Kresten Andresen fra Ullerup på Sundeved gjorde krigstjeneste i Reserve-Infanteriregiment 86 (RIR86), der i efteråret 1915 befandt sig ved Loretto.

Lens den 18. december 1915.

Kære Misse!
Det er et rigtig kønt vejr i dag, og vi holder fridag; jeg tror også
nok, det er søndag – i hvert fald har jeg rigtige søndagsfornemmelser.
Solen skinner. Det er altid godt at have klart vejr og blå himmel, for så er man temmelig sikker for artillerifyr; da bliver der nemlig så godt som kun skudt efter flyverne. Her i disse egne er solskin en sjælden ting, her er hver dag tykt og tåget. Tågen kommer oppe fra kanalen ned over det flade Flandern hertil. Her må være frygteligt at leve i fredstider, med al denne
tåge, og så alle de kvalmende kulværksskorstene.

– Nu har vi snart jul, og dette skulde egentlig være en julehilsen til dig. Men her mærker vi ikke meget til jul. Jeg havde så småt håbet at kunne fejre den sammen med de gamle venner fraandet kompagni, ligesom sidste år; men de kommer i stilling til den tid. Måske kommer jeg tilbage til kolonnen; men der er endnu ikke gjort anstalter, og så må jeg vel blive her. Nå, julen vil blive lige trist, hvor man så fejrer den i år, og her vil det
måske være bedre end ved kolonnen, da der vist der vil blive drukket og larmet den aften. Jeg vil i grunden helst holde den for mig selv.

Sidste julenat stod jeg vagt i skyttegraven. Jeg glemmer aldrig, da der midt i den stille nat tonede ovre fra andet komp.: Stille nat, hellige nat – – og der var så stille og stjerneklart. Nu vil vi bede til, at det bliver den sidste krigsjul, vi oplever, og at vi næste jul kan samles, alle vi der er tilbage hjemme. Så vil jeg ønske dig en rigtig god jul, og gid det ny år må bringe fred over jorden.

Fra Claus Bundgård Christensen: Krestens breve og dagbøger (2012). Fås i boghandelen