Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
En stum protest
Forbundet for Krigsinvalider og tidligere Krigsdeltagere vilde søndag i Berlin afholde et protestmøde mod Fædrelandspartiets pryglemøde, men politiet opløste forsamlingen, før mødet var aabnet. Man samledes derefter i et andet lokale, men ogsaa her blev forsamlingen opløst. Som en stum protest mod Fædrelandspartiets møde afleveredes til formanden 311 Jernkors og Ordensbaand.
De to køn i Karlsruhe
I Karlsruhe, der nu nylig atter er bombarderet fra luften af englænderne, har man opført bombesikre skjul paa gaderne, hvor folk kan ty hen. Der er opført særlige skjul for mænd og særlige for kvinder. De badensiske blade skriver, at ogsaa i jernbanetogene skal de to køn adskilles. Meddelelsen har fremkaldt forundring og spottende omtale i berlinske blade.
Fædrelandspartiet – Deutsche Vaterlandspartei – er kort beskrevet på den danske Wikipedia:
https://da.wikipedia.org/wiki/Tyske_Fædrelandsparti
(Partiet har tilsyneladende ikke før været nævnt her på DenStoreKrig1914-1918.dk)