Senest ændret den 21. august 2016 21:12
Nis Kock fra Sønderborg sejlede sammen med en dansktalende besætning om bord på blokadebryderen S/S Kronborg til Østafrika med våben og ammunition til de tyske tropper. De blev siden indrulleret i det tyske forsvar af kolonien. Han fik til opgave at føre tilsyn med evakueringen af de tyske ammunitionsdepoter.
— Er Vejen stadig klar? det var Staches vedholdende Spørgsmaal til alle, der kom til Morogoro fra Vest.
— Endnu er den i vor Besiddelse, svarede en Bærerfører, men inden længe vil dine Safarier ikke kunne følge den Vej. Vore Fjender er stærke, og de trænger stærkt paa fra Vest.
Og netop den Dag — midt i August 1916 — begyndte de uhyggelige Forløbere for den engelske Offensiv.
To engelske Flyvemaskiner gik i store Buer over Hytterne og Depoterne, fulgt med undrende Blikke af Bærerne, der kom strømmende til fra alle Sider paa de Pladser, hvor de bedst kunde se Flyverne. De havde nok aldrig før set den Slags Ting — de pegede paa Maskinerne, puffede til hinanden og lo over hele Hovedet:
— Se, en Kæmpefugl!
Et Øjeblik efter løsnede Bomberne sig fra Maskinernes Understel — som bittesmaa Æg, der hurtigt voksede sig større og syntes at have taget Sigte netop paa det Sted, hvor jeg stod. Med en hvinende Lyd og et dumpt Klask mod Jorden naaede de os, og et Øjeblik efter var det, som om Morogoro skulde forgaa.
Vældige Vulkaner af Jord og Ild aabnede sig, og rungende hule Brag rystede Luften, medens de Steder, hvor Bomberne havde ramt, var helt skjult af Røg og Støv.
Da vi saa os om, var Bærerne forsvundet. De sad omkring i Buskene og rystede, og de var næsten ikke til at faa Samling paa igen. Disse fredelige Mennesker, hvis Arbejde er en ældgammel Tradition i Afrika, er sky og bange overfor alt, hvad der har med Krig at gøre.
Wisner stod lænet op mod et Træ og skød det ene Skud mod Maskinerne efter det andet, og ogsaa Weiss havde faaet fat paa sit Gevær, men jeg havde mit liggende saa langt borte, at jeg ikke naaede at faa fat paa det, inden Flyverne var væk.
Da vi bagefter saa paa Sprænghullerne i Jorden — Bomberne var faldet ikke ret langt fra Magasinerne — var vi klar over, at det var en Lykke, de ikke havde ramt dér. Det saå ud til at have været Bomber af meget stærk Sprængkraft, og de vilde, hvis de havde ramt et Magasin, øjeblikkelig have sendt det i Luften, idet de med Lethed kunde gaa gennem Taget.
— Nu er de lige ved, sagde Stache. Det har altid været Begyndelsen til et Angreb paa en Egn. Vi naar altsaa hverken at faa det hele eller det halve af Ammunitionen med. Det havde næsten været bedre, om de havde ramt Magasinerne — saa var vi blevet fri for at sprænge dem, før vi maa af Sted.
Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)