Ingermann, Christian Franz Nielsen (1885-1915)

Senest ændret den 19. maj 2024 8:40

Persondata
Født: 02/07-1885, Kollund, Bov Sogn
Død: 26/04-1915, Het-Sas, Belgien
Erhverv:
Bopæl: Kollund
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen): –

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: ?
Udtrådt: Faldet. Døde af “Bajonettstich im Gefecht”
Enhed(er):   Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 213, 9. Kompagnie
Rang:    Vize-Feldwebel
Såret:
Udmærkelser: –
Andet: Opført i fødselsbiregisteret som ”Christian Nielsen Ingermann”

Kilder
Dødsbiregisteret, Bov, RAA
Fødselsbiregisteret, Bov, RAA
Mindetavle, Bov Kirke

Publikationer

Fotos
Foto af mindetavle, Sønderborg Slot

Mindetavle, Bov Kirke
Mindetavle, Bov Kirke

Indlæg 5. juni 1915 i Hejmdal:
Savnede.
I sidste Tabsliste staar følgende opførte som savnede siden Kampene fra 21. til 28. April og fra 11. til 13. Maj:
Frivillig Vilh. Lorenzen, Aabenraa; Vicefeldwebel Christ. Nielsen Ingermann, Kollund; Frivillig Vilh. Marxen, Skærbæk

Indlæg 17. februar 1916 i Ribe Stiftstidende:
De faldne nordslesvigere
Siden sidste meddelelse den 21. januar (efter ”Nationaltidende”) har der kunnet optegnes 36 nordslesvigere, som enten er faldne eller døde i felten af sygdom. De sidstes tal er i denne vintertid forholdsvis stort, denne gang 6. De dødes navne er:  
Christian Ingermann fra Sosti i Bov (falden 26. april, budskabet 10. januar),
(se de øvrige i indlægget)

En tanke om “Ingermann, Christian Franz Nielsen (1885-1915)”

  1. Til Hanne C. Christensen

    Hermed supplerende oplysninger om en af sidste uges udvalgte krigsdeltagere, Christian Franz Nielsen Ingermann (CFNI) og hans familie.

    Hans fader, Christian Nielsen Ingermann, og moder, Eline Sophie Louise Nickels, bliver viet i Husum i Marts 1882. Deres første to børn bliver født i Obdrup, Satrup Sogn i Angel i 1883 og 1884. De følgende fire børn bliver født i Kollund, Bov Sogn i henholdsvis 1885 (CFNI), 1886, 1888 og i 1902, ialt fire sønner og to døtre.
    Fra 1886 til 1895 bor familien i Kollund på en tidligere historisk frigård med visse privilegier. Derefter flytter familien til Wassersleben, dansk:Sosti, på vestsiden af Flensburg Fjord: https://da.wikipedia.org/wiki/Sosti.
    Faderen bliver Lagermeister / Magazin-verwalter på kobbervarefabrikken Kupfermühle (Kobbermølle) ved Krusaa (Kruså), idag et industrimuseum.
    Efter en årrække som fabriksarbejder bliver faderen “Inspektor auf Krusaahof” og dør for egen hånd 4. Juli 1915:
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=38080668
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=38080669.

    Før krigen er CFNI bager lige som to af hans brødre. Hans dødsfald den 26. April 1915 bliver “opslået” 21. Januar 1916 i Auskunftstelle Flensburg Rathaus :
    https://www.ancestry.se/discoveryui-content/view/841:62494?tid=&pid=&queryId=b24626c4-6fa2-4792-8b29-bb753a7a7b1a&_phsrc=BuC183&_phstart=successSource. Meget senere, den 18. Oktober 1917, bliver dødsfaldet registreret i Bov Personregister:
    https://ao.sa.dk/ao/data.ashx?bid=5181179.

    En af CFNI’s brødre, Friedrich Nielsen Ingermann, født 4. Februar 1888, deltager med sikkerhed også i Den Store Krig, se Verlustlisten dateret 1917-10-29:
    https://des.genealogy.net/search/show/7066297.

    Hvorvidt de to andre brødre også deltager, det er ikke opklaret.

    På Dansk Centralbibliotek for Sydslesvig i Flensburg findes et privatarkiv, arkivskaber Kurt Andresen, med en mængde interessante oplysninger om familierne Ingermann og Nickels, se side 6, Bind 32 i følgende linkede dokument: https://arkiv.dcbib.dk/P660.pdf.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918