Rigsdagspartiernes sønderjydske Udvalg
I Mødet 29. Okt. 1919 betonede Minister H. P. Hanssen, at C. I. S. lagde stor Vægt paa, at den danske Besættelse af Afsemningsomraadet skete i Overensstemmelse med Fredstraktatens Ordlyd »efter Aftale med Kommissionen«, og fortsatte derefter:

Efter at der var udvekslet nogle skriftlige Udtalelser, og jeg ogsaa personlig havde haft nogle Forhandlinger om dette Spørgsmaal, blev det bestemt, at der skulde finde en Forhandling Sted i Udenrigsministeriet mellem Finansministeren, Udenrigsministeren og mig paa den ene Side og den samlede Kommission paa den anden Side.

Disse Forhandlinger førte til, at Kommissionen meget stærkt holdt paa, at Toldgrænsen i Besættelsestiden maatte blive, hvor den var. Udgangspunktet er det, at Tyskland har Suveræneteten, Kommissionen udøver Suveræneteten for Tyskland og kan ikke overdrage til Danmark en større Ret, end den selv er i Besiddelse af. Som Følge deraf maatte Skatter og Toldafgifter opkræves efter tysk Lov og flyde i den tyske Statskasse og efter Kommissionens Mening ogsaa opkræves af tyske Embedsmænd.

Saa blev ogsaa Landraad Bohme, der er her som Repræsentant for den tyske Regering, tilkaldt. Fra tysk Side vilde man jo helt modsætte sig Besættelsen, men vi holdt bestemt paa, at vi havde Retten til Besættelsen, ganske vist med den Begrænsning: i Forstaaelse med Kommissionen. Fra tysk Side gik man ind paa dette, og man blev enige om, at det heldigste vilde være i Tilfælde af en Besættelse at lade Toldgrænsen blive staaende, hvor den var. Dermed var Spørgsmaalet ordnet.

Vi har altsaa meddelt Kommissionen, at vi kunde tiltræde denne Ordning for Toldvæsenets Vedkommende, og i Almindelighed udtalt, at vi ganske vist vilde komme til at staa overfor en hel Del Vanskeligheder m. H. t. de andre Administrationsgrene, men at disse Vanskeligheder ikke var større, end vi kunde overvinde dem, og at de vilde blive endnu større, hvis vi ventede til et senere Tidspunkt med at tage derned…

Der er senere kommet en ny Skrivelse fra Kommissionen med Meddelelse om, at den med Tilfredshed har taget Notits af, at Toldspørgsmaalet var ordnet, men at den ønskede en specificeret Redegørelse for, i hvilken Grad man fra dansk Side mener at kunne overvinde de andre Vanskeligheder, der opstaar m. H. t. Retsspørgsmaalet.

En Afgørelse er altsaa endnu ikke truffet, men vi er i Færd med at fremskaffe Udtalelser fra de enkelte Ministerier om, hvordan de tænker sig at overvinde de Vanskeligheder, der maatte komme. Saa snart vi har faaet disse Oplysninger, vil Svar blive givet Kommissionen, og vi haaber da, at vi vil faa Retten til Besættelse. Den holder vi under alle Omstændigheder fast ved.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.