Avisen Hejmdal udkom i Aabenraa. Det blev regnet for at være rigsdagsmand H.P. Hanssens talerør.
Festdage
“Ingen Døgnets Flaner, rendt fra Bog og Naal.”
Der er Forsyn i, at Forholdenes Udvikling indtil Genforeningsdagen kun foregaar langsomt. Thi ligesom den pludselige Sorg kan lamme og forvirre, saaldes kan det ogsaa være Tilfældet med Glæden. Nu faar vi Tid til at fatte det rent vidunderlige. Dag for Dag, sundt og naturligt, fæstner Glæden sig i vort Sind.
Over vort første store Stævne, Mødet paa “Folkehjem”, var der mere Højtid end Fest. Der var ingen Ekstase som paa Concorde-Pladsen i Paris, ingen Jubel, som blandt Elsasserne i Strasborg. Vi har ventet lige saa trofaste som de, men er som Nordboere mere træge. Det var som én bred Bringe, saaret og forreven, men endnu livskraftig, der vendtes bort fra Striden. Det var Stilhed efter Stormen.
Den næste Mærkedag hernede vil allerede mere faa Præg af Fest. Det er den Dag, da vi faar Lov at bekræfte, at vi vil hjem. For os nordslesvigske Kvinder vil det i dobbelt Forstand blive en Mærkedag. Det bliver første Gang, vi deltager i et Valg. Efter den Dag vil der blive regnet med os ogsaa paa politiske og kommunale Omraader. Vi har fulgt og forstaaet Kvindernes Kamp for Valgretten i andre Lande, hvor de som Læger, Lærerinder eller i andre Stillinger Side om Side med Mændene har maattet kæmpe for deres Eksistens og opfylde deres Pligter. De havde Krav paa Rettigheder. For os laa det fjernt. Den preussiske Militærstat havde kun Brug for Kvinderne for saa vidt, at som de kunde blive Mødre til dens Soldater. Danske nordslevigske Kvinder var desuden fuldstændig afskaarne fra at komme i Statens Tjeneste. Der var vist heller ingen iblandt os, hverken Mænd eller Kvinder, som med Misundelse har set paa, at de preussiske Myndigheder gav vore tyske Medborgere Lov til at stikke deres Næse indenfor Vej-, Vand- og Brandkommissioner. Vi havde heldigvis større Goder at koncentrere vore Tanker om.
[…]
Endnu en lille Tid, og den Dag vil komme, da Ungdommen med Jubel og de ældre med en Hjertefryd, der kun kan udløses ved Taarer, vil hejse Dannebrog, vort gamle frie Flag, det kønneste vi kender.
Og atter vil der gaa en Tid, helst til omkring ved Pinse, naar vor Hjemstavn ligger fager og fin. Da venter vi en Festdag, paa hvilken Glæden kan udløses i Jubel, Sang og Klokkeklang. Det er den Dag, da vi hernede med vore egne Øjne ser, at Danmarks Konge ogsaa er vor.
Kolstrup ved Aabenraa
Marie Thomsen
Fra Felten
Den 29. November 18.
Kære “Hejmdal”!
Vilde gerne gennem dig sende Venner og Bekendte en venlig Hilsen. Haaber i nærmeste Fremtid at kunne samles med dem hjemme i vort kære Hjemland.
Niels Toft fra Harreby
I Fangenskab
Købmand Carls Hustru i Kliplev fik ifølge “Fl. Av.” for kort Tid siden Meddelelse om, at hendes Mand var kommen i engelsk Fangenskab.
Lærer C. Jørgensen, Søn af Bager og Gaardner Christen Jørgensen i Skodsbøl, er ifølge “S. Z.” falden i engelsk Fangenskab.
Telefonist Paul Truelsen, Søn af Snedkermester Truelsen i Østergade i Haderslev, har ifølge “Schl. Grp.” meddelt sine Forældre, at han usaaret er falden i engelsk Fangenskab.
Peter Knudsen, en Søn af Agent Chr. Knudsen i Løgumkloster, befinder sig ifølge “Schl. Grp.” i belgisk Fangenskab.
Vendt tilbage fra Fangenskab
Christian Lund fra Alslev Kro ved Løgumkloster, der har været i russisk Fangenskab henved 4 Aar, er ifølge “Fl. Av.” nu vendt hjem over Danmark.
(Læs hele Hejmdal fra 9. december 1918)