16. august 1919. Vælgerforeningen spaltes

Vælgerforeningen spaltes
Paa Best. og Tilsynsr. Møde i Aabenraa 16. Aug. 1919 vedtog et Mindretal paa 23 Medlemmer følgende:

Mindretalserklæring

Da vi ikke tror, at Vælgerforeningens Tilsynsraad i sin nuværende Sammensætning svarer til Befolkningens Mening paa afgørende Punkter, har vi foreslaaet Nyvalg.

Disse kan gennemføres paa den Maade, at alle Tilsynsraadets Medlemmer frivilligt nedlægger deres Mandater. Flertallet har ikke villet gaa med hertil.

Da vi derved er afskaarne fra Muligheden for at faa Befolkningens Mening frem, kan vi ikke mere være med til at bære Ansvaret for de Afgørelser, som Tilsynsraadet i sin nuværende Sammensætning træffer.

Vi ser os derfor ikke mere i Stand til at deltage i Tilsynsraadets Møder.

Erklæringen er underskrevet af: Kl. Skrumsager, N. J. Gotthardsen, R. P. Rossen, Andr. Lorenzen, P. Sibbesen, Advokat Andersen, P. J. Gad, L. Christensen, N. J. Hørliick, E. Christiansen, J. Zachariassen, P. Grau, H. J. Jefsen, P. J. Tønder, Chr. Skytt, Boy Jessen, R. Outzen, N. Evald, N. P. Simonsen, P. Thomsen, P. Budach, P. Damgaard, A. Jepsen.

Den tiltraadtes af Redaktørerne Andr. Grau, Sønderborg, og A. Svensson, Haderslev.

Samme Dag vedtog et Flertal paa 34 Medlemmer følgende:

Flertals erklæring

Naar vi ikke har kunnet tiltræde Mindretallets Opfordring til frivilligt at nedlægge vore Mandater, er det:

1 — fordi vi føler os overbevist om, at vi har Flertallet af Vælgerne i vore Valgkredse bag os,
2 — fordi vi ikke har villet overtage Ansvaret for en Valgkamp mellem Danskerne umiddelbart før Afgørelsen.

Vi føler os forpligtede til at forblive paa vor Post og erklærer, at vi under vort fortsatte Arbejde vil tage vidtgaaende Hensyn til Mindretallets Ønsker, naar de bliver os meddelt. I øvrigt er vi til enhver Tid rede til nyt
Samarbejde.

Erklæringen er underskrevet af: Martin Wiuff, Johan Andresen, Carl C. Fischer, Peter Hansen, Nis Nissen, Peter Clausen, Olav Fink, H. P. Hanssen, Herløv Møller, Th. Thøstesen, Andr. Krog, Falle Lilholdt, Jes Mærsk, Niels Chr. Nielsen, Mjang, Th. Kaufmann, Jens Andresen, Kr. Iversen, Avnbøl, P. S. Paulsen, Johannes Paulsen, J. Brag, A. L. Skov, Chr. Lageri, J. H. Schmidt, Dr. Sarauw, H. Hollensen, M. Simonsen, C. Biehl, Jak. Jensen, P. Kaad, Jens Grosbøl, Nis Chr. Nissen, Chr. Iversen, Sønderballe, Niels H. Schmidt, Niels Chr. Nielsen, Hønkys. Om Mødets videre Forløb meddeler Protokollen:

Minister H. P. Hanssen erklærede derpaa, at han var villig til at møde til Mindretallets Møder og aflægge Beretning om Stillingen og Ministeriets Arbejde, hver Gang det ønskede at modtage Informationer.

I øvrigt vilde han arbejde videre med Bestyrelsen, Udvalgene og Tilsynsraadets Flertal.

__________

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *