Senest ændret den 30. juni 2019 15:02
Persondata
Født: 14/09-1889, Sønder Hostrup, Ensted sogn.
Død: 27/12-1940, Rødding sogn.
Uddannelse: Murerlære
Erhverv: Farende murersvend, murersvend
Bopæl: Før krigen Eisenach; Sild; Rødding; efter krigen Rødding
Hustru: Gift 1915 med Rasmine Bjørholm Knudsen (født 1897).
Børn (før krigsafslutningen): 1 datter og (efter krigsafslutningen): 2 døtre.
Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 13/12- 1915
Udtrådt: Taget til fange 16/04-1917. Til Aurillac.
Enhed(er): I.R. 23, komp. 10; R.I.R. 29, komp. 10
Rang: –
Såret:
Udmærkelser: –
Andet:
Efter krigen
Murer.
Kasserer i Rødding sogns Sygekasse.
Kilder
Vielsesbiregister, Rødding, RAA. (Eksternt link, juni 2019).
Dødsbiregister, Rødding, RAA. (Eksternt link, juni 2019).
Publikationer
Aurillac-Bogen 1936
Fotos
Ja, samt gruppebillede.
Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
Født d. 14. September 1889 i Sønder Hostrup, hvor Forældrene havde en Landejendom.
Efter min Konfirmation hjalp jeg til hjemme, indtil jeg, 17 Aar gammel, kom i Murerlære i Felsted. Efter endt Læretid rejste jeg som Svend i Tyskland og arbejdede bl. a. i Eisenach og paa Sild. I 1913 kom jeg til Rødding og opholdt mig der, da Krigen udbrød.
Den 13. December 1915 blev jeg indkaldt til militær Uddannelse i Trier. Marts 16 kom jeg til La Fere, hvorfra jeg i Juni samme Aar blev tildelt I. R. 10/23. Efter et Par Maaneders Ophold i Skyttegravene paa Vestfronten, kom jeg August 16 til Galizien, hvor vi den 16. September havde en haard Kamp mod Russerne. Omkring 1. Oktober kom jeg tilbage til Vestfronten, hvor Regimentet blev sat ind ved Somme. Her blev jeg syg og kom paa Lazaret i Harzen i 6 Uger og senere hjem paa Orlov i 14 Dage. I Februar 17 kom jeg igen til Vestfronten til R. I. R. 10/29, der stod sydfor Laon.
Fra 6. April 1917 satte Franskmændene her ind med en forfærdelig Trommeild, og den 16. April ved Daggry gik de over til Angreb. Den 15. var vor Deling gaaet frem med Proviant, men naaede først forreste Linie om Morgenen den 16., da Franskmændene, ved at lægge Spærreild bagved, afskar os fra at komme tilbage. Franskmændene tog, hvad der var, ialt ca. 12,000 Mand, til Fange. Efter et Ophold paa ca. 10 Dage i en Pigtraadsindhegning lige bag Fronten, kom jeg til at arbejde paa en Banegaard. Den 4. Maj blev Slesvigere, Elsasser og Polakker taget ud og sendt til Versailles, hvorfra Slesvigerne i plomberede Vogne førtes til Aurillac.
Den 6. Maj 1917 kom jeg til Depot Special og kom derefter ud til Bønderne. Mit første Indtryk af Auvergne var ikke saa godt. Jeg havde den første Plads paa Martinée; i Køkkendøren mødte vi nogle Grise, der var for udgaaende, og paa Køkkenbordet havde nogle Høns taget Opstilling. Det var en Overgang at finde sig tilrette i Forholdene, ikke mindst med den ensformige, men dog sunde, Kost med de 21 Gange la suppe om Ugen. Efterhaanden kom man dog til at synes bedre om Forholdene. Det var ofte drøje Dage, naar vi slog Græs fra Sol stod op, til Sol gik ned; men gav det en god Kost og Vin, saa stod Humøret jo højt alligevel.
Bedst har jeg haft det paa La Condamine ved Aurillac. I Januar 18 kom jeg ud i Minen ved Valjouze, hvor der var haardt Arbejde og mangelfuld Forplejning. Den sidste Tid af Fangenskabet arbejdede jeg i en Skov, hvor vi var 4 Mand. Vi brændte Trækul og transporterede Træ — bl. a. ogsaa til vor egen Kakkelovn. Herude fejrede vi Vaabenstilstandsdagen.
Jeg kom hjem over København, hvor vi ankom den 31. Marts 1919. Efter en meget haard Sørejse blev vi overordentlig smukt modtaget i København. — Efter Hjemkomsten til Sønderjylland maatte jeg to Gange i Forhør hos Amtsforstanderen og Amtsdommeren. Jeg var ved Retten i Flensborg sat under Anklage som Landsforræder, maaske fordi jeg havde været i den danske Lejr i Aurillac. Men Sagen mod mig maatte naturligvis hæves, da jeg ikke havde foretaget mig noget landsforræderisk, tilmed var jeg taget til Fange sammen med 12,000 Mand.
Ankomsten til Hjemmet var dog det største al alt. Vor lille Pige, der var blevet født, da jeg laa ved La Fere, og som jeg saa første Gang, da hun var 9 Maaneder, var nu blevet 3 Aar. Det var med mærkelige Følelser, jeg kom hjem og fandt en stor Pige sammen med sin Moder.
Da jeg kom hjem, blev jeg tilbudt en Stilling som Postbud med 8 Mark om Dagen, men jeg foretrak mit Haandværk, hvor Lønnen dengang var dobbelt saa stor, og hvor der var nok at tage fat paa efter Krigstidens Forsømmelser. I 1925 byggede jeg mig et lille Hus; det blev saa dyrt, saa jeg i Dag kunde have bygget to saadanne Huse for de samme Penge. Vi har tre Pigebørn i Alderen 20 — 11 og 7 Aar. Jeg arbejder stadig i mit Fag og er samtidig Kasserer for Rødding Sogns Sygekasse.