensinde havde besat, og til trods for det eller måske netop derfor tænker enhver 86er, der var med, gerne tilbage på den sommer ved Havrincourt.

Egnen var sådan, som regimentet kendte det fra Ancre. Lange på hinanden følgende fladbølgede højdedrag, som strækker sig fra nordøst til sydvest og næsten skærer stillingen i en ret vinkel. Bag ved den, ca. 13 km sydvest for Cambrai, lå den smukke plet Havrincourt og på dens sydside Marquisen af Havrincourt’s vidunderlige slot med tilhørende park.

Slottet, en lille fyrste-residens, stammede fra nyere tid. Et sandt paradis var parken, der over ca. 1 km blidt skrånede ned mod en bæk. Fra slottet tillod parken en henrivende udsigt ned til denne bæk og op på højderne bagved, hvor Havrincourt-skovens mægtige kroner engang susede, men som nu i sin forreste del lå fældede. Parken var meget gammel. Man sagde, at allerede Vauban, Ludvig IV’s fæstningsbygmester, som Marquisens gæst havde spadseret her. Ud over vidtstrakte græsplæner bredte ældgamle elme, ege, linde, cedre og tujaer deres kroner. Slyngede stier førte gennem yppig underskov til skjulte bænke og havehuse, i hvilke der engang formentlig er drøftet andre ting end skyttegrave og pigtrådsspærringer. Under tætte nåletræsbestande trivedes skovjordbærrene i en aldrig før set størrelse og fylde og vederkvægede om sommeren parkbesætningen. Hvilken füsilier tænker ikke tilbage på de vidunderlige forårs- og sommermåneder i denne park, når artilleriilden på begge sider tav, og skovduft, solskin og fuglesang et øjeblik lod ham glemme krig og krigstummel.

Fra: Füsilierregiment “Königin” Nr. 86 i Verdenskrigen 1914-1918