Ribe Stiftstidende gik for at være den bedst informerede danske avis om forholdene syd for Kongeåen.
Danske undersaatter i Nordslesvig
kan nu faa tilladelse til fra Danmark at faa tilsendt smør, flæsk, gryn og mælk, naar de konstaterer gennem det danske generalkonsulat i Hamborg, at de er danske, og lægger dette konsulatsbevis ved henvendelsen til paagældende autoriserede eksport-udsalg i København. Enkeltpersoner kan dog ikke faa leveret saadanne varer; de er forbeholdt husstandene.
Haderslev Banks papirpenge forbudt
General von Falk har bestemt, at de af Haderslev Bank paa det danske sprog udstedte, som “check” betegnede nødpenge-beviser paa 50 pg ikke mere maa bruges som betalingsmiddel. Det forbydes Haderslev Bank i Haderslev at udstede nødpenge af nogen som hest art.
Krigskøkkenet i Tønder er bleven lukket
Det bekendtgøres, at det er paa grund af mangle paa deltagelse!
Faldne
Hans Thusbøll og hustru paa Mariahjemmet i Haderslev har modtaget efterretning om, at deres eneste søn Karl er død.
Fru Margrethe Ravn i Hølleskov ved Toftlund har modtaget meddelelse om, at hendes mand Laurids Ravn er falden.
Kristian Jespersen fra Aabenraa er død af sygdom.
Vilhelm Ernst og hustru i Avnbøl har modtaget efterretning om, at deres søn er falden, 19 aar gl.
I tabslisten meddeles, at Oluf Schulz fra Skovbøl i Felsted sogn er falden og at Richard Kaiser fra Haderslev er død paa et lazaret.
Niels Thomsen Tved fra Gabøl ved Nustrup er 25. juni afgaaet ved døden paa et lazaret, 38 aar gl.
Saarede
Jens Hansen, en søn af landmand Jørgen Hansen i Avnbøl i Sundeved, og Johan Lauridsen, Trunbro ved Ullerup i Sundeved, er saaret.
Landmand Jørgen Jørgensen i Dybbøl har modtaget meddelelse om, at hans eneste søn i Frankrig den 28. juni er bleven haardt saaret.
Løjtnant Harder, søn af politibetjent Harder i Haderslev, er bleven haardt saaret.
Hans Schmidt fra Hønkys er haardt saaret.
I fangenskab
Hans Jepsen fra Sønder-Vilstrup er i fangenskab.
Kristian Petersen fra Rinkenæs er i fangenskab.
Savnede
I tabslisten meddeles, at Johan Petersen fra Stenderup Mark (kredsen er ikke anført) er savnet.