Fredskommissionens  øverste Raad godkender Indstillingen fra Komm. for danske Anliggende
I det øverste Raads møde 15. April forelaa til behandling Indstillingerne fra Kommissionen for danske Anliggende og fra Udenrigsministrenes Raad. I Mødet var Lloyd George ikke tilstede; han repræsenteredes ved denne Lejlighed af A. J. Balfour. Følgende Forhandling fandt Sted:

A. J. Balfour: Jeg forelægger Dem de Slutninger, Kommissionen er bleven enig om med Danmarks Repræsentanter.

Det nordlige Slesvig vil blive inddelt i tre Zoner. I den første, hvor Befolkningen er rent dansk, skal der i en nær Fremtid finde en Folkeafstemning Sted for hele denne samlede Egn, efter at den er bleven rømmet af alle tyske Soldater og Embedsmænd.

Den anden Zone, Flensborg-Egnen, er delvis fortysket, især Byen Flensborg, hvor Tyskerne har skabt en Havn af nogen Betydning, og hvor Flertallet er tysktalende. I denne Zone skal Folkeafstemningen foretages senere og kommunevis, og ikke i hele Landet paa een Gang. 

Den tredje, sydligere Zone, som strækker sig til Byen Slesvig, skal underkastes samme Folkeafstemnings-System som den foregaaende; men Foretagendet
opsættes her til endnu senere.

Den Grund, der anføres, er, at denne Zone længe er bleven terroriseret af Tyskerne. Eksemplet fra den nordlige, umiddelbart fulgt af den mellemliggende Egn, kan indgyde Befolkningen Mod til aabent at give sine Følelser Udtryk.

Mod dette Forslag kan der rejses en naturlig Indvending: Hvorfor anvende forskellige Systemer i disse tre Zoner?

Danmarks Repræsentant har stærkt insisteret paa, at disse Forsigtigheds-Foranstaltninger skulde tages. Danskerne vil ikke, at der skal kunne rettes Bebrejdelser mod dem for, at de med Magt skulde have tilegnet sig nogen Del af tysk Territorium.

Hvis den kommunevise Afstemning giver et saadant Resultat, at Grænsen ikke saa at sige drager sig selv, skal det betroes en international Kommission at drage den.

Jeg er ængstelig for, at der skal opstaa Vanskeligheder i Flensborg; men Danskerne synes mindre bekymrede end jeg. De tror, at denne Bys økonomiske Interesser vil trække den over paa deres Side.

Vore Sagkyndige nærer den Opfattelse, at denne Plan, trods sine tilsyneladende Meningsløsheder, vil kunne lade sig udføre og give gode Resultater.

Wodrow Wilson: En Kommune, der havde stemt for Genforening med Danmark, og som derefter vilde blive holdt tilbage indenfor Tysklands Grænser, vilde komme i en pinlig Stilling.

Alt hvad jeg kan sige, det er, at det maa blive Danmarks Sag at udtale sig herom. Thi det er Danmark, der har lidt i 1864, og naar Danskerne billiger denne Plan, godkender jeg den.

 

Franz von Jessen: Haandbog i Det slesvigske Spørgsmaals Historie, 1937, II.