19. februar 1917 – Ribe Stiftstidende: kulmangel

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

 

Kulmangelen

For at spare paa kullene holdes der kun skole to dage om ugen i Holbøl. Lærer Nørskov underviser to dage om ugen i Tyrsbøl, hvor læreren er indkaldt. Paa grund af mangel paa kul kan beboerne i Eckernførde fra den 12. februar hverken faa gas til kogning, til kraft eller opvarmning, og der gives kun kort tid lysgas fra 5.15 til 7.15 morgen og fra 5.30 til 10.15 aften. Paa grund af kulmangel har skolerne i Egernsund, Broager og Skelle været lukkede i længere tid. Skolen i Skodsbøl havde et tilstrækkeligt kulforraad, men da 50 familier i kommunen stod uden brændsel, har kommuneforstanderen set sig nødsaget til at beslaglægge skolens forraad for deraf at kunne overlade hver familie 100 pund om ugen.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *