Nis Kock fra Sønderborg deltog i det tyske forsvar af Østafrika. I starten af 1917 befandt han sig ved Utungisøen, hvor han fremstillede miner.

Endnu inden vi var færdige med vore Miner, sluttede Størsteparten af Kaptajn Ottos Kompagnier sig til Hovedstyrken.

De kom dragende ind i Lejren, tavse og medtagne, men i god Orden. Deres Officerer fortalte os, at Englænderne var gaaet over Floden ved Kungulio, men ganske overraskende var blevet angrebet af Tyskerne og havde lidt meget betydelige Tab.

Nu var de fleste tyske Tropper trukket bort fra Overgangsstedet, og Englænderne rykkede baade derfra og fra andre Overgangssteder langsomt mod Syd.

Tyske Patrouiller gik i denne Tid jævnlig mod Nord og naaede helt op til Floden ved Kungulio, og Englænderne svarede med at sende Kamppatrouiller langt mod Syd.

Noget større Sammenstød kunde ikke ventes i Øjeblikket, da Regnen hang truende over denne Del af Østfrika og snart vilde forvandle Rufijis Omgivelser til Sumpland.

Den tyske Hovedstyrke blev derfor staaende roligt ved Utungisøen for at sikre Tilførslerne fra Møllerierne i Logeloge.

Intet maatte gaa til Spilde, thi længere mod Syd var Landet fattigt, Befolkningen lidet talrig, og der fandtes ikke meget opdyrket Jord.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)