Da 36 årige Jørgen Jensen Friis i 1915 blev indkaldt som tysk soldat, påbegyndte han og hustruen, Inger, en 3 år lang korrespondance om hvordan Jørgen bedst holdt sig ude af farezonen og Ingers arbejde med at drive gården Hauge i Fjelstrup videre.

Fjelstrup, tirsdag d. 18. april 1916

Min kære Jørgen!

… Denne gang faldt det mig meget lettere at komme hjem og i gang. Det er alligevel en lettelse at vide, at de ikke kan sende dig væk nu i de 6 uger. For det gør de da ikke nu, når dine tænder er under behandling… – Nu er jeg spændt på at høre fra dig, om I da ikke hører noget til påskeorlov og sædorlov. Her er da ingen afslag kommen endnu…

Kilde: Annette Østergaard Schultz: ”Mellem Fjelstrup og Fronten. Inger og Jørgen Friis breve 1915-1918”.