Edvard Abel Weigel var sergent og skriver ved Sønderjysk Kommandos II. Bataljon, der i maj 1920 skulle til Tønder og forberede Danmarks overtagelse af 1. zone.

Det var en kæmpeopgave som skriver for et så stort og spredt kommando og med min Alder som 7 årig Sergent den yngste skriver i landet, med Stabssergenter og Oversergenter som kommandobefalingsmænd.

Det var en opgave som skulle tænkes nøje igennem og krævede pædagogik, høflig men bestemt Myndighed og slid. Tilmed havde jeg mavekatar og levede ved franskbrød, kogt kød og Fisk.

Min arbejdstid i Odense fra 10/2-1/5 1920, – Datoen for kommandoets Møde – var gennemsnitlig en 16 timer. Alt var udregnet og nedskrevet i befalinger i de mindste enkeltheder med togtider m.m. for godsvogne – kun 63 fyldte vogne med materiel fra synåle og tråd, madvarer for 8 dage, vår til puder og madrasser, Tang til fårene (vaarene), der var intet i Sønderjylland og intet kunne købes, det fandtes ikke. Alt skulle sælges til den civile befolkning, som ikke havde set ordentlig mad i flere År.

Godsvognene afgik i 2 tog: 1 langs Østkysten over Vamdrup – Haderslev – Aabenraa – Sønderborg. I Vamdrup fik de tysk maskine for. Føreren var 1 kpl. af Trainet. Han var instrueret om, at hvis det tyske togpersonel lavede kunster måtte han besætte lokomotivet og med pistol i Hånd tvinge dem til at fortsætte.

Lidt efter Vojens standsede toget og korporalen og to mand krøb op på maskinen og tvang dem til at fortsætte ellers fik de nogle danske klø, det hjalp – de så lidt på Maskinen og så kørte den. Persontoget kørte til Lunderskov, her blev styrkerne til Haderslev og Aabenraa udskilt, resten gik over Bramminge til Tønder. Tysk maskine fra Bramminge. I Skærbæk blev skorstenen – som var lige ved at falde af – bundet fast med ståltråd. I’ Batl. blev sejlet til Sønderborg fra Odense Kanal, ombord i en af marinens gamle skibe, jeg tror det var Herluf Trolle.

På det sidste stykke med toget fra Skærbæk fik vi Madpakkerne frem. Jeg var mavesur og skulle intet have. De andre sagde ”Lad os se din Mad”, jeg viste dem den – kogt kød og Fisk- Ah sagde de andre, vi byttede lidt om, jeg fik en kotelet med skaft og brød, det smagte mig og her holdt min diæt op.

Ved ankomsten til Tønder blev toget ledet ind til kreaturrampen. Stationsforstanderen blev hentet, og vi var klar over det var hans værk, nå, vi skulle så over Sporene 6-8 stykker, men det kunne vi ikke, sagde han, toget sydfra ankom om et par minutter, så han måtte sætte Stopsignal for indkørsel, han lavede et Vrøvl, så til sidst blev han anbragt mellem to menige på sporet og toget blev standset og vi gik over.

Ude på pladsen foran banegården stod et engelsk kompagni opmarcheret for at modtage os. Her så jeg den største Sergent (2,12 m) rødhåret og fregnet. Han var vant til at ordne alt i en fart, under modtagelsen var der en arbejder på en Nybygning, der lavede vrøvl. En, to, tre op ad stigen, en på kassen og ned ad stigen og overgivet til politiet. Hurtigt og godt og sikken Ro.

Privateje. Gengivet med venlig tilladelse af Ebbe Ottosen