16. januar 1917. Kvinder dømt for ulovlig omgang med krigsfanger

Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.

For ulovlig omgang med krigsfanger 

stod en tjenestepige Katrine Otte fra Løjt Kirkeby. født 1898, og en i 1893 født kone fra Hamborg Dora Hansen, født Quast i fredags anklaget for landsretten i Flensborg. Sidste aar i august maaned var konen Hansen i besøg paa Løjt Vestermark, hvor hun sluttede venskab med den anklagede tjenestepige Otte. Begge anklagede sigtedes for i denne tid at have haft ulovlig omgang med en paa en nabogaard sysselsat russisk krigsfange. Statsadvokaten androg for konens vedkommende med hensyn til, at hun er gift, paa 2 maaneders fængsel og for pigen Otte 1 maaneds fængsel. Dommen lød paa henholdsvis 3 og 2 maaneders fængsel.

Faldne

Ifølge tabslisten er Peter Nielsen fra Hørup paa Als, der før har været opført som saaret, falden; Christian Petersen fra Branderup død paa et lazaret af sygdom.

Saarede

Laurits Peter Andersen fra Brorsbøl ved Haderslev er saaret.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *