16. april 1919. Smugleriet ved grænsen griber om sig

Vælgerforeningen om Krigsfangerne
Paa Bestyrelses og Tilsynsrådets Møde 16. April 1919 i Aabenraa »blev der enstemmigt udtalt Ønsket om at henstille til den danske Regering at drage Omsorg for, at Afsendelsen af de nordslesvigske [Krigs]fanger foregik først, saa hurtigt som muligt, for at de kunde komme tidligt nok til at deltage i Afstemningen, og at Fangerne fra vor sydlige Landsdel maatte hjemsendes efter en rimelig Tidsfrist 14 Dage derefter eller saa snart som muligt«.

Vælgerforeningen om Smugleri ved Grænsen
Paa Best. og Tilsynsr. Møde 16. April 1919 vedtoges det yderligere, i Anledning af det overhaandtagende erhvervsmæssige Smugleri ved Grænsen, at afsende følgende Skrivelse til Departementschef Schrøder, Justitsministeriet, Kbhvn.:

Da Færdslen over Grænsen har antaget saadanne Dimensioner og ført til saa store Misbrug, at den nuværende Ordning næppe kan opretholdes, henstiller Vælgerf. Best. og Tilsynsr., at Statspolitiet ikke tillader de enkelte Personer at overføre Levnedsmidler oftere end hver 14. Dag, at de røde Passérsedler fratages alle tyskfødte og tysktalende Personer, samt at de desuden fratages enhver, der i Fremtiden misbruger Tilladelsen til at medføre Levnedsmidler.

Man kunde desuden ønske, at de Sedler, som inddrages, tilbagesendes til Udstederen som Efterretning.

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *