Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
En gendarm dræber en anden!
I nat ved 12-tiden har der ved grænsen i nærheden af Vejstrup fundet en sørgelig begivenhed sted, hvorved en ung gendarm, Augustinus Jensen fra Esbjerg, mistede livet. Jensen, der lige var bleven afløst, skulde paa hjemvejen passere en dobbeltpost. Denne raabte ham an og da han ikke straks standsede, skød den ene gendarm paa ham og ramte ham i halsen, saa han styrtede død om.