Den nyligt indsatte danske borgmester i Haderslev har berettet følgende om aftenens afstemningsfest.
Kl. 8 om Aftenen samledes Værter og Gæster i alle Byens offentlige danske Lokaler, som hurtigt blev fyldte.
Man ventede under en Uendelighed af varmhjertede Taler og Sange i spændende Timer paa det endelige Opgør.
Fuldtonende og kraftigt som aldrig tilforn lød Carl Plougs kendte Vers fra oplyste Sale ud i den mørke Aften:
Kling da, Nordens Toner, over Vangen!
Mød den Fremmede kun uden Sky!
Mal den Storhed, som er længst forgangen!
Varsl om den, der fødes skal af ny!
Lyd som vor betrængte Moders Klage!
Far hver hendes Søn til Marv og Ben!
Kald os vore Fædres Kraft tilbage,
Mens vi rejser Danmarks Grænsesten!
Hvor ofte havde man ikke tidligere været samlet til dansk fælles Kaffebord i Udlændigheds Dage, men ingen Sinde til en Sammenkomst paa saa indgribende Baggrund og af saa alvorlig Natur som denne!
Haderslev bekendte hurtigt Kulør med 5209 danske mod 3275 tyske Stemmer. Ved Rigsdagsvalget i 1867 var Byens danske Stemmeprocent 59, nu efter 53 Aars Forløb 61,4 %.
Behøvede man yderligere Vidnesbyrd om Virkningen af det
preussiske Tvangsherredømme!
Da det desuden efter den første Optælling kunde fastslaas, at 33 af Landsognene i Haderslev Amt havde afgivet mindst 90 % danske Stemmer og 13 Sogne 80 % danske Stemmer og derover, udløstes Spændingen i overvældende Begejstring.
Et Par Tal vil vise, hvor smukt Danskheden havde hævdet sig i de mange Aar, idet der i Agerskov blev afgivet 97 %, Bevtoft 97 %, Tirslund 97 %, Fole 97 %, Rejsby 98 %, Stepping 96 %, Øster Lindet 96 %, Roager 96 Hygum 96 %, Maugstrup 95 %, Moltrup 95 %, Gram 95 %, Grarup 96 %, Spandet 95 %, Brøns 95 % danske Stemmer og saa videre.
I Aabenraa var der 2233 danske mod 2734 tyske Stemmer, d. v. s. at 45 % havde stemt dansk. I Sønderborg var Tallene 2029 mod 2601 eller 44 % danske Stemmer, og i Tønder stod der 750 danske Stemmer overfor 2448 tyske, saaledes at den danske Procent i Tønder altsaa var 23,5. I Kristiansfelt var den danske Procent 67, i Løgumkloster 51, i Augustenborg 52, i Uge og Burkal 51, men i Højer og Udbjerg henholdsvis kun 27 og 17.
Hundreder af Værter og Venner nord fra holdt ud, indtil det samlede gode Resultat fra hele Landsdelen forelaa: 75,431 for Danmark mod 25,329 for Tyskland eller rundt regnet 3 mod 1.
Naar det blev fortalt, at man i den sene Nattetime under Indtrykket af dette Udfald enkelte Steder overtraadte baade Polititimen og Forbudet mod at nyde opflammende Varer, er det ikke utroligt. Men Politirapporten, som jeg modtog næste Morgen, lød paa, at Natten forøvrigt var forløben meget roligt. Begge de stridende Parter havde sat en Ære i, at det store Opgør fik et værdigt Forløb.
Mens Stemningsbølgerne saaledes om Aftenen gik højt, opholdt jeg mig sammen med den vordende Amtsassessor Jonathan Smith, en anset Repræsentant for det hjemmetyske Borgerskab, den franske Kommandant og dennes Adjudant paa Raadhuset.
Det gjaldt om at faa Dagens Konflikt mellem Franskmændene og de to unge Tyskere jævnet i Mindelighed, og det lykkedes omsider paa en tilfredsstillende Maade, som nu godt kan hjemfalde til Glemsel, saa at Dagen ogsaa i den Henseende endte uden nogen Dissonans.
Ved Midnatstide gik jeg om ad Klostret til mit Hjem i den røde Gaard, hvor ogsaa »Dannevirke«s Redaktionskontor og Trykkeri havde til Huse. Her samledes og bearbejdedes i de sidste Timer alle Efterretninger udefra og udsendtes ved flinke Spejdere til Byens Mødelokaler.
Paa dette Tidspunkt er man i Færd med at opgøre det endelige Resultat og forberede Løbeseddelen, der skal indleveres paa Posthuset endnu denne Nat. Hele Officinet er oplyst. Personalet kommer feststemt ude fra Byen og gaar i Gang med den mærkeligste Sats, det nogen Sinde har skabt.
Rotationsmaskinen efterses og smøres. Snart vil dens monotone Surren lyde ud over Nabolaget, mens den i Tusindvis
udspyr Aviseksemplarer med Facit fra den 10. Februar 1920.
Jeg staar ovenfor Trappen med Haanden paa Dørgrebet og samler hurtigt denne Dags Indtryk og Betydning i et Øjebliks Besindelse, før Døgnet rinder ud, og der dermed ogsaa paa en Maade sættes Punktum for min Gerning paa dette Sted gennem mange Aar: En Befolkning har efter lang Tids Adskillelse stemt sig hjem til sin Stamme.
Historien har fuldbyrdet sin Dom. Nu er her Danmark!
Da jeg træder indenfor, møder jeg en Udlænding, som har ventet paa mig for at faa nogle yderligere Oplysninger.
»Hvem har jeg den Ære at tale med?« spørger jeg.
»Det er »Times«, London!
Nicolai Svendsen og Svend Thorsen (udg.): Tiende Februar, Livsbilleder fra Sønderjylland i Genforeningsaaret 1920. København, 1939.