Andersen, Wilhelm (Villy) (1894-)

Senest ændret den 14. april 2021 16:11

Persondata
Født: 23/01-1894 i Haderslev
Død:
Uddannelse:
Erhverv: –
Bopæl: Haderslev
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen): –

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): Res. Inf. Regt. 272
Rang:
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Krigsfange i Rusland

Tabslister: Andersen, Wilhelm, Hadersleben (Kadersleben), RIR 272, 12/11-1915 vermisst, 16/05-1916 bisher vermisst, in Gefangenschaft (A. N.)

Han blev taget til fange ved Loleschin, nordøst for Pinsk i Hviderusland, i september 1915 (23-9). Theodor Voss var medfange den dag. I november 1915 kom han til Sretensk i Sibirien. Persilenski-Punkt, november 1915.

I juli 1916 kom han til Pavlovo Posad og derfra til Jurjev Polskij i oktober 1916 (1-10). Her arbejdede han som gadefejer i sommeren 1917. Fra juni til december 1918 arbejdede han med kontorarbejde ved DRH i Moskva. I december 1918 (10-12) rejste han fra Moskva. Dagen efter nåede han Petrograd og derfra (16-12) gik rejsen over Helsingfors, Aaboø, Stockholm og Malmø. Selskabet ankom til Kbh lige under julen 1918 (19-12). Han rejste sammen med Peter Jensen. Med samme båd fra Aabo til Stockholm var det samlede personale fra DRH i Moskva, som også Harald Scavenius, den danske gesandt, der sammen med sin hustru Anna Sofie havde forladt Petrograd om søndagen den 15-12-1918.

Sønderjyder i Rusland Billede fra Jurjev Polskij, pdf.

Efter krigen
Han rejste siden til USA, New Jersey. Postbox 661, Passait – New Jersey – USA

Kilder
Kartotekskort nr. 4 ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland” LAA
Personregister Haderslev: 23/01-1894, Wilhelm Andersen, søn af arbejder Hans Peter Andersen og hustru Anna Cathrine Louise Andersen.
https://denstorekrig1914-1918.dk/lister-links-litteratur/krigsfanger-i-rusland/

Publikationer
Haase, Ingolf: “Sønderjyske krigsfanger i Rusland 1914-18”, Lokalhistorisk Forening & Arkiv for gl. Tønder kommune. 2020.

Sønderjysk Månedsskrift 1968 (44), 323-334 Peter Jensen: Jurjeff-Polskii og andre russiske krigsfangelejre.
Sønderjysk Månedsskrift 1968 (44), 335-42 Peter Jensen: Theodor Voss.

Fotos

Hejmdal 23/10-1915. I Fangenskab. Garver Andersen i Badstuegade i Haderslev har ifølge ”S. G.” fra sin Søn Vilhelm, der har været savnet siden Paaske, faaet Meddelse om, at han er i russisk Fangenskab.

Ribe Stiftstidende 11/02-1916: Vilhelm Andersen, søn af garvermester Andersen i Haderslev, blev 23. september 1915 sammen med andre fra Haderslev tagen til fange i en kamp med russerne ved Longwiglyn ikke så langt fra Pinsk. Efter at garver Andersen gennem ”Røde Kors” i København havde bedt dette indhente oplysning om sin søns skæbne, har han ifølge ”Dannevirke” den 7. februar i år gennem ”Røde Kors” i Kiel fået meddelelse om, at hans søn tillige med en søn af Bagermester P. Jensen og en søn af købmand Voss i Haderslev befinder sig i en fangelejr i Stretjensk i det østsibiriske genralguvernement Transbaikalien (mellem Baikal søen og Kina), og at han er rask. På transporten til det fjerne Østen havde de stakkels fanger oplevet dage med 40 graders frost.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918