Montigny den 2. maj 1916

Kære forældre!
Jeg kommer nu ud til mit regiment en af dagene, måske først i begyndelsen af næste uge. I går holdt jeg mit årsjubilæum for den dag, da jeg forlod skyttegraven, hvem tænkte dér på, at jeg et helt år skulde blive sparet for al den jammer og elendighed. Dr. Thomsen sagde til mig den nat, at det mindst vilde tage seks uger; han havde jo på en måde ret. Jeg må være taknemmelig for, som det hidtil har gået mig, og jeg stoler absolut på fremtiden.

Det vilde rigtignok være en glæde, om krigen, som I skriver, vilde være forbi med denne sommer; det fjerdingår holder vi vel ud endnu og mere. Her er der så dejligt, man kender slet ikke landskabet igen. Der er nattergale i snesevis, og gøgen kukker over grømae enge.

Jeg havde aldrig tænkt, at der kunde blive så kønt i dette kulminedistrikt. Og når nu nattergalen tier, gøgen er væk og svalerne samles i store flokke, så kommer træktiden forhåbent lig for os også; men det går mod nord i stedet for mod syd.

Kan I huske, hvordan jeg sidste forår altid troede på, at der vilde blive fred, når kirsebærtræerne blomstrede, og nu blomstrer de for anden gang.

Nu tror jeg, at frøken Fannys spådom vil gå i opfyldelse; lad os nu se, der vil sikkert komme forfærdelige tider – værre, end nogen hidtil har drømt om – og mange vil endnu komme til at bukke under i disse rædslens dage; men vi håber, at de stærke sjæle vil gå turen igennem, for der skal nogle til at bygge de ny tider op, når de kommer; og der må kunne rejse sig noget godt af så mange ruiner.

Lev nu vel, og vær ikke bekymret for mit vedkommende; ved Guds hjælp skal jeg nok klare mig. Og skulde de tunge tider komme over jer derhjemme også, så se at bevare vort gamle hjem. – Nå, det vil vi ikke håbe. 

Det glædede mig meget at høre fra farbror og Åge. Vil I ikke sende dem disse kort, hvis de da er tilladelige.

Så mange hilsner fra jer hengivne søn Kresten

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen.