22. oktober 1919. C.I.S. begærer 3. zone rømmet

C. I. S. begærer 3. Zones Rømning
Medens C. I. S. var bleven underrettet om den eksekutive Komité’s Indstilling af 9. Juli 1919, havde — ved en Fejltagelse — Kommissionen ikke faaet Meddelelse om Øverste Raads Beslutning af 16. s. M.

Sir Charles Marling telegraferede 22. Okt. 1919 til Fredskonf.:

Omkring 20. Juli har den eksekutive Komité foreslaaet det øverste Raad at anmode den tyske Regering om at tilstille de tyske Embedsmænd i 3. Zone bestemte Instruktioner om at ophøre med politiske Arrestationer.

Det var vedtaget, at 3. Zones Rømning øjeblikkelig skulde kræves, saafremt den Art Arrestationer, der vilde være egnede til at forfalske Afstemnings-Resultatet, paany skulde komme til den internationale Kommissions Kundskab.

Kommissionen er aldrig bleven officielt underrettet om, hvorvidt det øverste Raad har billiget det nævnte Forslag, og om den fornødne Meddelelse herom er tilgaaet den tyske Regering. Min franske Kollega tror imidlertid, at dette er sket.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *