7. oktober 1918. H.P. Hanssen forbereder arbejdet for Nordslesvigs genforening med Danmark

H.P. Hanssen var de danske sønderjyders førende mand. Han repræsenterede Den nordslesvigske Vælgerforening i den tyske rigsdag i Berlin . Gennem hele krigen førte han dagbog, som blev udgivet efter krigen.

Berlin den 7. Oktober 1918.

I Formiddags mødtes begge Landdagsmænd efter Aftale med mig paa mit Værelse i Flotel „Fürstenhof”.

Jeg satte dem ind i Situationen, og vi planlagde et storstilet Oplysningsarbejde. Vi er enige om, at det nu gælder om at faa Interessen for det nordslesvigske Spørgsmaal vakt i de videste Kredse.

I Rigsdagen var der tomt. De fleste Medlemmer er rejst hjem for at aflægge Beretning. Forhandlingerne vil først blive genoptaget om nogle Dage.

Eftermiddagen tilbragte jeg paa mit Værelse, travlt sysselsat med at forberede Oplysningsarbejdet.

H.P. Hanssen: Fra Krigstiden, Bd.  2, Kbh. 1925

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *