Nis Kock fra Sønderborg  deltog  i det tyske forsvar af Østafrika. I efteråret 1916 fremstillede han landminer og reparerede geværer i Kungulio ved Rufijifloden.

En anden Nat blev jeg vækket ved, at der lød vilde Hyl og Skrig fra Bærerne, og da det var paa en Tid, hvor der gik Rygter om, at engelske Patrouiller var i Nærheden, blev jeg hed om Ørene. Jeg var den eneste bevæbnede Mand i Lejren og havde Ansvaret for de  store Lagre af Patroner, der var opstablet her.

Med Riflen i Haanden løb jeg hen mod Lejren, der laa ca. 100 m fra det Sted, hvor jeg sov — det er godt at være paa passende Afstand fra en Negerlejr — men inden jeg naaede derhen, stødte jeg sammen med en af Bærerne i Mørket og spurgte ham aandeløst, hvad der var paa Færde.

— Tempo, Bwana! skreg Manden: — En Elefant, Herre! Den kom løbende lige tværs gennem Lejren, og har nok trampet de fleste af mine Kammerater ihjel!

Jeg stod stille og lyttede, og skønt Skrigene fra Bærerlejren langt fra var forstummet, hørte jeg tydeligt, hvorledes et stort Dyr knagende og bragende banede sig Vej gennem Junglen bort fra Lejren.

Jeg gik hen til Lejren, hvor alt var Jammer og Forvirring, men da jeg havde undersøgt Sagen nærmere, viste det sig, at ingen af Bærerne var kommet til Skade, hvilket maa betragtes som noget af et Mirakel.

Det var ligeledes en temmelig usædvanlig Hændelse, at en Elefant optraadte paa den Maade, for de er i Besiddelse af en meget udviklet Lugtesans, der holder dem langt borte fra de Steder, hver  Mennesker slaar Lejr.

Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)