Wolter, Rasmus (1893-1916)

Senest ændret den 29. november 2023 13:57

Brødrerne Wolter
Brødrene Wolter fra vestre: Nis Peter, Rasmus og Peter Wolter. Dette postkort stammer fra min farmor. Hun havde modtaget kortet som et minde om sine 3 brødre som deltog i 1. verdenskrig. Deres forældre var døde medens børnene var ganske små og de blev spredt for alle vinde, derfor betød kortet utroligt meget for min farmor. Broderen Rasmus Wolter som sank med u-båden, havde lovet min farmor at når krigen var slut og han kom hjem, ville han opbygge et hjem for dem begge. Jytte Pedersen.

Persondata
Født:  03/11-1893, Røllum, Ensted Sogn
Død:   05/12-1916, Nordsøen
Uddannelse: –
Erhverv: Heizer (i 1913)
Bopæl:   Bremerhaven (i 1913).
Hustru:   Ugift
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 10/01-1914.
Udtrådt:
Enhed(er): 1 Matrosen-Divison.
Rang:
Andet: Havde fået udsættelse til at møde på session indtil december 1913. Mødte på session i Bremerhaven.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:  Værnepligtig ved krigsudbruddet.
Udtrådt:  Faldet. Savnet. Drunket, da han gik ned med UC-19.
Enhed(er):   Marinen-Unterseeboots Flotille, Flandern
Rang:   Maschinisten-Maat
Såret:    –
Udmærkelser:   –
Andet:    Opført i Verlustlisten som savnet.
Mindet på “U-Boot-Ehrenmal Möltenort” nær Kiel.
Ifølge denkmalprojekt.org sank UC-19 med alle 25 ombordværende.

Kilder
Kirkebog, fødte, Ensted sogn, RAA.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Aabenraa Landråd, 1903 (årgang 1893), Röllum, Rigsarkivet. (Eksternt link, november 2023).

Verlustlisten (dateret 09/02-1917).

Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer

Fotos
Mindetavle, Skt. Nicolai Kirke, Aabenraa. Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Mindetavle, Skt. Nicolai Kirke, Aabenraa
Mindetavle, Skt. Nicolai Kirke, Aabenraa

Indlæg 20. februar 1917 i Ribe Stiftstidende:
I marinens sidste tabsliste meddeles, at maskinist mat Rasmus Wolter fra Røllum fra Aabenraa er savnet og efter al sandsynlighed maa antages at være omkommen.

Øvrige oplysninger:
Jytte Pedersen oplyser
Rasmus var født 3.november 1893 i Røllum, Ensted sogn. Han var søn af Skrædder Carl Christian Wolter og hustru Cathrina f. Petersen i Røllum. Rasmus’ forældre døde i 1901 og 1902. Da var han kun 9 år gammel. Der var 7 børn i ægteskabet, men kun de 5 var i live ved forældrenes død.
Børnene blev optaget af forskellige familie medlemmer og spredt for alle vinde.
Rasmus Wolter deltog i 1. verdenskrig, og gik ned med en ubåd den 5. december 1916. Hans navn er at finde på mindestenen i “Mindelunden” ved Marselisborg i Århus. Svogeren Hans Peter Jensen deltog da mindelunden blev indviet. Ligeledes er hans navn på Ehrenmal Möltenort. 4013 – Rasmus Wolter 03-11-1893. 05-12-1916. Røllum. Nordsøen

Oplysningerne om den u-båd han var med på.
SM UC-19 var en tysk type UC II mineudlægningsubåd i tyske Kejserlige flåde (Kaiserliche Marine) under Første Verdenskrig. U-båden blev beordret den 26. august 1915 og blev lanceret den
15. marts 1916. Hun blev taget i brug i den 21. august 1916 som SM UC-19. I 3 patruljer UC-19 blev krediteret med sænkning af fire skibe, enten ved torpedo eller udlagte miner. UC-19 blev sænket af dybde bomber fra HMS Ariel i Den Engelske Kanal den 6. december 1916.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918