Snedkermester Jørgen Petersen, Avnbøl, havde sluttet sig til Flensborg-gruppen. Han I sine erindringer fortæller han om sine oplevelser under afstemningskampen.
På valgdagen søndag den 14. marts 1920, var vi tilsagt til at drikke morgenkaffe på hotellet kl. 8 sammen med de tilrejsende og andre danskere fra Nibøl. Jeg var med til at hejse et stort dannebrogsflag på hotellet. Der mødte så en større flok unge mennesker, der sammen med en del drenge hujede og peb og lavede opløb udenfor. Vi telefonerede så til politistationen og kort efter marcherede en politipatrulje op udenfor, og så gav det luft.
[…]Vi havde dengang gæstestuen og 6 værelser lejet for 100 mark dagligt, og vi kunne få at spise og drikkevarer, alt hvad vi ønskede. Undertiden fik vi en passiar med gæster, der, der kom til skænkestuen ved en tepunch, som vi spenderede på dem, men vistnok i de allerfleste tilfælde ”Ohne Erfolg”.
[…] En del af os, deriblandt også jeg, blev på valgdagen den 14. marts sendt ud til de omliggende valglokaler for at påtale mulige misligheder og forsøg på valgtryk. Vi fik et legitimationsbevis udstedt af den internationale kommission i Flensborg. Jeg blev sendt hen i valglokalet i Nibøl og modtoges til at begynde med af fjendske blikke af valgkomiteen. Da jeg fremviste mit kort, bad man mig dog høfligt en stol. Jeg opdagede hurtigt, at man gennem et par opstillede klædeskabe, som dannede væggen for det såkaldte hemmelige rum, iagttog hvilke stemmesedler de enkelte vælgere brugte, og min protest herimod toges også til følge. Hen på eftermiddagen blev jeg afløst af Sofus Godt, Gammelgab.Kl. kvart i tre rejste jeg med ekstra tog tværsover til Flensborg, hvor gaderne var tæt pakket af mennesker. Der var stærk blæst, som om aftenen afløstes af regn. Man så dannebrog ude over hele byen, især i den nordlige del, hvor enkelte af smågaderne ind mod Skibbroen var helt rød/hvide, Der var dog også mange til dels meget store skibsflag i de tyske farver udhængt på murene i de store huse, især på Holmen. Jeg talte med Valdemar [Sørensen] oppe på Flensborg Avis’s kontor, og også med [Ernst] Christiansen, [J.N.] Jensen og Tage Jessen.
Kl. 8 var der danske møder flere steder i byen. Der var et egetræs skib med danske Sønderborgere, og jeg var til møde i ”Borgerforeningen”. Her talte mange af de i 1864 fordrevne danske embedsmænds børn. Hen imod kl. 10 indløb de første valgresultater, som omtrent alle var uheldige. Stemningen blev efterhånden trykket, især da alle byens kirkeklokker på én gang slog ind med at ringe tyskernes sejr ind. Slesvig Holsten visen og ”Wir wollen keine Dänen sein” lød uafbrudt.” […]