Mogens Kai Nørregaard var en af tolv civilklædte soldater fra Fåborg, som drog mod Sønderborg d. 30. april 1920. Han havde til opgave at sørge for alt var parat til de danske troppers ankomst d. 5. maj 1920. Dagbogsoptegnelserne er samtidige og strækker sig fra hans ankomst d. 30. april til og med d. 9. juli 1920, hvor Christian d. 10. underskrev traktaten.

Havnefronten optages af lave, udstrakte magasinbygninger, den engelske flådes oplagsrum og kontorer. Et stykke ovenover disse lavere bygninger rejser sig så den underlige, badehotellignende kasernebygning, som har tricoloren vajende fra sit sorte spir, og helt oppe i baggrunden lyser det mægtige, engelske flag fra centralbygningens hovedtårn og underordner sig hele landskabet. – Ude i havnen ligger engelske krigsskibe, grå og sorte, med tøj til tørring i uroligt flagrende guirlander, og længere ude på fjorden et stort hospitalsskib med stærkt lysende røde kors. Af Flensborg ser man kun skibsværftets røde jernskrog, ellers aner man blot byen, som en fremspringende pynt skjuler, ved den tykkere luft oven over stedet.

Langt borte på den anden side af fjorden spejler husene i Wassersleben sig i vandet, og røgen stiger op fra kobbermøllen, der ligger skjult i skoven. En skarp fure i trækronerne markerer vejen til Kruså. – Den eneste lyd, der høres, er skridtene af skildvagten, som går op og ned foran magasinerne i »Quick march«, så man straks tror han har umådelig travlt, indtil man et øjeblik efter ser ham komme tilbage om hjørnet i nøjagtigt samme tempo.

Vagtstuen er et enormt lagerrum. Langs væggene står senge, hvori der ligger enkelte sovende. De grønne tornystre står ved fodenden på betongulvet. Der er halvmørkt og køligt til trods for det stærke solskin udenfor. – Midt i lokalet sidder om et bord en 4-5 sultne tommyer. – Hver af de herrer sidder og filer af et stort, nybagt franskbrød, foran dem står en krukke frisk perlende smør og en nylig oplukket dåse med orangemarmelade. Dertil kaffe. – En hurtig vakt appetit fremmaner det sædvanlige morgenmåltid i Sønderborg, det stive, sure rugbrød i tørre, afskårne skiver, det trætørre pålæg, samt margarinen. – Vi indleder en ivrig samtale af gastronomisk karakter, »we get more than we can eat« påstod de, de fik »bacon and eggs« og »pudding« (jeg lod som jeg ikke var forbavset) og dertil 4 sh. om dagen. 

Ovenpå residerede blandt andre »the Paymaster-Commander«, Mr. A., hvem alle vore forhandlinger gjaldt. Han boede privat i Mørvig by i en pæn lejlighed, men måtte lide den tort daglig fra sin væg at blive betragtet af en bidsk Hindenburg i bronze. I modsætning til de aktive søofficerer, der talte med hænderne i bukselommen, og gik deres vej, når de ikke syntes, at der var mere at diskutere, var »the Pm.Cm.« udsøgt høflig og klar og tydelig i sit sprog.

M.K Nørregaard: ”Oplevelser i Sønderjylland 1. maj – 9.juli 1920 – En samtidig skildring” Sønderjyske Årbøger, 1980.