Peter Poulsen var 43 år, da han blev indkaldt i november 1916. Hans unge kammerater gav ham kælenavnet “Kompagni-bedstefar”. I  februar 1917 gik det til Vestfronten, hvor han blev tildelt IR357. I december 1917 blev regimentet indsat ved Passchendaele og efter svære tab trukket ud igen.

Næste Dag kom vi tilbage til Roulers og laa igen dér nogle som Reservetrop.

En Morgenstund fik jeg Ordre til at skulle melde mig hos Retsvæsenet, og blev ansat som Fangevogter; men det passede mig grumme daarligt, jeg gad ikke høre den Lyd, naar Nøglen gled ind i Laasen, og jeg skulde laase Fangerne ind, for jeg kunde slet ikke se, at de havde forbrudt sig.

Den eneste Trøst var den, at Fangerne selv var udmærket tilfreds med det, bare jeg kunde skaffe dem nok at spise; og i det Stykke gjorde jeg mit bedste.

Dog bad jeg i al Stilhed Gud om at blive fritaget for Fangevogterposten, gik ogsaa til Løjtnanten i Retsvæsenet og bad ham om muligt at give mig en anden Bestilling.

Peter Poulsen: “Til kamp, til kamp! En sønderjysk Soldats Oplevelser under Verdenskrigen” (1924).