Søren P. Petersen, Rødding, gjorde krigstjeneste i Reserveinfanteriregiment 84. I oktober 1915 lå regimentet ved Loretto.

Dengang havde vi endnu ingen gasmasker, og da råbet »GAS!« lød gennem skyttegravene, føltes det næsten, som om alt blodet løb fra hovedet, og man måtte svælge en klump.

Hastigt kiggede jeg over dækningen. Jo, der kom en tæt grå tåge, ligesom skubbende sig frem og fyldende alle ujævnheder. Den  væltede sig ned i granathullerne og kravlede op på den anden side.

Netop sådan havde jeg læst om det. Snart ville den vælte sig ned i graven til os . . .

Jeg så på mine kammerater. De vejrbidte ansigter var blevet grå. En tog et snavset lommetørklæde op af lommen og så på det, men stak det så i lommen igen. Nej, det ville heller ikke kunne redde ham.

Gassen kom, men det var heldigvis ikke giftgas. Der var foretaget nogle sprængninger, og det var røgen fra disse, der fortættet af den tunge, regnfulde luft drev hen over os.

DSK-årbøger 1960