Senest ændret den 2. januar 2020 20:49
Persondata
Født: 10/01-1888, Svanstrup, Bredebro, Brede sogn.
Død: 11/11-1960, Tønder sygehus.
Begravet på Brede sogns kirkegård.
Uddannelse: Bramminge Efterskole og Lyngby Landbrugsskole 1912-1913.
Erhverv: Landbrug, landmand, gårdeier (fra 1919).
Bopæl: Efter krigen Svanstrup pr. Bredebro, Brede sogn.
Hustru: Gift 20/10-1922 med Anna Jacobine Holt (1894-1964), der havde været forlovet med Mikkel Sørensen Clausen (1880-1917).
Børn: 1 søn, 3 døtre.
Andet: Bror til bl.a. Christian Andresen Clausen (1874-1940), Mikkel Sørensen Clausen (1880-1917), Peter Clausen (1890-1957) samt Peter Lorenzen Clausen (1884-1954), der fra ca. 1904 opholdt sig i England og fra 1911 i Argentina indtil 1921.
Militære løbebane før krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed:
Rang: –
Andet: Mødte på session 1908, 1909 og 1910. De første 2 gange blev værnepligten udsat 1 år.
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: Juli 1915
Udtrådt: Taget til fange 10/08-1918. Til Aurillac.
Enhed(er): Reserve-Infanterie-Regiment 214, 10 Kompagnie (i oktober 1916).
Ersatzbataillon 90.
Infanterie-Regiment 394, 10 Kompagnie (i december 1918).
Rang: –
Såret: I skulderen, lazaret; i albuen af håndgranat
Udmærkelser: –
Andet: Opført i “Verlustlisten” (dateret 09/10-1916) under navnet “Clausen II” som let såret.
Opført i “Verlustlisten” (dateret 13/12-1918) som savnet.
Opført i “Verlustlisten” (dateret 07/06-1919) som “bisher vermisst gemeldet, laut private Mitteilung in Gefangenschaft“.
Var fransk krigsfange i bl.a. Aurillac, Frankrig.
Kom til København med Skt. Thomas.
Efter krigen
Overtog 1919 slægtsgården i Svanstrup, Brede sogn, med 140 tdr. land.
Var 1944 medlem af sognerådet og Kredsvurderingsmand for Sønderjydsk Kreditforening.
Medlem af DSK Brede afdeling.
Kilder
Kirkebog, Brede sogn, RAA.
Alfabetiske lister (= lægdsruller), Tønder Landråd, årgang 1888, Aaspe, Rigsarkivet. (Eksternt link, januar 2020).
Midlertidige Ministerium Sønderjyske Anliggender Krigsfangekontoret, Kartotekskort over krigsfanger, Rigsarkivet. (Eksternt link, januar 2020).
Folketælling 01/02-1921, Brede sogn, Kummerlev og Svanstrup. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Brede sogn, Kummerlev. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Brede sogn, Kummerlev. Rigsarkivet.
Publikationer
Aurillac-Bogen 1937.
Mindeværket Danske Landmænd og deres Indsats, Bind 4, Tønder Amt, Nationalt Forlag, 1944.
DSK Årbøger, 1961. Nævnt på liste over årets afdøde medlemmer.
Omtalt i: ”Historier om en sønderjysk familie og krigen 1914-1918” ved Aase Beyer Clausen og Hans Walmar. Udgivet januar 2016.
Fotos
–
Uddrag af Aurillac-Bogen, 1937:
Født d. 10. Januar 1888 i Svanstrup ved Bredebro, hvor Faderen var Landmand.
Jeg er opvokset hjemme i Svanstrup og har været med til at passe Faar og Kreaturer fra jeg var en lille Dreng. Efter Konfirmationen var jeg Elev paa flere Gaarde og var paa Efterskole og Landbrugsskole.
Jeg blev krigsuddannet fra Juli 1915 ved Res. I. R. 10/214 i Bremen. 3 Maaneder senere kom jeg til Fronten i Flandern og kom i Stilling ved Yserkanalen, hvor det var roligt; vi døjede mest af Vaadhed og af Rotteplagen. Efter Ophold forskellige Steder, hvor je g deltog i nogle Smaakampe, kom jeg til Sommefronten og deltog i Offensiven dér i 1916. Jeg blev saaret i Skulderen og havde den Lykke at komme tilbage til Tyskland til Lazarettet i Labbek. Efter Udskrivningen tildeltes jeg Ers. Batl. 90, som laa i Rostock. Den 17. September 1917 kom jeg igen til Fronten og tildeltes I. R. 394; jeg var med i Kampene ved Montdidier og Noyon. Under et Ophold i Rekrut-Depot 1006 blev jeg igen saaret; denne Gang under en Øvelse med PIaandgranater, hvoraf én eksploderede i Utide og saarede mig i Albueleddet. Efter et Lazaretophold kom jeg i Foraaret 1918 til Fronten ved St. Quentin og blev taget til Fange ved Mary den 10. August 1918, da Tilbagetoget begyndte.
Efter Tilfangetagelsen kom jeg til en Samlelejr, hvor vi i 5-7 Dage gik i en indhegnet Mark og kun fik lidt Vand og Brød. Mange paadrog sig en Sygdom. Jeg kan takke mine Kammerater for, at jeg kom igennem dette. De slæbte mig med til den næste Samlelejr og sørgede for mig saa godt, de kunde. I den nye Lejr blev Krigsfangerne fra Grænselandene skilt fra, og Slesvigerne sendtes til Aurillac. Da følte jeg mig godt tilpas, for da var jeg klar over, at jeg havde det værste bag mig. Vi blev godt modtaget i Aurillac. Jeg arbejdede kort Tid hos Bønderne og fulgte Tærskemaskinen. Jeg bar Sække paa Loftet, og for os var der altid stillet en ekstra Flaske Vin til Raadighed. Naar Arbejdet var endt, havde vi altid lidt Fest.
Da Vaabenstilstanden kom, begyndte Kirkeklokkerne at ringe i den lille Landsby, hvor jeg arbejdede. L ’Allemagne »kaput«, lød det, og der var Jubel og Glæde allevegne.
Jeg kom hjem over København; det var en haard Tur fra Dunkerque i Storm og gennem Minefelter over Vesterhavet. Det saa ud, som om vi ikke skulde komme hjem til Danmark; men efter nogle Dages Orkan løjede det af, og saa gik det for fuld Damp til Danmarks Hovedstad. Modtagelsen lader sig ikke beskrive; den glemmes aldrig. Efter Krigens lange, tunge Aar, vendte vi nu hjem til det Land, Vore Fædre havde længtes efter at tilhøre.
Da jeg kom hjem, savnede vi en Broder, der var død i Krigen, det var i I9I7. Efter Hjemkomsten overtog je g min Faders Gaard, hvor jeg nu bor med min Hustru og 4 Børn, en Søn i Konfirmationsalderen og 3 smaa Piger. Jeg blev gift i 1922.
I September 1937 deltog jeg i Turen, Aurillac-Foreningen foranstaltede til Frankrig; det var med mærkelige Følelser, jeg gensaa Fronten, men hvad der undrede mig var, at det krigshærgede Land, vi havde set, nu igen var opbygget. Byen Aurillac saa næsten lige saadan ud, som da vi forlod den i 1919. Rejsen var en stor Oplevelse, og Gensynet med Professor Verrier var os en særlig Glæde.