Senest ændret den 28. august 2018 22:24
Persondata
Født: 13/12-1890, Melletskov, Svenstrup sogn.
Død: 24/04-1974.
Begravet på Svenstrup sogns kirkegård.
Uddannelse: –
Erhverv: Postekspeditør og kontorleder
Bopæl: Svenstrup
Hustru: Gift 1. gang 05/09-1919 med Ellen Marie Madsen (1887-1932).
Gift 2. gang med Johanne (1896-1980).
Børn (efter krigsafslutningen): 2 sønner
Andet:
Bror til Carl Jacobsen Knabe (1893-1973) og Jørgen Jørgensen Knabe (1887-1970).
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: 1910
Udtrådt: 1912
Enhed: Infanteri, Thorn (Toruń)
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 04/08-1914
Udtrådt: Taget til fange på forbindingsplads 07/09-1914. Til Aurillac. Frigivet til Tyskland 31/10-1918.
Enhed(er): Füsilier-Regiment 86, komp. 1 ( FR86/1 )
Rang: Gefreiter
Krigsskueplads: Frankrig
Såret: Granatsplint højre ben, invalid
Fangenskab: Frankrig fra 07/09-1914 til 31/10-1918.
Udmærkelser: –
Andet: Lüttich, Mons, Maubeuge, Namur, St. Quentin, Chateau Sherry.
Såret ved Esternay. Lazaret Mont de Marsan og Blaye.
Juli 1915 til Aurillac-lejren, Frankrig.
Efter krigen
Stambogsfører, postekspeditør, sparekassebestyrer.
Medlem af DSK Svenstrup afdeling fra starten.
Kilder
Kirkebog, Svenstrup sogn, LAA.
Gravsten, Svenstrup sogns kirkegård.
Kartotekskort over DSK medlemmer, Svenstrup afdeling.
Oplysningerne bringes efter aftale Lokalhistorisk Forening for Nordborg-området (se http://historisknordborg.dk/ ), som er i besiddelse af de originale kort.
Publikationer
Aurillac-Bogen 1937
Fotos
Ja
Uddrag af Aurillac-bogen 1937:
Født d. 13. Decbr. 1890 i Melvedhus, Egen Sogn paa Als, hvor Faderen var Skovløber.
Min Fader, der arbejdede i Nørreskoven, forulykkede den 10. Januar 1898, hvorefter jeg, 9 A ar gammel, kom ud at tjene ved Landbruget. V i var 3 Brødre og maatte selv hjælpe til med at tjene til det daglige Brød. Jeg blev i samme Plads indtil 1 Aar efter Konfirmationen og var derefter i 3½ Aar hos en anden Gaardmand her i Byen. Derfra blev jeg indkaldt som Soldat ved Infanteriet i Thorn fra 1910— 12. Da jeg kom hjem, fortsatte jeg ved Landbruget. En af mine smukkeste Ungdomsoplevelser var, da jeg sammen med min Kæreste deltog i en Udflugt til Stevns 11.-14. Juli 1914. Kun 14 Dage senere fulgte de uhyggelige Dage, da Krigen udbrød.
Jeg mødte den 4. August 1914 ved Füs. Regt. 86 i Flensborg, hvis 1. Komp. jeg tildeltes. Fra Aachen rykkede vi den 11. August ind i Belgien. Ved 10-Tiden om Aftenen gik vi i Bivuak i en af Skov og Krat omgivet Dalsænkning. Pludselig fik vi Ild fra et Højdedrag, og da samtidig Taarnuret paa et Nonnekloster, der laa i Dalen, slog 23 Slag, troede Officererne, at der var Spioner i Klokketaarnet, hvorfra der signaliseredes til Modstanderne. Taarnet blev øjeblikkelig undersøgt, mens Nonnerne jamrende og grædende gik omkring i en stor Messesal. Af og til lød der Skud fra Krattet; det var en uhyggelig Nat.
I Marneslaget, den 6. September 1914, blev jeg saaret i højre Ben under et Stormangreb ved Esternay. Den følgende Nat laa jeg paa Slagmarken, en skrækkelig Nat med ustandselige Raab om Hjælp fra de Saarede: Saniteter! Saniteter! Jeg laa sammen med en Snes Saarede, hvoraf de fleste var ramt i Bryst og Mave. Om Morgenen den 7. September blev jeg af en Sanitetssoldat, Boysen, ogsaa Sønderjyde, samlet op og sammen med en Zuav kørt til nærmeste Forbindingsplads. Jeg maatte vente en Timestid og kom saa paa Forbindingsbordet. Mens jeg blev forbundet, begyndte franske Granater at slaa ned blandt de Saarede. Jeg blev igen lagt paa Baaren og gennem et Vindue ekspederet ind i et Hus, hvor jeg kom til at ligge i en Seng sammen med en Artillerist. Det var i Neuvy, en lille By bagved Fronten; her blev jeg taget til Fange den 7. September ved 5-Tiden om Eftermiddagen. Vi laa 12 Saarede i samme Hus.
En fransk Officer af et Jægerregiment til Hest rakte Revolveren ind gennem Vinduet med de Ord: Wo habt Ihr denn unsere Leute? — Verbunden. — Euer Glück! — Alle de Civile var flygtet med Undtagelse af en gammel Kone. Hun var blevet, og nu malkede hun sin eneste. Ko og gav Mælken til en tysk Underofficer, der var saaret i Halsen og ikke kunde spise fast Føde.
Den 12. September blev vi i Biler transporteret til Banegaarden i Esternay; her fik vi lidt kogt Ris og en Skive Franskbrød, og saa blev jeg paa Sygebaare indladet i en Kreaturvogn, som lige havde transporteret en Sending Heste til Fronten. Søndag den 14. September ankom Krigsfangetransporten til Mont de Marsan; undervejs var flere af de haardt Saarede døde. De let Saarede og de Usaarede anbragtes i Byens Arena, medens de, der var haardere medtaget, indlagdes i Byens Lyceum, der var indrettet som Hospital. Her traf jeg mange Sønderjyder, og for første Gang i lang Tid kunde Modersmaalet igen faa frit Løb. Jeg har mange gode Minder fra Mont de Marsan, men ogsaa mange triste. Alene fra den Stue, hvor jeg laa, maatte der begraves 26 Mand dernede.
Jeg er Krigsinvalid og laa paa Hospital indtil 11. Juni 1915, først i Mont de Marsan indtil 28. Februar og derefter i Blay ved Bordeaux.
Den 15. Juni kom jeg til Aurillac. Jeg kan huske, at Chr. Høeg, Sønder Sejerslev, var mødt som Repræsentant for Lejren ved Modtagelsen. I Førstningen var Stemningen lidt trykket, men efterhaanden som Tiden gik, og v i blev godt kendt med hinanden, ogsaa m. H. t., hvad der boede bag Koften, kom der bedre Harmoni over Lejren. Den skønneste T id havde vi, synes jeg da, i Ecole Albert; hele Billedet af L iv et i Lejren den Gang bliver levende ved blot at mindes nogle Navne: Gamle Jas, Krølle, Smæk, Sille, Bob, Jens Musik, Mona Lisa, Vom, Lazarus m. fl. Det var i »Tjærekosten«s gode Dage, kun Skade, at der ingen Eksemplarer findes af den mere. Jeg havde jo den Ære at være Typograf, mens Læreren var Redaktør.
Fra November 1916 til A pril 1917 var jeg indlagt paa et Hospital i Clermont-Ferrand for at faa taget Maal af noget saa vanskeligt som en ortopædisk Støvle til mit saarede Ben. Her kom jeg til at ligge i en Barak sammen med 18 saarede Franskmand, og da jeg ikke kunde tale Fransk, var det ikke helt morsomt. En Sygeplejerske tilbød saa at give mig Sprogundervisning, og i Løbet af et Par Maaneder kunde jeg klare mig nogenlunde. Jeg blev gode Venner med Franskmændene, jeg laa sammen med, og Forplejningen dér var helt udmærket.
Min Hjemrejse foregik over Tyskland. Jeg afrejste den 31. Oktober 1918 fra Aurillac til en Samlelejr i Nærheden af den svejtsiske Grænse, hvor vi opholdt os nogle Dage. Den 11. November naaede v i Konstans og dér maatte v i blive en Uges Tid. Her oplevede v i altsaa Vaabenstilstanden, og der var Grund til at forbavses over den Forandring, vi mødte paa Kasernen; Officererne var degraderet, de Menige havde overtaget Kommandoen, og Kejserbillederne laa smadret paa Korridorerne.
Rejsen op gennem Tyskland foregik ikke uden en vis Spænding; den 17. November naaede vi Altona. Efter at have faaet ordnet vore Papirer fortsatte vi nordpaa og ankom den 19. November til Flensborg. Dér havde Soldaterraadet overtaget Magten. V i fik Forplejnings- og Rejsepenge udbetalt og blev saa hjemsendt paa Orlov. Den 20. November, tysk Bededag, naaede jeg mit Hjem; hvor blev Mor glad! Ved et mærkeligt Tilfælde mødtes min Kæreste og jeg paa nøjagtig samme Plet, hvor vi for 4 Aar og 3 Maaneder siden havde sagt hinanden Farvel. Ligesaa tung Afskeden havde været, ligesaa hjertelig var Gensynsglæden. Det var en vidunderlig Tid, man oplevede lige efter Hjemkomsten; jeg havde en Del Hilsener med hjem fra Kammerater i Aurillac, og dem maatte jeg rundt og have afleveret.
Jeg blev g ift i 1919. Paa Grund af min Invaliditet maatte jeg opgive Landbruget, men jeg fik straks anden Beskæftigelse. Jeg overtog Stambogføringen for den nordslesvigske Kvægavlsforening af rød dansk Malkerace og havde dette Arbejde i 3 Aar. Den 20. Maj 1920 overtog jeg Postekspeditionen her i Svenstrup, og i de mellemliggende Aar fra 1922 og indtil Likvidationen i 1930 var jeg Stambogsfører for den alsiske Hesteavlsforening. Siden 1925 bestyrer jeg den herværende Filial af Sønderborg Bys Sparekasse.
I 1932 døde min Hustru. Jeg har to Sønner, 1 paa 17 Aar, som besøger Gymnasiet, og 1 paa 11 Aar.