Nordfrankrig den 21. februar 1916

Kære forældre!
Jeg har det temmelig godt, når undtages, at jeg er bleven aldeles hundsk forkølet, sådan helt og helt igennem. Jeg har meldt mig syg og har fået nogle dage fri for tjeneste, men det hjælper jo ikke meget, da der her er så koldt og absolut ikke egnet for syge.

Jeg har fået et langt brev fra Christian, hvori han forklarede mig en hel del om en halm-orlov, han havde spekuleret ud til mig. Den idé er jeg meget glad for; kom kun blot med ansøgningen. Forholdene her står i ansøgningernes tegn og er ikke som før ved kolonnen. Tilmed lader det til, at det giver dobbelt så lang orlov på den måde. Jeg er desuden kommen til det resultat, at jeg ad almindelig vej ikke vil komme på rad nogensinde.

Når én først er begyndt at vandre fra troppedel til troppedel, er man hjemløs og uden nogen ret. De fleste af de fyrre tyve, jeg er sammen med, er af den slags folk, og der er også kun meget få af dem, der har været hjemme, skønt de fleste har været her lige fra krigens begyndelse, og mange er endda gift. – Christian mente, at han nu også vilde komme ind med det første. Kommer han i felten, kommer han sikkert til disse egne, måske direkte hertil. 

Her er der bleven mildere i vejret igen. I går var en Mortensen fra Skibelund og jeg en lille tur til en skov. Der var fuldt af blå blomster. Om en måned har vi fuldt forår her, så vil alt her være lige så vidt som hjemme i begyndelsen af maj. Men landet her er ikke så kønt som nede i „Oise”; til gengæld er der dog her i departementet „Nord” langt kønnere end nede i „Pas de Calais”, eller „Artois”.

Imidlertid kan man godt sige: blæse med skønheden!, når blot krigen var til ende. Skal vi virkelig opleve 1917 i krig også? Når det går løs på udmattelseskrig, så kan den jo vare længe nok. Her drives der ordentlig sjov med al den marmelade. Den smager for resten helt godt, men er jo da en meget dårlig erstatning for kød og pølse. 

Her er der ikke ro et øjeblik – tænk jer også henved hundrede mand i ét rum. De fleste af dem, jeg er sammen med, er lystige fyre; én er ligefrem udlært klovn, og han holder sjov fra morgen til aften.

Eders hengivne søn Kresten

NB. Jeg har fået en pakke med smør fra jer, mange tak for den; der lader skam ikke til at være ret megen kød- og fedtnød hjemme. 

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.