Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Vi har modtaget følgende med anmodning om optagelse:
Den tyske grænsevagts skydning var slem nok, da kuglerne derovre fra undertiden har fløjtet os grænseboere om ørerne herovre paa denne side, men efter at denne danske grænsevagt er bleven forstærket med ungt mandskab, er vi kommen i dobbelt ild, og hvem der har liv og lemmer kær, gør klogest i at holde sig mest muligt inden døre i disse tider herude ved grænsen.
De unge danske grænsegendarmer giver ikke tyskerne noget efter med hensyn til den vilde skydning. Naar der skydes efter smuglere, tager man tit fejl og skyder efter folk, som færdes til eller fra deres mark ved grænsen eller fra hus til hus, og selv om det ikke er hensigten at ramme dem, der skydes efter, kunde kuglerne maaske ramme andre. Der kommer mange vildfarende kugler gennem luften fra gendarmernes bøsser, for der skydes ikke blot efter smuglere, men også efter vildgæs, ledstolper osv. Ved Klaabygaard er en kugle gaaet i mands højde gennem et allétræ i nærheden af gaarden, og paa Høm Mark fløjtede en kugle forleden dag lige forbi hovedet paa et par heste, da en mand gik og pløjede med dem for ploven.
Man kan derfor nok have nogen grund til at være bange for liv og lemmer, naar man færdes ude paa sin mark. Men mere afskrækkende maa det være for sønderjyderne at færdes herovre; thi for deres vedkommende har man jo adskillelige vidnesbyrd om, at gendarmerne ikke altid skyder uden om.
Mange af vi grænseboere synes i det hele taget, at nogle af de unge grænsegendarmers opførsel overfor sønderjyderne er mildest talt mindre korrekt, og at det skorter dem noget paa forstaaelse af vort forhold til sønderjyderne. Her skal kun fremdrages et enkelt eksempel: Onsdag den 21. maj klokken 12½ middag kom to damer fra Aabenraa og en lille pige fra Frifelt gaaende paa vejen lige syd for Klaabygaard og havde med sig hver en lille haandtaske med lidt fødevarer i. De havde ikke hørt noget tilraab om at standse, men pludselig blev der skudt efter dem af en dansk grænsegendarm, der stod paa Roagervejen i nærheden af det gamle toldsted over 500 m fra dem. Kuglen slog ned paa Klaabygaards mark lige ved en hest, som et par drenge fra gaarden var ude at hente, saa at hesten gjorde et spring i vejret af forskrækkelse. (Hvem skal i øvrigt betale skaden, hvis man faar et af sine dyr skudt?)
Ved at høre skudet standsede damerne straks, og da gendarmen nu kom hen til dem, brugte han mund og gav dem grovheder. Han skulde nok lære dem, sagde han, at gaa til nærmeste gendarmeribolig for at blive visiteret. Da de samme dag var gaaet fra Frifelt til Ribe og tilbage igen, var de trætte og vilde nødig gaa et langt stykke af deres vej, og de bad ham meget om at lade dem gaa, men han forsikrede, om at de saa bød ham 100 kr., fik de ikke lov at gaa.
Omsider gik han ind paa at lade dem blive paa stedet, Indtil Oberstløjtnant Rømeling, som var ude paa inspektion den dag, ankom. De maatte saa under gendarmens opsyn blive derude paa vejen i 7 kvarter, men saa lod gendarmen dem gaa et kvarter før oberstløjtnantens ankomst. Hvad gendarmen opnaaede ved at lade dem vente eller ved at lade dem gaa, maa han selv bedst vide, men han opnaaede i hvert fald at forsinke damerne saa de ikke kunde naa toget den dag og først kunde komme hjem til Aabenraa med deres fødevarer 24 timer senere end ellers. En saadan vilkaarlig fremfærd mod agtværdige sønderjyder stiller os danskere i en mindre køn belysning hos dem.
En grænseboer