Schmidt, Jes (1896-1964)

Senest ændret den 18. oktober 2019 18:42

Persondata
Født: 10/03-1896, Genner Nørreskov, Øster Løgum sogn.
Død: 09/01-1964 i Hammelev
Uddannelse: Mejerilære
Erhverv: Mejerist
Bopæl: Efter krigen Hoptrup Mark; Hoptrup; Hammelev
Hustru (efter krigsafslutningen): Gift april 1920 med nabodatteren født Holm
Børn (efter krigsafslutningen): 1 søn

Militære løbebane før krigen

Andet:

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 08/12-1915
Udtrådt: Taget til fange 21/08-1918. Til Aurillac.
Enhed(er): Infanterie-Regiment 85, II. Ersatz-Bataillon, I. Rekrut-Depot.
Infanterie-Regiment 56, kompagnie 7
Rang:
Såret: I arme og ben af granatsplinter
Udmærkelser:
Andet:
Saniteter

Efter krigen
Landmand; mejerist; vognmand; destruktionsanstalt

Kilder
Kirkebog, Øster Løgum sogn, RAA. (Ekstern link, oktober 2019).

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936

Fotos
Ja, gruppebillede

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 10. Marts 1896 i Genner-Nørreskov, hvor Faderen var Landmand.

Efter Barndomstiden i mit Hjem lærte jeg Mejerifaget paa Bolderslev Mejeri og har senere været paa Skrave Mejeri, Øster Lindet og Tyrstrup Mejerier.

Under Krigen blev jeg indkaldt til Neumünster og uddannet ved 1. Rekrut-Depot II. Ers.-Bataillon I. R. 85. Det var den 8. December 1915. Efterhaanden gjorde jeg Tjeneste ved forskellige Regimenter og kom først til Fronten den 13. Juni 1918 og tildeltes da I. R. 7/56. Jeg blev da uddannet som Saniteter og havde det godt indtil et Par Dage før Tilfangetagelsen. Den 23. Juli var jeg i Nærheden at Soissons blevet saaret i Ben og Arme af utallige smaa Granatsplinter. Efter 8 Dages Ophold bag Fronten kom jeg dog ud igen.

Tilfangetagelsen skete den 21. August 1918 ved Dommiers ved Soissons. Vi havde de foregaaende Dage haft store Tab og havde trukket os tilbage til en Skovkant. Om Morgenen Kl. 10 i tæt Taage kom Franskmændene over os og tog næsten Resten af hele Divisionen til Fange. Vi havde iblandt os en Elsasser, der kunde Fransk, og han talte sig til Rette med Franskmændene, da de kom, saa Tilfangetagelsen skete smertefrit. Vi var 4 Saniteter, der alle kom til at bære Saarede og Døde Resten af Dagen.

De første Dage i Fangenskabet var jeg i en »Pigtraadslejr« bag Fronten, hvor det var smaat med Fødemidler. Jeg var saa sulten, saa jeg solgte mit Ur for to smaa Franskbrød. Senere kom jeg til Rouen og derfra til Aurillac sidst i September. I Aurillac blev vi efter et Forhør modtaget af Fuglsang Damgaard, som bød os ud i Køkkenet, hvor vi ordentlig fik noget at spise. Jeg kom paa Landet og arbejdede paa Massic og Fabrégues. Arbejdsdagen var lang, men det gav rigeligt med Mad. Senere arbejdede jeg sammen med 44 Mand paa et stort Skovkommando, hvor Otto Paulsen var Tolk.

Først i April 19 blev vi beordret tilbage til Lejren for at tiltræde Hjemrejsen. I Lejren var alt Glæde og Forventning, og efter nogle Dages Ventetid gik ogsaa vort Tog. I Dunkerque kom vi om Bord paa »St. Thomas« og sejlede først op langs den engelske Kyst til Newcastle. Om Natten laa vi stille af Hensyn til Minefaren. Vi passerede mange Skibsvrag, der mindede os om Sørejsens Farer i Krigens Tid. Fra Newcastle sejlede vi Dag og Nat og ankom Palmesøndag 1919 til Odense, hvor alt var paa Benene i Anledning af de sønderjyske Krigsfangers Ankomst. Det blev dejlige Dage i Odense, men ikke mindre hjerteligt blev jeg modtaget i Sønderjylland og i mit Hjem.

Jeg havde med Vilje ikke skrevet hjem fra Odense, saa min gamle Moder blev overrasket og glad, da jeg ankom til Hjemmet. Under Krigen havde hun afstaaet Ejendommen til min Søster og Svoger, som har forstørret den til det tredobbelte og har den endnu. Om Aftenen efter Hjemkomsten kom vor Nabo, Martin Holm og Hustru paa Besøg sammen med deres Datter, som jeg havde skrevet sammen med i Felten og under Fangenskabet. Nu er hun min Hustru. Vi blev gift i April 1920 og havde først en Ejendom paa Hoptrup Mark. Senere var jeg paa Tyrstrup Mejeri og saa i 3 Aar ved Statsbanerne paa Hovslund St. Derefter havde jeg en Lastbilforretning i 3 Aar i Hoptrup; den solgte jeg og kom til Destruktionsanstalten i Hammelev, hvor jeg nu har været i 7½ Aar og passer Mølleriet.

Vi har en Søn paa 8 Aar.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918