Senest ændret den 27. maj 2017 12:35

Otto Wilhelm Wagner var født og vokset op i Flensborg, hvor hans forældre og 8 andre søskende også boede. Da krigen brød ud var han gift og havde to børn på hhv. 6 og 11 år, og brødfødte sig om murer.

Han trådte ind i krigen i november 1914 på østfronten som Wehrmann. Til at starte med lå hans enhed i stilling ved Angerapp og deltog senere i vinterslaget i Masuren. Herefter lå divisionen i stilling ved Narew-Bohr og deltog i indtagelsen af Lomza fæstningen og erobringen af byen Grodno. I 1915, efter et år i felten, kom han på sin første orlov. I marts 1916 blev han udlånt til et andet kompagni og deltog i forsvarskampene i forbindelse med russernes Marts-offensiv. Da man fik stoppet offensiven kom han på sin anden orlov. I april 1917 var hans enhed med til erobringen af brohovedet ved Toboly, hvorefter han kom på sin tredje orlov. I august 1917 flyttes enheden til Galizien, hvor han bliv såret og kom på lazaret. Han kom på sin fjerde orlov og tilbragte julen hos familien i Flensborg for første gang i 3 år. Han vendte tilbage til Galizien i starten af januar 1918, hvor der var indgået våbenhvile med russerne. Da der blev indgået våbenstilstand midt i februar, flyttedes hans enhed til vestfronten. Her deltog hans enhed i tyskernes storoffensiv i foråret 1918 i Flanderen og kampene omkring Ypern-buen. I slutningen af juli 1918 flyttes enheden til Alsace og i den 16. oktober trækkes divisionen ud af fronten efter at have mødt amerikanerne ved Meuse.

Otto Wilhelm havde to brødre som også deltog i krigen. Storebror Eduard (1881-?) og lillebror Wilhelm (1890-?).

Persondata
Født: 8/5-1884, Flensborg
Død: 25/10-1965, Flensborg
Uddannelse: –
Erhverv: Murer
Bopæl: Flensborg
Hustru: Christiane Mathilde f. Conradi
Børn: Martha Auguste Mathilde gift Dose (1907-1980), Gertrud Christine Sophie (1908-1909) og Otto Wilhelm (1911-?)

Militær løbebane under krigen
Indtrådt: November 1914
Udtrådt:
Enhed: Landwehr-Infanterie-Regiment Nr.  84, 5. kompagni
Rang: Wehrmann
Krigsforløb:

IR84 var et regiment under 34. Brigade, som var en del af Landwehr Division Goltz, der blev omdøbt til Landwehr Division Jacobi i oktober 1914 og senere i efteråret omdøbt til 1. Landwehr Division (1. Ldw D).

Kamp kalender for 1. Ldw. D (Østfronten)

9/8-22/8-1914: Beredskab i Schleswig-Holstein

22/8-26/8-1914: Transport til østfronten

28/8-31/8-1914: Slaget ved Tannenberg

5/9-15/9-1914: Slaget ved de Masuriske søer

16/9-1914: Slaget ved Lyck

21/9-30/9-1914: Slaget foran Osowiec

1/10-5/11-1914: Stillingskampe ved Grajewo-Wizajny

15/11-1914-7/2-1915: Stillingskampe foran fæstningen Lörzen-Angerapp

Den 7/11-1914 er Otto Theodor Wagner på vej til sin enhed på Østpreussen

Den 11/11-1914 ankommer han til Angerapp-stillingen, hvor hans enhed ligger i stilling ved byen Wenzken øst for Angerburg indtil 8/2-1915.

7/2-19/2-1915: Vinterslaget i Masuren

Fra den 8/2-14/2-1915 er hans enhed under transport fra Angerapp-stillingen til Narew-Bohr fronten.           

19/2-12/7-1915: Stillingskampe foran Lomza-Osowiec

Otto Wilhelms enhed ligger i stilling lige nord for Lomza fra 21/2-4/8-1915 og bygger bag fronten skovlejeren Zalesie

13/7-26/8-1915: Narew-Bohr slaget

Otto Wilhelms enhed deltager i indtagelsen af fæstningen Lomza den 10/8

27/8-2/9-1915: Erobringen af Grodno

Enheden deltager i erobringen af Grodno og den efterfølgende forfølgelses krig

4/9-1915 – 29/8-1916: Reserve

Divisionen var omkring november 1915 4 uger stationeret som besættelsestropper i byen Wilna

Omkring den 19. november tager han hjem på sin første orlov og returnerer til sin enhed den 14. december

Julen og vinteren 1915/16 var enheden stationeret i Kurland og lå i byen Mitau foran Riga

Marts 1916 overføres Otto Wilhelm til 6. kompagni, som deltager i forsvarskampene ved Narocz søen i forbindelse med russernes Marts-offensiv

Formodentlig på sin anden orlov i maj 1916

I løbet af juli og august bliver divisionen flyttet fra 8. arme i nord ned til Hærgruppe Linsingen og var underlagt armegruppe Bernhardi. Divisionen lå ved byen Toboly vest for floden Stochod

30/8-4/11-1916: Slaget ved Kowel

5/11-1916 – 1/12-1917: Stillingskampe ved øvre Styr-Stochod

Otto Wilhelm er på officers kursus ved Stochod

Fra den 10/12-1916 er han tilbage i hans gamle enhed 5. kompagni

3/4-1917: Deltager Regiment 84 i erobringen af brohovedet ved Toboly

Formodentlig på sin tredje orlov i maj1917

Den 19. august bryder enheden op fra Kowel og drager mod Galizien

Såret og på lazaret fra 17/9-30/11-1917

2-17/12-1917: Våbenhvile

Den 3. december tager Otto Wilhelm på sin fjerde orlov og holder for første gang i 3 år jul hjemme

17/12-1917 – 14/2-1918: Våbenstilstand

1/1-13/2-1918 i stilling Zalitzki, Galizien

15-25/2-1918: Transport til Vestfronten

1.st Landwehr division – History

20/3-1918: Afløser divisionen den 35. Division ved Merekem

Merekem ligger ved Houthulster skovene nord for Ypern-buen

Den 10. og 11. april deltager enheden i ”Georette-angrebet”. Enheden er blevet underlagt den tyske 4. armes Garde Reservekorps

19/4-1918: Afløses divisionen af dele af 83. Division

26/4-1918: Erstatter divisionen dele af 236. Division ved St. Julien-Hooge sektoren

27-28/7-1918: Erstattes divisionen af 6. Kavaleri Division for at hvile ud i Vogeserne, Alsace

3/10-1918: Erstatter divisionen den 30. Bayerske Reserve Division nær Aspach le Bas

16/10-1918: Trækkes divisionen ud af sektoren kort efter at den var blevet sat ind for at møde amerikanerne øst for Meuse, hvor divisionen var blevet identificeret vest for Flabas

Efter krigen:
Boede og arbejdede som murer i Flensborg

Kilder:
Feldpostkort fra 1914-1918 (privateje)
Der Weltkrieg 1914 bis 1918, bd. 1-14
Ruhmeshalle unsere alten Armee 1LdwD
Histories of two hundred and fifty-one divisions of the German army which participated in the war (1914-1918)

 

23. OKTOBER 1914. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”Et sidste besøg hos familien inden det gik mod østfronten”.

Min oldefar Otto Theodor Wagner fra det slesvigske Landwehr-Infanterie-Regiment  Nr. 84 – en enhed under Landwehr Division Jakobi og den 8. arme – var i starten af krigen udstationeret på den østlige krigsskueplads i Østpreussen. I løbet af krigen sender han breve, foto og feldpostkort hjem til bl.a. hans kone Mathilde og hans to børn Martha og Otto (min farfar) i Flensborg.

Dette er det første foto, som han gemte i et fotoalbum, og som han formodentlig sendte fra hans kaserne i Schleswig. Bag på kortet skrev han:

”Schleswig 23/10 14. Kære Tilde! Kommer lørdag aften med toget som kører herfra kl. 6.30. Hilsen din Otto”.

Så mon ikke han håbede, at de ville tage i mod ham på banegården. Mathilde var 27 år, Martha og Otto var henholdsvis 7 og 3 år gammel.

3. NOVEMBER 1914. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”Jeg sender dig snart en pelsfrakke”.

Den 3. november sender han dette Feldpostkort fra kasernen i Slesvig, hvor de venter på at blive sendt af sted til fronten. På forsiden har han skrevet nogle kommentarer til sin kone Mathilde:

”Hurra” 4. Landwehrkompagni er her. Ser du ikke at russerne løber. Jeg sender dig snart en pelsfrakke.

Man kan fornemme af min oldefars tekst, at stemningen på hjemmefronten stadig var høj og at de troede på deres egne evner.

På bagsiden af det flotte 84. Regiment Feldpostkort kan man læse, at de spændt venter på, hvornår de skal af sted:

Ab. Wehrmann Otto Wagner E-L. 84. 4 Komp. 20. Korporalschaft

Kære Tilde og børn! Forhåbentlig er du godt ankommet. Mig går det meget godt. I dag er 150 mand fra mit kompagni taget af sted. Hvornår vi skal af sted ved ingen. Vi har endnu ikke alt. Skriver snart brev til dig. Hilsen og kys din Otto. Skriv igen!!!! Hils børnene.

 

Den 7. november 1914 sender han dette Feltpostkort hjem til hans kone Mathilde måske fra banegården i Stargard i Pommern på hans vej til østfronten:

Kære Tilde!                                                                 Stargard I. Pom.

En hurtig hilsen fra rejsen, Otto                                                                                 

Den 8. november sender han igen et Feltpostkort (se nedenfor) hjem til sin kone Mathilde, da han er på vej til østfronten, hvor han på Rohnow banegård møder flygtninge fra Østpreussen:       

Rohnow 8/11 kl. 7.

Kære Tilde! Er ankommet kl. 7 og har fået aftensmad. Her er de første flygtninge fra Østpreussen. Russerne er vel trængt igennem. Det er en værre historie, ikke. Men det skal nok bare tages med humor. God nat Otto.

Jo, russerne var trængt igennem og tyskerne var på tilbagetog både den 9. arme fra Warszawa og 8. arme i Østpreussen.

Den 9. november sender han nedenstående feltpostkort fra byen Braunsberg hjem til sin kone Mathilde. Han afsender det på vej til østfronten. På banegården møder han tilfangetagne russiske og sårede tyske soldater:

Braunsberg 9/11 kl.12.

Kære hustru! Er her ankommet – er snart ved målet. Netop kom en godsvogn med 1500 tilfangetagne russere forbi og også sårede tyskere. De var i går med i slaget. Ellers alt godt. Hilsen Otto”.

Slaget, som min oldefar nævner, er sandsynligvis det mod- og overraskelsesangreb som 8. Armes Korps Below gennemførte i dagene 6-8. november ved Stallupönen med hans I. Armekorps mod det russiske III. Korps. Læs mere om slaget og troppebevægelserne fra nyhederne på hjemmesiden fra de foregående dage.

Otto Theodor Wagner ankommer til fronten den 11. november 1914 – på årsdagen for krigens afslutning 4 år senere – og ligger her i stillingskrig indtil den 9. februar 1915. Hans enhed blev en del af den 34. Infanteri Brigade i Landwehr Division Jacobi, som var trukket tilbage til Angerapp-stillingen (floden) syd for Darkehmen og ned til Angerburg. Herfra sender han de første Feldpostkort fra fronten.

Otto Theodor Wagner var ankommet til fronten i østpreussen den 11. november 1914 og ligger her i stillingskrig indtil den 9. februar 1915. Hans enhed blev en del af den 34. Infanteri Brigade i Landwehr Division Jacobi, som var trukket tilbage til Angerapp-stillingen (floden) syd for Darkehmen og ned til Angerburg.

”Scheinwerfer” betyder lyskaster eller projektør og var også betegnelsen for den som betjente projektøren. Projektørerne blev anvendt til at oplyse kampområder om natten. Dermed kunne man undgå at blive overrumplet af fjenden, og blænde og jage angst i modstanderen.

Den 10. december sender han følgende feldpostkort fra Angerburg hjem til sin familie:

På kortet har han skrevet:

„Nu har vi fået lyskasteren, som vi vil lade skinne fint engang” og ”Jeg vil gerne have margarine. På gensyn Otto.”

Og bag på kortet har skrevet:

„Kære Tilde! Er nu i Angerburg i morgen går det tilbage. Kærlig hilsen din Otto”.

På fotoet nedenfor ses Otto Theodor Wagner (nr. 1 til højre) sammen med 3 andre og en ”lyskaster”.

Den 29. DECEMBER 1914. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „DET ER UGUDELIGT KOLDT.

Otto Theodor Wagner var ankommet til fronten i østpreussen den 11. november 1914 og lå her i stillingskrig indtil den 9. februar 1915. Hans enhed blev en del af den 34. Infanteri Brigade i Landwehr Division Jacobi, som var trukket tilbage til Angerapp-stillingen (floden) syd for Darkehmen og ned til Angerburg.

29. December 1914:

”Neu Karls Hof 29/12. Kære Tilde! Vi har nu været her i 6 dage for at hvile, men skal allerede i dag tilbage til Wenzken, da man afventer et angreb. Det er ugudelig koldt lige nu. Ellers går det godt. Afventer brev og vil så skrive. På gensyn Otto.”

 

11. FEBRUAR 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „VINTERSLAGET I MASURIEN.”

Otto Theodor Wagner var ankommet til fronten i østpreussen den 11. november 1914 og lå her i stillingskrig indtil den 9. februar 1915. Hans enhed var en del af den 34. Infanteri Brigade i 1. Landwehr Division (tidligere Jakobi), som her lå i stillingskrig ved Angerapp-stillingen (floden) syd for Darkehmen og ned til Angerburg. Den 7. februar 1915 deltog divisionen i Vinterslaget i Masurien.

Mens den 8. armes højre flanke havde angrebet mod Augustow som hovedmål, måtte de også forholde sig til en længere front ved Narew – Bohr floden. (Til venstre for Lomza hedder floden Narew og til højre for Bohr).

Oberbefehlshaber Ost befalede derfor den 11. februar, at samle en Armekorps i området omkring Szczuczyn – Grajweo. Armekommandoen anvendte følgende enheder: 5. Infanteri Brigade fra 1. Landwehrs Division og 6. Reserve Infanteri Brigade fra 3. Reserve Division. Derudover skulle der ud af fronten tages et af de 3 Brigader, som 1. Landwehr Division var sammensat af, og transporteres fra Angerburg til Rudczanny.

34. Infanteri Brigade vender om den 8. februar efter at være rykket efter fjenden. Og forklaringen har Otto Theodor skrevet under nedenstående Feldpostkort.

1915-02-11 LIR84 Otto Theodor Wagner – Der krieg im Osten – Domnau

Tekst under postkort: „Efter at vi havde drevet russerne ud af Østpreussen blev vi den 8.2.15 overført til Johannesburg.”

Tekst bag på kortet:

Verdenskrig 11/2 15. Min kære Tilde! Vi er nu her i Angerburg for at aflevere vores udrustning derefter går det tilbage til Kompagniet og foran fjenden. Bed nu for din Otto. Mange hilsner og kærlige …. Din mand”.

Og foran på kortet en hilsen til børnene ”Gruß an die Kinder. Auf Wiedersehn!“

1915-02-11 LIR84 Otto Theodor Wagner – Deutschlands Feinde in der Gefangenschaft

” Angerburg II/15. Kære Tilde! Sidder her i ½ mørke og sender dig de kærligste hilsner. Åh, hvis man bare altid kunne være bag fronten. Nå, ha’ det godt min kæreste. På gensyn din Otto”.

På kortet har har han skrevet ”So sehen sie aus.”

12. FEBRUAR 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „VINTERSLAGET I MASURIEN.”

Otto Theodor Wagner var ankommet til fronten i østpreussen den 11. november 1914 og lå her i stillingskrig indtil den 9. februar 1915. Hans enhed var en del af den 34. Infanteri Brigade i 1. Landwehr Division (tidligere Jakobi), som her lå i stillingskrig ved Angerapp-stillingen (floden) syd for Darkehmen og ned til Angerburg. Den 7. februar 1915 deltog divisionen i Vinterslaget i Masurien, men allerede den 8. er hans enhed på vej til en ny front.

I Angerburg, som var uskadt af krigens ødelæggelser, sender han dette Feldpostkort med underskrevne hilsner fra nogle soldater kammerater.

1915-02-12 LIR84 Otto Theodor Wagner – ANGERBURG O. Pr. Bahnhofstrasse

”Angerburg 12/2 15. Kære Kone. Sidder hos Georg og drikker på dit helbred, i morgen går det af sted her fra, altid hovedet højt – hilsner fra din Otto.

G Jensen, Hilsen fra Liselotte, A. Eskildsen, J. Wegener, A. Asmussen”

13. FEBRUAR 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „VINTERSLAGET I MASURIEN.”

Otto Theodor Wagner var ankommet til fronten i østpreussen den 11. november 1914 og lå her i stillingskrig indtil den 9. februar 1915. Hans enhed var en del af den 34. Infanteri Brigade i 1. Landwehr Division (tidligere Jakobi), som her lå i stillingskrig ved Angerapp-stillingen (floden) syd for Darkehmen og ned til Angerburg. Den 7. februar 1915 deltog divisionen i Vinterslaget i Masurien, men allerede den 8. er hans enhed på vej til en ny front.

Transport fra fronten ved Wenzken/Buddern til den nye front foregik med tog over Angerburg, Korschen og Rastenburg.

1915-02-13 LIR84 Otto Theodor Wagner – Aufwerfen von Schützengräben

„Korschen i Øst. Kære kone! Vi har spist frokost her. Sov ved siden af Peter Brodersen- var allerede bekymret for ham. Hilsen fra os begge. D. Otto”.

14. FEBRUAR 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „VINTERSLAGET I MASURIEN.”

Otto Theodor Wagner var ankommet til fronten i østpreussen den 11. november 1914 og lå her i stillingskrig indtil den 9. februar 1915. Hans enhed var en del af den 34. Infanteri Brigade i 1. Landwehr Division (tidligere Jakobi), som her lå i stillingskrig ved Angerapp-stillingen (floden) syd for Darkehmen og ned til Angerburg. Den 7. februar 1915 deltog divisionen i Vinterslaget i Masurien, men allerede den 8. er hans enhed på vej til en ny front.

Transport fra fronten ved Wenzken/Buddern til den nye front foregik med tog over Angerburg, Korschen og Rastenburg. Fra Rastenburg skriver han til sine forældre, adresseret til hans far Wilhelm Wagner, og fortæller om den 10/2, hvor der jo faldt mange soldater fra LIR84. Han ved endnu ikke hvor turen går hen, men det skulle vise sig at være Rudczanny og Johannisburg og Narew-Bohr linjen.

1915-02-14 LIR84 Otto Theodor Wagner – Transport gefangener Russen

”Kære forældre. Den 10/2 en svær dag, russere ude af østpreussen hos os store tab, 26.000 russere taget til fange, er stadig glad og rask, er på vej til ?? Hilsner fra Rastenburg Otto”.

12. MAJ 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „STILLINGSKRIG VED LOMZA.”

Otto Theodor Wagner ankom til fronten i østpreussen den 11. november 1914. Hans enhed var en del af den 34. Infanteri Brigade under 1. Landwehr Division (tidligere Jakobi), som lå i stillingskrig ved Angerapp-stillingen (floden) syd for Darkehmen og ned til Angerburg. Fra den 7. februar 1915 og til midt i marts 1915 deltog divisionen i Vinterslaget i Masurien.

Som det fremgik af ”nyheden” den 29. april https://www.denstorekrig1914-1918.dk/29-april-1915-angrebsplaner-for-oestfronten/ var der efter Vinterslaget faldet ro over fronten og man forberedte sig på stillingskrig, da man stod overfor en lang større modstander. 1. Landwehr-Division stod lige nord for Lomza.

Herfra sender min oldefar dette feldpostkort til sin søn An Herrn Otto Wagner junr. formodentlig inspireret af kortet med den lille dreng. Og som man måske kan læse mellem linjerne forventer han snart at komme hjem måske på orlov.

Tekst på postkortet: ”Min kære dreng! Hvis du er virkelig modig, så bringer jeg noget fint med hjem. Mange hilsner også til mor fra din far! I krig.”

19. MAJ 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „TILLYKKE MED BRYLLUPSDAGEN”

Den 18. maj havde Otto Theodor og hans kone Mathilde bryllupsdag. De blev gift i 1907 og havde nu været gift i 8 år. Her et foto af dem som nygifte.

Den 19. maj sender han og Onkel Hendrich denne hilsen hjem til hende.

”Kære fru Wagner. Til Deres bryllupsdag sender jeg de hjerteligste lykønskninger. Nu vil jeg skåle på Deres og Deres mands ve og vel. Hils venligst Deres børn. Deres …. Hendrich.

Og oldefar skriver også en hilsen på kortet.

”Skål mit barn åh var du dog bare hos mig! På gensyn din Otto.”

(1915-05-19 LIR84 Otto Theodor Wagner – Leben og Treiben in Stavisky)

Min oldefar og hans enhed 1. Landwehr Division lå i stillingskrig et sted mellem Stavisky og Lomza. På kortet har han skrevet dette om byen Stavisky.

”Staviski er en langstrakt og beskidt rede af mit hjem. Alene kan jeg være glad og lykkelig”

 

24. MAJ 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „PINSE I SKOVLEJER ZALESIE”

Min oldefar og hans enhed lå i stillingskrig et sted mellem Stavisky og Lomza fra den 21. februar til den 4. august 1915. Og det er her et sted i de polske skove, at hans enhed bygger Waldlager Zalesie bag fronten, hvor de kan slappe af indimellem de er i skyttegravene nord for Lomza.

Den 24. maj havde hans kone Mathilde fødselsdag, hvor hun blev 28 år gammel. Det er formodentlig derfor han sender dette foto hjem med Ekspres post i håb om, at det ville komme hjem til fødselsdagen.

„Ekspres post Wagner! Til min kære lille hustru Tilly. Hilsen fra verdenskrigen i polsk skov. Pinsen 1915. Otto. Birkenheim.”

Under postkortet har han skrevet: ”Dækningsrum – Feldwebel Hendrich – skovlejer Zalesie”.

Det er min oldefar som sidder ned, mens hans fætter Feldwebel Hendrich står ved siden af. Lige over hans hoved er der et træskilt med navnet på deres hytte „Birkenheim“. Formodentlig døbt efter det birketræ de har brugt til at bygge hytten med.

 

27. maj 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „ER MÆRKELIG TIL MODE”

Som det fremgår af Feldpostkortet herunder, har Otto Theodor mange bekymringer: om sin kone Mathilde, som måske har skrevet at hun er syg, om hans soldaterkammerat Wegener, som er blevet såret – og så venter han spændt på at modtage en pakke hjemme fra.

”Polen 27/5. Kære Tilde! Har igen i dag ikke modtaget pakke – er alvorlig urolig – er overbevist nok – er mærkelig til mode siden Wegener er væk – i morgen vil jeg hen og se hvordan han har det. Hvordan går det dig mit barn forhåbentlig bedre – i morgen forventer jeg bestemt at modtage pakken. Mange hilsner din Otto”.

Og foran på kortet har han skrevet:

”En hilsen til børnene fra deres fader”

 

2. JUNI 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „EFTER EN ORLOV”

Min oldefar har endnu ikke haft orlov siden krigen startede. Han sender fra skyttegravene ved Zalesi foran Lomza nedenstående ”Krigserrindringspostkort fra 1914”, som viser en Landwehrs soldat som tager afsked med sin familie og drager i krig. Han har på forsiden tilføjet teksten ”Nach dem Urlaub”- ”Efter orloven”, og forstiller sig, hvordan situationen kunne være efter en orlov og identificerer sig helt med situationen, som det fremgår af teksten på bagsiden.

1915-06-02 LIR84 Otto Theodor Wagner – Abschied des Landwehrmannes

”Skyttegrav 2/6 1915. Kære Tilde! Er kortet ikke fint. Det kunne være Otto og Martha – eller er Otto endnu ikke så stor – Sådan går det – afskeden vil være det sværeste efter en orlov tror du ikke – nå foreløbig har jeg endnu ikke fået orlov og ….. forhåbentlig klarer vil også det. Ellers går det godt. Knus og kys din Otto”.

Han kan se sig selv, som på kortet, tage afsked med hans kone Mathilde og børnene, Martha og Otto. Der er næsten gået et år siden krigens start og han er ikke klar over, hvor stor hans søn er blevet siden sidst han så ham. Der skulle gå endnu nogle måneder før han kom på sin første orlov, og han kunne gense sin familie.

Den oversatte tekst på forsiden:

„Landwehrs mandens afsked. Lev vel min kone og græd ikke, gør ikke mit hjerte tungt, Kongen kalder, pligten kalder, af sted må jeg til hæren. Snart truer fjenden ved vores marker, vil han holde sig tilbage? Lev vel mine børn, vær stærke, vær jeres forældres lykke!”

Og her et foto fra skyttegravene af oldefar og to underofficerer. Det er oldefar til venstre og underofficerer Jansen i mitten. Læg mærke til, at Lieschke sidder med en lille kattekilling under armen. Det ser for øvrigt ud som om de sidder på kanten af skyttegraven.

Under postkort har han skrevet: „Lomza Stellung. Unteroffz Jansen & Lieschke“

4. JUNI 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „EN DAG TÆTTERE PÅ FREDEN”

Og den 4. juni 1915 sender han endnu et ”Krigserrindringspostkort fra 1914”, som signalerer hans længsel hjem, og hvor han ser frem til freden og stadig afventer en pakke hjemmefra.

„Rusland 4. juni 1915. Kære Tilly! Endnu en dag tættere på freden! Forhåbentlig kommer der pak i morgen. Ellers går det godt. Hilsen til dig og børnene. Jeres kriger.”

Nu også stemplet med regimentsstempel: Brief-Stempel L. J. R. Nr. 84 5. KOMP.

 

8.JUNI 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „EN HILSEN FRA SKYTTEGRAVEN”

Endnu en hilsen fra skyttegraven.

„Skyttegrav 8/6 15. Kære Tilly og børn! Mange hilsner langvejs fra sender jeres far! På gensyn!”

 

9. JUNI 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „EN HILSEN FRA WEGENER”

Den 27. maj skrev Otto Theodor hjem til sin kone Mathilde, at han var bekymret for hans ven Wegener som var blevet såret. Nu er han tilbage i skovlejeren Zalesi, hvor han har besøgt hans ven, som er i bedring.

Foran på kortet har skrevet:

”En hilsen fra Wegener”

”Rusland 9/6-15. Kære Tilde! Har netop været hos Wegener – er nu i bedring – var i dag for første gang oppe – var ude og spadsere i parken med ham. Ellers går det mig godt, dog er det frygtelig koldt her. Kærlig hilsen din Otto. ”

Feldpostkortet er det første i en række af feldpostkort fra skovlejeren Zalesi, hvor soldaterne var væk fra krigens rædsler og tilbage i kolonien. Her blev der læst avis, drukket kaffe, spillet kort, spist og repareret udstyr.

 

9. JULI 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „EN HILSEN FRA ØST”

I juni og juli måned veksler Otto Theodor mellem at være i etappen Zalesi bag fronten og at være i skyttegravene foran Lomza. Dette og det næste feldpostkort er formodentlig sendt fra skyttegravene. Feldpostkortet ”Im Schützengraben” er med en illustration af, hvordan det kunne være i skyttegravene om natten. Her vises også, hvordan projektørerne blev anvendt til at oplyse fjendes – her tyskernes stillinger. Otto Theodor blev selv uddannet ”Scheinwerfer” i vinteren 1914/15 (se tidligere ovenfor) og har måske også på dette tidspunkt haft denne opgave.

„I felten 9/7 15. Kære Tilly og børn. En hilsen fra øst. Ellers går det godt. Din Otto.”

 

12. JULI 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „EN HILSEN FRA WEGENER”

På dette Feldpostkort ses et par foto af skyttegrave i Russisk Polen, og Otto Theodor har tilføjet foran ”bei uns” med blyant, hvilket måske skal forstås, at det er taget fra deres skyttegrave.

Teksten på kortet er:

„Artilleri i forreste skyttegrav under observering i Russisk-Polen 1915.” og – „50 meter fra fjenden – ”Tjenestefri” i løvet i skyttegraven – Russisk Polen 1915” hos os”

Og i hilsenen hjem nævner han, at Peter Brodersen er på vej hjem (på orlov) og har noget med hjem, måske gaver til børnene eller noget vinter tøj til reparation. Og så venter han spændt på at modtage pakke hjemmefra:

”Rusland 12/7 15. KæreTilly! Var netop hos Peter Brodersen. Han kører vel torsdag eller fredag. Jeg har givet ham noget med. Der er stadig ikke ankommet noget af dine sager heller ikke noget brev – kommer vel i morgen. Ellers går det godt. Mange hilsner til dig og børnene. Din Otto.”

 

20. JULI 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „DATTER MARTHA ER SYG”

Så må han have modtaget det længe ventede brev, med besked om at hans datter Martha er syg! Symbolsk sender han dette Feldpostkort til han hende med teksten på postkort:

”Mit liv er i guds hånd. Nu farvel mine kære. Jeg må ud i kamp. Vil gud det vender jeg glad hjem efter sejren.“

„I krig 20. juli 1915. Kære Martha! Du er syg, så bliv kun liggende i sengen, så bliver det snart bedre – nu kommer far også snart til jer. Hils Otto mand og mor. Mange hilsner fra far.”

Og som Opa skriver forventer han svart at komme hjem. Er det udsigten til snarlig orlov eller troen på fred! Der skulle gå nogle måneder endnu inden han fik orlov, og freden kom først mere end 3 år senere.

 

29. JULI 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „BLIVER DET IKKE EN FLOT VILLA”

Her kommer det første i ”en hel serie”, som han skriver, af Feldpostkort fra deres skovlejer bag fronten. Og så havde han endelig modtaget den længe ventede pakke hjemmefra med fornødenheder.

„Afsender soldat Otto Wagner L 5/84 Østen i felten 29. juli 1915. Kære Tilde og børn. I dag er smør, ring og kæde endelig ankommet. Smørret var upåklageligt. Her sender jeg dig en billede af skoven, herfra vil jeg sende dig en hel serie til dit krigs album. Ellers går det godt. Kærlig hilsen din Otto. Hils børnene”.

Det at få tilsendt mad hjemme fra var ikke unormalt. Ofte var feltkøkkenernes menu meget ensformig. Da man startede krigen i august 1914 regnede den tyske hærledelse med at krigen var slut inden året var omme. Men som krigen skred frem og varede længere og længere blev myndighederne nød til at indføre rationering på fødevarer i Tyskland, for at den tyske hær kunne brødfødes. Udover det mad som kom fra hjemlandet måtte man udnytte det forråd man kunne finde i krigsområdet. Men fjenden gjorde hvad de kunne for at få alt med på deres tilbagetrækning, og det de ikke kunne tage med blev tilintetgjort. Ottos kone Tilde (Mathilde) har , trods rationeringer og to børn at brødføde, sikkert måtte spare på maden for at kunne sende smør og flæsk til deres kære Otto i fronten.

Foran på Feldpostkortet har Otto skrevet bemærkningen:

„Bliver det ikke en flot villa?“

1. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „MERE SMØR OG FLÆSK MED POSTEN”

„1. august 1915. Kære Tilly. I dag fik jeg smør og en sæk flæsk begge var stadig gode. Tak, det kom på det helt rigtige tidspunkt. Ellers ikke noget nyt. Det går mig godt. Kærlig hilsen. Din Otto”.

Igen modtager Otto mad hjemmefra med tre dages mellemrum ifølge Feldpostkortene. ”Det kom på det helt rigtige tidspunkt”! Var det fordi de manglede mad eller var det fordi han/de var klar over, at de snart skulle videre og deltage i den igangværende offensiv og dermed forlade den hyggelige idyl i skoven!

Læg mærke til stolene som er lavet af birkegrene og tavlen på staffeliet med matematiske formler og graf, som måske viser affyring og nedslag af artilleri. Nok mest opsat til glæde for fotografen.

2. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „HAR OTTO DET BEDRE?”

”I felten 2. august 1915. Kære Tilde. Har i dag sendt 10 M (Mark) til dig – har du allerede modtaget de andre 10 M? Da kan deraf tage noget til dit album og til rammen, hører du? Fra frøken W. Storch kom også en lille pakke. Ellers alt ved det gamle. Med hilsen også til børnene. Din Otto. Har Otto det bedre?”

Det var normalt at soldaterne i felten sendte deres løn hjem til deres kære. Det var hvad de måtte leve for, udover hvad de kunne hente af hjælp som madrationeringskort fra myndighederne. Otto Theodor er meget insisterende på, at hans kone skulle bruge nogle af pengene til krigsalbummet og en ramme til måske nogle af Feldpostkortene eller fotoerne han sendte hjem.

Den sidste bemærkning ”Ist Otto besser?“ kan henvise til et tidligere brev hans kone Mathilde har sendt, hvor hun har fortalt at om deres dreng Otto (Wilhelm) og min farfar han var syg. Brevene som Otto Theodor har modtaget hjemmefra er desværre godt tabt, hvilket var helt normalt, da det galt om at begrænse sin oppakning, når man skulle fra sted til sted ofte til fods. Hans søn var på dette tidspunkt 5 år gammel.

 

9. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „HAR DÅRLIG NOK TID TIL AT SKRIVE”

Den 13. juli havde den øverste hærledelse indledt Narew-Bohr slaget. Den 7. august havde de heftige kampe endelig bragt succes og russerne havde forladt deres stillinger og var på tilbagetog. 8. arme og 1. Landwehr-Division skulle følge 12. armes venstre fløj og indtage Lomza. Dermed var det slut med det rolige og hyggelige lejrliv ved Zalesi.

Den 9. august angreb 8. Armés 10. Landwehrs Division den svagt beskyttede vestfort af Lomza. Nord fra nærmede 1. Landwehrs Divison sig den gamle fæstning, som det så ud til at fjenden var ved at rømme.

”9. august. Kære Tilly. Har i dag dårlig nok tid til at skrive brev derfor kun et kort. Mange hilser. På gensyn. Din Otti.”

 

Den 13. juli havde tyskerne indledt slaget ved floderne Narew-Bohr med Armee Gallwitz, som primær angrebs enhed, mens 8. arme skulle støtte Armee Gallwitz venstre flanke. Den 4. august forlod russerne Narew-stillingen og en forfølgelse af russerne mod øst begyndte.

Den 11. august satte 8. Arme fødderne på østsiden af floden Gac. Man havde nået det smalleste punkt mellem Narew og Bug på 45 km, og man blev nød til at fordele de 18 divisioner i to rækker.

Man havde nået et højdepunkt i Narew-operationen, og den frontale forfølgelses kamp truede med at løbe ud i sandet. Forfølgelsen forløb ikke gnidningsløst, da fjenden ofte i ly af nattens mørke kunne trække sine tropper tilbage til nye forberedte forsvarsstilling, som igen skulle nedkæmpes, hvilket kostede tid, ammunition og blod. Forfølgelsen blev også hæmmet af, at russerne ødelagde broer og jernbanenet, som skulle genopbygges for at få især ammunition frem. Nye feldbanenet blev bygget, men disse lå stadig 60 km bag fronten. På 4 uger havde Arme Gallwitz og højre fløj af 8. Arme, som havde deltaget i angrebet, fra 13.-26. juli mistet omkring 37.000 mand og som var vokset til 56.000 mand den 8. august. Modsat havde fjenden mistet omkring 80.000 mand ind til den 11. august.

10. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „LOMZA ER FALDET”

Den 10. august indtog 8. Arme Lomza.

„I felten 10. august 1915. Kære Tilly og børn! Hurra Lomza fæstningen er i vores hænder. Ellers går det godt– i dag går det vel videre. På gensyn. Otto”.

 

14. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – „I DAG HAR JEG TJENT 1 ÅR- HVEM HAVDE TROET DET?”

Den 13. juli havde den øverste hærledelse indledt Narew-Bohr slaget. Den 7. august havde de heftige kampe endelig bragt succes og russerne havde forladt deres stillinger og var på tilbagetog. 8. arme og 1. Landwehr-Division skulle følge 12. armes venstre fløj og indtog Lomza den 10. august. Dermed var det slut med det rolige og hyggelige lejrliv ved Zalesi. Følgende Feldpostkort er sendt under forfølgelsen af russerne øst på og forsiderne er fra skovlejren.

På 1 års dagen for krigens start – den 14. august 1915 – sender Opa Feldpostkort hjem til hans kone Mathilde.

”Afs. Soldat Otto Wagner L/5 84 Østen. 14. august. Kære Tillly og børn. I dag har jeg tjent 1 år – hvem skulle have troet det? Tja, når nu alt går godt, så må det da hjælpe. På gensyn. Kærlig hilsen og kys. Din Otto”.

Da Tyskland indledte krigen i august 1914 forventede hærledelsen, at den var overstået inden årets udgang. Det var åbenbart også det som man havde stillet befolkningen og Otto Theodor i udsigt. Der skulle gå yderligere 3 år før krigen var slut.

16. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”HAVDE I GÅR EN FRYGTELIG MARCH”

„Afs. Otto Wagner 5/84 Østen. 16. August. Kære Tilly og børn. Blot hurtig et kort – har ikke mere tid. Vi er nu på vej til fæstningen Ocowiz (Osowiez) – havde i går en frygtelig march. Modtog i går dit brev fra den 8. Ellers går det godt. Kærlige hilsner og kys. På gensyn din Otto.

Og nu Otto Theodor og hans enhed også blevet en del af forfølgelsen af russerne. Osowiez ligger nord/øst for Lomza langs Bohr floden.

Otto Theodor har skrevet en lille besked på forsiden af kortet ”Hils de kære børn”.

Og tekst på postkorten ”Krigen i Øst. Vigtigt besøg i kolonien”. Det er 1. Landwehrs Divisions øverst befalende den høje til højre på kortet General der Inf. v. Jacobi samt General der Artelleri v. Scholz, som står til venstre derfor med motorbriller på kasketten.

18. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER –”SKATSPILLERE”

”Afs. Soldat Otto Wagner L/5 84 Østen 18. august. Kære Tilde og børn. Har det stadig godt og er munter. Har endnu ikke modtaget en pakke. På gensyn. Kærlig hilsen. Din Otto”.

Selvom der ikke var meget skriveplads på Feldpostkortene, så var Otto Theodor ikke særlig meddelsom. Det kan også tænkes, at han ikke ville bekymre dem der hjemme unødvendigt. Og så var der også forbud mod at skrive for meget i detaljer om krigens handlinger, i tilfælde af at man blev taget til fange og brevene faldt i fjendens hænder. En stor del af informationen om fjendens handlinger og strategi, fik man ved at opsnappe radio meddelelser eller fra tilfangetagne soldater. Her kunne man også løje krigsstemningen blandt fjendens soldater.

20. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”HERLIGSTE KEJSERVEJR TRODS BOMBER OG GRANATER”

”I felten 20. august. Kære Tilly og børn! Ved det herligste Kejservejr trods bomber og granater sidder jeg i mit telt og sender jer venlige hilsner. (Vipirbild) er netop kommet hjemmefra. Ellers går det mig – godt -! Kærlig hilsen og på gensyn. Jeres kriger.”

Så var Opa ude i felten igen og sidder formodentlig i en skyttegrav og sender kærlige tanker og hilsner hjem, mens krigen raser om ørerne på ham. Det går igen, at han underskriver sig med ”Kriger”, når han er tæt på fronten og i kamp.

24. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”SEND DOG NOGET SMØR”

”I krig 24. august. Kære Tilly og børn. Jeg har endnu ikke modtaget nogen pakke. Vi har igen i dag gjort fremskridt – alt er gået godt. Send dog noget smør, hører du – Jeg er sådan i bekneb. Hvad siger du til vores seneste succeser. Hilsen din Otto”.

Tekst på postkort: „Krigen i Øst – Flyverhal“. Eller måske ”Fjerkræshal”. Det kunne ligne et forrådskammer af levende dyr. Ofte tog man det forråd med, som man fandt på vejen, når man var i fremmarch, og som de flygtende indbyggere og de russiske soldater ikke selv havde taget med sig. Og her var levende dyr som heste, køer, får og høns i høj kurs, da de havde lang holdbarhed.

På kortet har han skrevet:

”Det er det sidste kort fra kolonien – har du modtager de andre 10? Mange kærlige hilsner til dig og børnene. Jeres kriger”.

Og så har han alligevel sendt endnu et Feldpostkort fra kolonien, dog er det ikke poststemplet eller dateret, så det er usikkert, hvornår han har sendt det. Men denne gang er det ikke til hans kone, men til hans børn Otto og Martha.

” Afs. Wagner L/5 84 i Øst. Mine kære børn! Jeg har glædet mig meget til jeres søde kort – I mine små – I gør mig ondt – I længes efter jeres kriger men tro mig jeg ville hellere være hos jer mine kære – bed til gud at han bringer jeres far sund og rask tilbage. Vær hjertelig hilset af jeres kriger”.

27. AUGUST 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”HAR SENDT EN PAKKE VASKETØJ”

”Afs. Otto Wagner L/5 84 i Øst. 27. august 1915. Kære Tilly og børn! Har netop fået dit kære brev fra den 18. har glædet mig meget. Dertil skal være uforsagt – jeg er i guds hænder. Har netop sendt en pakke vasketøj. Har haft fred i dag! Med 1000 hilsner og kys forbliver jeg din Otti. Hilsen fra Feldwebel”.

Så var det store slag ved at være vundet. Der var faldet ro ved Otto Theodors’s fronten og tid til at få ordnet sit vasketøj. Der var fremskridt over hele fronten efter lang tid i stillingskrig.

27. AUGUST 1915. – ”AFSLUTNINGEN AF NAREW-BOHR OFFENSIVEN”

Den 13. juli havde tyskerne indledt slaget ved floderne Narew-Bohr med Arme Gallwitz/12. arme, som primær angrebs enhed, mens 8. arme skulle støtte Arme Gallwitz/12. armes venstre flanke. Den 4. august forlod russerne Narew-stillingen og en forfølgelse af russerne mod øst begyndte.

LIR84 var en del af 8. arme og havde ligget ved byen Lomza siden foråret. Den 10. august indtog de byen. IR84 var i slutningen af juli blevet overført til østfronten og 12. arme, og deltog bl.a i kampene om Domrobwka og Bielsk.

Den 12. august forsøgte man med gas angreb mod fæstningen Osowiec, dog uden held. Man ville så afvente fremmarch østlig for Bohr floden og her søge en åbning. Her lå 8. arme med 4 divisioner, mens på vest siden var 11. Landwehr Division spæret af en 50 km lang sumpstrækning. De følgende dage mødte man mere modstand fra fjenden med en øget artilleribeskydning. Den 18. august krydsede 8. armes 10. Landwehrs Divison Narew floden ved byen Tykocin ved vejen som fører nord på til Osowiec. Den 23. august forlod russerne Osowiec og de 3 Landwehrs Divisioner forfulgte fjenden indtil Knyszyn og Berezowka vandløbet.

12. armes angrebskraft var ved at forsvinde. Efter 39 dages vedvarende angreb og forfølgelse havde man mistet 1400 officerer og 60.000 mand. Kamplysten hos mandskabet var væk og man havde brug for pause for at genopbygge kræfterne. Bedre så det ud hos 8. arme, som ikke havde været så længe og i svære kampe.

Omkring den 25-26. august viste uenigheden mellem den Øverste hærledelse og Oberbefehlbaber Ost sig igen. Hindenburg ønskede at dreje hans 12. og 8. arme mod nordøst for at bistå 10. arme og et angreb mod Wilna, mens den øverste hærledelse ønskede en stik øst forfølgelse af fjenden. En bitter ordudveksling kom mellem de to med bl.a. Hindenburgs supplerende bemærkning ”hvis jeg skal kunne føre, har jeg brug for direktiver!”. En situationsændring hos Galliwtz og Prinz Leopold betød, at Falkenhayn gav efter, og Hindenburg kunne give 12. og 8. arme befalinger om march i retning mod Swislocz-Sokolka og Sokolka-Dombrowo. Den 26. august om aftenen kunne de to armer indtage byen Bialystok uden nævneværdige kampe. Men de måtte meddele at offensiven var løbet tør for kræfter, og ikke kunne følge med fjendens tilbagetrækning hurtig nok.

2. SEPTEMBER 1915 – ”8. ARME INDTAGER GRODNO”

2. arme og LIR84 under 1. Landwehr-Division (1. Ldw. D.) fik, som opfølgning på Narew-Bohr offensiven, til opgave at indtage Grodno i begyndelsen af september 2015. På kortet nedenfor ses 1. Landwehr-Division med forkortelsen 1.L.

Den 29. august kom der befaling fra den øverste hærledelse om, at 8. arme skulle angribe Grodno og ville få tilført artilleri fra Augustow. Dermed var angrebet på Grodno taget fra 10. arme, som dermed kunne indsætte hele deres kraft på angreb mod Wilna. 16. Landwehr Division, som indtil nu havde været 10. armes højre fløj, blev midlertidig overført til 8. arme og skulle forberede nedkæmpningen af begge broer ved Njemen omkring Grodno. 8. arme bestod af 5½ division og deres opstilling var set fra højre: Korps Hollen (37., bagved 83. I. D.), 75. R. D., 1. Ldw. D., 169. Ldw. Br. Der 85. Ldw. D., og 11. Ldw. D.

Den 1. september indledes artilleri beskydning mod Grodno. Nordvest fra blev der skudt mod Fort III og II, mens 1. Ldw. Division ved General der Infanteri von Jacobi fra sydvestsiden startede beskydning mod Fort IV og stormede fæstningen ved middagstid, men kom ikke frem til deres mål. Om eftermiddagen lykkedes endnu et stormforsøg ved kun ringe modstand. Russerne var trukket tilbage til en mellemstilling og aflyttede” Fernsgespräche” antyded,e at de forberedte en rømning af Grodno. Dette blev bekræftet den næste dag, da man mod mindre bagtropper kunne indtage fæstningen. Den 3. september mødte, den del af 8. arme som var kommet over på den anden side af Niemen floden, heftig fjendtlig modstand. Men derefter gik modstanderen tilbage til Skidel og Jeziory. Udbyttet var begrænset til 3600 tilfangetagende, 6 tunge kanoner herunder 2 japanske, som man fandt nedgravet.

Under feldpostkortet har Otto Theodor skrevet: „den 2. september erobrede vi fæstningen Grodno“.

Den 6. september havde 8. armes modstander forskanset sig i nye stærke stillinger 20 km østlig for Grodno i Njemen bugen sydlig for Skidel over søerne ved Jeziory og indtil Druskieniki.

For at nå sin plan havde Oberbefehlshaber Ost travlt. Både pga. årstidens kommende dårligere vejr, men også fordi den øverste hærledelse ønskede, at de skulle afgive fra 10 til 12 divisioner begyndende fra 15. september. Den 6. september udsendte Oberbefehlshaber Ost en samlet hærgruppebefaling om deres hensigter: ”Jeg efterstræber endnu engang og denne gang afgørende, at nedkæmpe russen før han trækker sig tilbage over vestlig for Berezyna og Wilia”. For 8. arme lød befalingen, at de skulle bryde russernes modstand ved Skidel. Angrebsretningen for både 12. og 8. arme var nordøst på, på begge sider af jernbanestrækningen Siedlce-Lida. Den 8. mødte de stadig kraftig modstand foran de 3 byer Skidel, Jeziory og Druskieniki.

Natten til den 12. september trak russerne sig tilbage fra fronten foran 8. arme.

26. SEPTEMBER 1915 – ”SLAGET VED WILNA” (Vilnius, Litauen)

8. arme og LIR84 under 1. Landwehr-Division (1. Ldw. D.) fik, som opfølgning på Narew-Bohr offensiven og efter indtagelse af Grodno i slutningen af september 1915, ordre om at deltage i indtagelsen af Wilna. Herefter gik hele østfronten i forsvarsstilling. 8. armé blev sendt i reserve og LIR84 blev stationeret i Wilna. På kortet nedenfor ses 1. Landwehr-Division med forkortelsen 1.L.

Den tyske 10. armé var i gang med en omkredsningsmanøvre af byen Wilna. Her skulle Njemen- armén i nord og 12. og 8. armé i syd hjælpe med.

Den 14. september befalede Oberbefehlshaber Ost angreb langs hele fronten. 8. armés front lå mellem byen Radun i nord og Szczara flodudmundingen i syd, og ”forventningen til Gruppe Plüskow var, at de den 15. energisk skulle vinde område i retning af Lida”. Men angrebskraften hos både 12. og 8. armé var for svag til at løse den stillede opgave.

Hvorledes angrebskræften var sunket i de seneste 2 angrebsmåneder viser 12. armé tab af mandskab i perioden. Siden den 13. juli havde den tabt omkring 1300 officerer og 80.000 mand. Til armeen var indsat 47.000 erstatningsmandskab og yderligere 13.000 var i anmarsch og var dermed reduceret til ¾ i antal.

Indtil den 17. september var de trods enkelte succeser næsten ikke kommet et skridt fremad. Da det om morgen den 18. viste sig at fjenden var på tilbagetrækning foran 12. og 8. armé, blev der fra den øverste hærledelse befalet ”energisk eftersætning” også fra hær-grupperne Mackensen og Prinz Leopold.

Selvom 10. armé havde fået omringet Wilna og den russiske hær, havde man ikke opnået den forventede sejr, da man mødte hård modstand fra nye friske og omgrupperede russiske tropper. Bl.a. da det forventede pres sydvest fra udeblev fra det svage 12. og 8. armé.

Den 21. september var 12. og 8. armé i forfølgelsen kommet tæt på Nowogrodek og 20 km østpå fra Lida til den nedre del af floden Gawia. Da 8. armé den 22. september kom over Gawia fik de befaling om med al kraft at bryde igennem byen Bogdanow. Da 8. armé i løbet af dagen kun kom langsom frem fik de endnu engang besked om, at via deres pres på Bogdanow ville det føre til succes hos 10. armé. Den 23. veg fjenden tilbage fra både 12. og 8. armé. Den 24. befal Oberbefehlshaber Ost en forsættelse af angrebet. 8. armé fik angrebsretningen det sydlige lavland ved floden Berezyna.

Den 25. september brød på vestfronten det franske angreb løs og den øverste hærledelse befalende i forlængelse af anvisningen af 27. august, at en mere forsvarstaktisk tilgang på østfronten, hvortil flere enheder skulle trækkes ud og overføres til vestfronten. I Oberbefehlshabers Ost dagbog hed det i disse dage ” hermed var det første anstød til indstilling af operationen givet”. Og følgende befaling blev givet: 12. armé og 1. Landwehrs Division smider fjenden over floden Berezyna og forfølger kun med fortropper. 12. armé overgår i tilslutning til 9. armé til forsvar. 8. armé forbliver i angreb mod linjen Wolozyn – Dubina. 10. armé forsætter med at angribe.

Den 26. september lå alle enheder dog fast overfor stærke russiske stillinger. Herefter gav Oberbefehlshabers Ost befaling om at oprette permanente stillinger. Det blev også tid til at få ordnet enhederne over hele fronten.

NOVEMBER – DECEMBER 1915

”FRA ANGREB TIL FORSVAR PÅ ØSTFRONTEN”

LIR84 og 1. Landwehr-Division (1. Ldw. D.) blev fra slutningen af efterårskampene i begyndelsen af september sendt i reserve det næste års tid. Divisionen var fra omkring november 1915 i 4 uger stationeret som besættelsestropper i byen Wilna.

Efter afslutningen på de store kampe i 1915 var armeerne med fuld kraft i gang med forstærkning af forsvarsstillingerne. Men en bred front og nu med indskrænket troppeantal gjorde udbygningsarbejdet til en måneders lang udfordring. Dertil kom at arbejdet foregik i fladt og ofte sumpet russiske områder, som blev hæmmet af snart oversvømmelser snart af frossen jordbund. Samtidigt skulle der bag fronten istandsættes og nybygges jernbaneanlæg og veje. Der skulle anlægges tilfartsveje af en hver slags samt broer og kilometer lange træstammeveje.

Og det gjaldt om at fremskaffe indkvarterings steder for den kommende strenge russiske vinter i et tyndbefolket område vis boliger var ødelagt af kampene eller af russerne under deres tilbagetrækning.

Under postkortet har min oldefar skrevet: ”Trøstesløse landsbyer og dårlige veje. Det er Rusland!”

Ved selve bygningen af skyttegravsstillingerne var man pga. høj undergrundsvandstand tvunget til at bygge brystværnene af jord og tømmer højt over jordoverfladen. Nedgravede beskyttelsesrum var derfor ikke mulige og man kunne ikke opbygge de samme modstandsforhold som på vestfronten.

Den nordlige front bestod af hær-gruppe Prinzen Leopold og hær-gruppe Oberbefehlshaber Ost med Generalfeldmarschall von Hindenburg og generalstabschef Generalleutnant Ludendorff herunder 12. arme, 10. arme, armegruppe General der Artillerie von Scholz og 8. arme under General der Infanterie Otto von Below med i alt 32½ infanteri divisioner og herunder 756 store kanoner.

Da den øverste hærledelse siden december 1915 havde bestemt sig for at angribe på vestfronten var det foreløbig på østfronten kun et spørgsmål om forsvar. Oberbefehlshaber Ost havde dog forhåbninger om et snarligt angreb i Kurland med indtagelse af Riga. Men en større russisk mobilisering af russernes 2. armes styrker i området omkring Narocz søen gjorde dog, at disse planer ikke blev til noget.

12. NOVEMBER 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”BRODER EDUARD OGSÅ PÅ VEJ TIL WILNA”

Den 12.11.15 sender Otto Theodor’s bror Eduard dette Feldpost adresseret til deres far Herrn Willh. Wagner Tapezier, Flensburg.

”Kære forældre! Er efter 4 dages kørsel ankommet til Kowno. I morgen går det med toget til Wilna. Hvordan går det med Otto og Willi? Ellers alt vel. Håber det selvsamme for jer. Hvordan går det med arbejdet? Venlige hilsner Eduard, Kowno 12.11.15”.

Eduard er storbror til Otto Theodor og han er ligeledes udsendt til Østfronten og på vej til Wilna (Vilinus), hvor også Otto Theodor og hans division var på vej til samme tidspunkt. Men det ser ikke ud til, at han var klar over dette og klar over hvordan det gik hans lille bror. ”Willi” må henvise til deres lillebror Wilhelm.

På nedenstående foto ses fader Wilhelm Detlef Theodor Wagner (1850-1923) og 4 af hans sønner som deltog i krigen.

Fra venstre siddende Otto Theodor (1884-1965), Christian Fredrich (1877-1959), Eduard Heinrich (1881-?) og Wilhelm Max (1890-?).

Hvornår fotoet er taget vides ikke, men højst sandsynlig senere end 1915 og måske endda først fra efter krigen, hvor de alle var samlet igen.

14. NOVEMBER 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”4 UGER SOM BESÆTTELSESMAGT I WILNA”

Under dette Feldpostkort har Otto Theodor skrevet “ Den 14. november 1915 var vores Division 4 uger i Wilna som besættelse.”

”Til min søde i Flensburg. Kære Tilly! Vedlagt noget smør – det er Holstein smør – håber det smager jer – chokoladen skal I dele. Kærlig hilsen og kys din Otto”.

Jeg tror det er første gang, at min oldefar bruger et dansk ord i hans brevveksling til hans familie der hjemme i Flensborg ”An mein Söde…”, og som noget nyt er det ham som sender smør hjem.

Holstensk må have været noget specielt godt smør og så chokolade!

Så Wilno har efter forholdene dengang været en by med adgang til moderne fornødenheder og en storbys kulturliv.

Under dette Feldpostkort har Otto Theodor skrevet “Civilbefolkning i Wilna.”

Under dette Feldpostkort har Otto Theodor skrevet “Officerskvarter i Wilna! – To officerer og deres dreng.”

”Kære Tilly! Det er de tyske barbarer i øst som stjæler den stakkels piges uskyld! – Billedet er fra et teaterstykke fra Kaiserfødselsdagen – ”Damen” er drengen til den ene officer. Rigtig fint ikke? ”

Måske har min oldefar været inde og se dette teaterstykke i Wilna. Og måske henviser han til et propaganda billede af tyskerne som en besættelses magt, og som beskrives som nogle ”barbarer”, der kommer og tager de lokale piger og deres uskyld.

Polsk: Ostra Brama, Morgengryets Port (litauisk: Aušros Vartai, hviderussisk Вострая Брама) blev bygget mellem 1503 og 1522 som en del af bymuren om Vilnius, hovedstaden i Storhertugdømmet Litauen. Porten er også kendt som Medininkai-porten, da den førte til landsbyen Medininkai syd for Vilnius samt Astra broma, afledt af litauisk astra, som betyder skarpe[1]. I slutningen af 1700-tallet, ved Polens deling blev Litauen en del af Rusland, og de russiske myndigheder beordrede byportene nedrevet, bortset fra Morgengryets Port, som er den eneste, der er bevaret.

Kilde: http://da.wikipedia.org/wiki/Morgengryets_Port

15. NOVEMBER 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”SNART ER JEG HOS JER”

Og så har Otto Theodor endelig fået orlov – et år efter han ankom til østfronten. I dette russiske Feldpostkort fortæller han sin datter, at han snart er på vej. Han har placeret Feldpostkortet i et afsnit i sit album med overskriften ”Russische Volkstypen”.

”15/11 1915. Kære Martha! En kærlig hilsen fra Wilna fra din far. Snart er jeg hos jer. Forbliv artig.”

”15/11 1915. Kære Tilly! De bedste hilsner og kærlige kys fra din Otto. På gensyn!”

 19. NOVEMBER 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”SIDSTE KORT INDEN ORLOV”

”19/11 1915. Kære Tilly og børn. Ved endnu ikke bestemt hvornår jeg tager afsted. Ellers går det godt. På gensyn! Hilsen og kys jeres Otto”.

 Og under dette Feldpostkort har Otto Theodor i sit album skrevet “Fra Wilna tog jeg for første gang på orlov“.

6. DECEMBER 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”KORT FRA IDA SCHMIDT”

Otto Theodor har endelig fået orlov – et år efter han ankom til østfronten. Og mens han er hjemme i Flensburg sender han brev til en Ida Schmidt, som svarer med dette -”Wohlfartskarte” – velgørenhedskort, hvor 3 Pfennig af prisen på 10 Pfg. gik til det tyske Røde Kors forbund.

”Min kære Wagner. Mange tak for Deres kort fra Flensborg. Det har glædet mig, at De har kunnet være i Deres hjem igen. Nu kører de ja Xx som i skyttegrave xxxxxxxxxx. Tak for Deres venlige brev. Med tak Deres Ida Schmidt. Lübeck. Den 6. december 1915.”

14. DECEMBER 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”ORLOVEN ER SLUT OG RETUR TIL FRONTEN VIA INSTERBURG”

Og så er orloven slut og Otto Theodor Wagner er på vej tilbage til fronten. Dette Feldpostkort sendte han hjem allerede den 2. juni 1915. Men Opa har sat det ind i albummet i perioden, hvor han og hans enhed var i Wilna og hvorfra han fik sin første orlov.

Hvor længe orloven har varet fremgår ikke, men ud fra Feldpostkortene er han rejst hjem omkring den 19. november og er på vej tilbage til sin enhed den 14. december, som det fremgår af de efterfølgende Feldpostkort. Altså omkring 3 uger og over et år efter han drog i krig.

”14/12 15 Kære Tilly og børn. En kærlig hilsen fra Insterburg – har et minuts ophold – har sovet dårligt i nat – savner dig. Hilsen og kys din Otti”.

15. DECEMBER 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”ØSTLIGT KRIGSBILLED. DEN BRÆNDENDE BY SCHAULEN”

Under dette feldpostkort har han skrevet “Her fandt der i 1915 hårde kampe sted.”

”Schaulen 15/12 15. Kære Tilly og børn! Vi ankom her i går og venter nu på at toget til Olitrei kører – vi havde god indkvartering og god mad – vil helst blive her. 84. er stadig i Wilna. Her ser det slemt ud. Ellers går det godt. Hilsen og kys. Din Otto”.

Og over dette “da jeg vendte tilbage fra orlov var divisionen kommet til Kurland!”

JULEN 1915. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER

Da Otto Theodor vendte tilbage til fronten var hans division kommet til Kurland. I hans fotoalbum har bag dette Julefeldpostkort fra Landwehr Infanterie Regiment nr. 84 skrevet „Zur Erinnerung Milly“ og foran ”5. Kompagnie”.

Og dette julepostkortet ”Fröhliche Weihnachten” med oldefar og et juletræ foran et træhus er taget, mens hans regiment var i stillingskrig ud for Lomza sommeren 1915. Og det er også der han har placeret kortet i sit album.

Og her endnu et julefeldpostkort fra 1915:

2. JANUAR 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”BAG MITAU LÅ DIVISIONEN”

Da Otto Theodor vendte tilbage til fronten efter sin orlov i november 2015 var hans division kommet til Kurland.

”2/1 1916. Kære Tilde og børn! Jeg sender i dag 15,30 Mark til din adresse. Har du modtaget de andre penge! Ellers går det mig godt. Kærlig hilsen også til børnene. Jeres far”.

Tekst over feldpostkortet: “Bag Mitau foran Riga lå divisionen”

 29. JANUAR 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”MARTHA ER SYG IGEN”

Og så er Otto Theodor’s datter Martha igen syg. Den 29/1 1916 sender han dette kort, som er meget magen til et kort han sendte den 21/7 1915, da Martha også var syg. Igen har han været bevidst om kortets signal værdi med en mor (kunne forestille hans kone Mathilde), en pige (kunne forestille Martha) og en ældre mand med gråt skæg (kunne forestille en læge) og så en soldat, som kunne forestille ham selv:

”I felten 29/1 1916. Kære barn! Som mor mig skriver, er du jo syg. Det gør far ondt at høre. Bed til gud at han snart vil lade dig blive rask igen, hører du? Mange hilsner fra din far. Skriv igen!”

Kortet er uden stempel og kunne måske være sendt sammen med en pakke, måske med noget til datteren.

 1. FEBRUAR 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”MARTHA ER SYG IGEN”

”1. februar 1916. Kære Tilde og børn. Har netop modtaget dit kære brev fra 21/1 efter at jeg allerede i går modtog det af 27/1. Ja nu er alt tilbage på sporet og Otto tager igen hen til sin bedstefar. Din pakke fra 5. november er endnu ikke her. Gi blot ingen penge ud til en pakke til mig hører du! Hils Fru Petersen. Mange kærlige hilsner og dito kys til dig og børnene. Din Otto. Hils Martha”.

Afstanden fra fronten og hjem til Flensborg var ved at være så lang, at det gav problemer for at få posten hurtig frem og tilbage. Der blev sendt fornødenheder frem og tilbage og ofte også penge/løn hjem til de kære. Endnu en grund til at posten kunne gå tabt. Og ”alt er tilbage på sporet” må hentyde til at Martha har været syg og blevet rask igen og hans søn Otto Wilhelm igen kan besøge sin bedstefar Wilhelm Detlef Theodor Wagner i Angelburger Str. 60.

10. FEBRUAR 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”EN HILSEN FRA KURLAND”

”I felten 10/2 1916. Kære Tilde og børn. Mange hilsner fra Kurland. Jeres far. Brev følger.”

15. FEBRUAR 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”ET KORT FRA HERR OG FRU SIEMENS TIL FRU WAGNER”

Et par dage senere modtager Oma følgende Feldpostkort fra en Herre og fru Siemens.

”Schaulen den 15.2.16 Rusland. Ærede fru Wagner! En kærlig hilsen sender herre og fru Peters: H Siemens: Er her i øjeblikket – kommer snart tilbage igen til Tyskland – Afsender Soldat Siemens I Erstatnings Bat. Inf. Regt. N=48 1. Komp Küstin – Er søndag igen i Küstrin – ved undersøgelsen har jeg … skrevet.”
Tekst under feldpostkortet: ”Kielmy lå lige over den russiske grænse”

18. FEBRUAR 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”EN HILSEN FRA FRITZE I LIDA”

Og et par dage senere modtager Otto Theodor dette Feldpostkort fra en ven, som er i Lida. Og af kortet fremgår hans nuværende modtager adresse: ”Ers. Res. Otto Wagner – Landw. Inftr. Reg. 84 – II base 5. Komp. I Landw. Division – Armegruppe Mitau in Osten”. Af den fremgår det også, at han nu er overgået til Første Reserve af Armegruppe Mitau, den by som hans division er stationeret i.
”Lida, den 18.2.16. Kære Otto! Vi har modtaget dit kære brev. Mange tak og sender dig endnu flere ord i brev. Nu de bedste hilsner til dig og vores kammerater. Din ven Fritze.”

26. FEBRUAR 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”EN BEMÆRKNING TIL SIEMENS KORT”

”26/2-1916. Kære Tilly og børn! Netop har jeg modtaget dit kærlige brev af 22/2. Altså er alt er i den gamle gænge, det er meget dejligt at høre. Siemens kunne lige så godt have skrevet til mig som til dig …………..! Det glæder mig at du har været i teater – ville gerne have været med men desværre. Senere! Skriv mig …. Kys og knus. Din Otti”.

 

7. MARTS 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”JEG HAVDE EN KAMMERAT”

Mindehøjtidelighed over faldne kammerater. Her nogle fra måske 3. Kompagni af 84. Regiment.

”7. marts 1916. Kære Tilde og børn. Venlig hilsen lang væk fra. Din kære Otto”.

13. Marts 1916.  OTTO THEODOR WAGNER – ”FEIGENPAN’S GRAV”

”17. marts 1916. Kære Tilde og børn.  Et billede fra Wenzken, her er også Feigenpan’s grav. Har i 5 dage ikke fået noget post fra dig. Ellers går det godt. Kærlig hilsen til dig og børnene. Din Otto.”

20. Marts 1916: ”OVERFLYTTET TIL 6. KOMPAGNI OG FORSVARSFRONTEN VED NAROCZ SØEN”

Den 18. marts indledte russerne en planlagt storoffensiv i området omkring Narocz søen og tyskernes 10. arme. Angrebene forsatte indtil den 26. marts, hvor russernes angrebskraft ved Düna-afsnittet var udtømt, og med ringe tyske tab.

Den 20. marts sender Otto Theodor dette feldpostkort hjem og fortæller at han ikke længere er i Mitau og nu er overført fra 5. til 6. Kompagni.  Hans enhed var blevet indsat  som støtte i området omkring Narocz søen.

”20. marts 1916. Kære Tilly og børn! Kærlige hilsner fra Rusland. Er ikke mere i Mitau. Ellers går det godt. Skriver snart brev. Lev vel og på gensyn. Jeres far er nu 6. Komp.”

28. marts 1916. ”BED TIL AT JERES KRIGER SNART KOMMER HJEM”

Og den 28. marts sender han dette postkort til sine børn, som viser Napolions hus i Swenziau.  Foran på kortet har han skrevet ”in dem er 1812 gewohnt” – ”hvor han boede i 1812”. Det må have været i forbindelse med hans invasion af Rusland fra den 23. juni 1812 til hans tilbagetrækning i november 1812.

”I krig 28. marts 1916. Kære børn. Bedste hilsner fra jeres far. Bliv ved med at være rigtigt artige og bed til, at jeres kriger meget snart kommer hjem. Hilsner til mor. På gensyn. Jeres kriger.”

Otto Theodors retorik ”im Krieg“ og ”euer Krieger” indikerer muligvis, at han igen er ved eller tæt på fronten. Hans enhed er blevet flyttet til området bag de forsvarende 10. armes styrker ved Narocz søen, hvor russerne 18. marts indledte deres marts-offensiv. Dette fremgår også af hans næste Feldpostkort af den 30. marts.

På nedenstående skitze ses Swenciau/Sweciany, som på kortet hedder Swenzjany, nordøst for søen. Ved fronten (42. Division) ligger byen Postawy, hvor der den 23. marts faldt 4 sønderjyder fra LIR84/1 ved Hindenburg-Wäldchen, Postawy (Pastavy), som ligger nord for Narocz søen.

29. marts 1916.”ET KORT FRA EN NIECE”

”Afsender Christine Brems Feld. Harrislee 29.03.16. Kære onkel. Har modtaget dit kort og siger mine bedste tak. Jeg har allerede skrevet dig mange kort og endelig fået svar. Med venlig hilsen din niece Christine”

30. marts 1916. ”ANGREB AF RUSSERNE DEN 18/3 1916”

På dette feldpostkortet har Otto Theodor skrevet ”Angriffe der Russen am 18/3 1916”. Måske har han først skrevet det på kortet efter han kom hjem fra krigen og arbejdede på fotoalbummet.

”30. marts 1916. Kære Tilly og børn. Har netop modtaget dit brev af 15/3 – du har altså ikke mere lyst til at bekymre dig om hans knæ – heller ikke jeg. Ellers går det godt. Kærlig hilsen til dig og børnene. Jeres far!”

Mon det er deres søn Otto, som har problemer med sit knæ? Han er nu 5 år gammel og har den alder, hvor man som dreng indimellem får nogle knubs. Hans kone Mathilde har måske villet dele sin bekymring med min oldefar selvom de nok har prøvet at skåne hinanden for unødvendige bekymringer, hvilket han også giver udtryk for. Han har nok også haft meget andet at bekymre sig om.  En svær kontrast mellem hverdagslivet på hjemmefronten og livet ved fronten.

31. MARTS 1916. ”DEN ØDELAGTE BANEGÅRD I LIDA”

Det kan også være at Otto Theodors enhed var i Lida, hvor 12. armes styrker står, som den sydligste arme i Herrsgruppe Hindenburg.

”31. marts 1916. Kære Tilly og børn.  Da det allerede er for sent nu må du tage til takke med kortet. Jeg har det godt. Skriver brev i morgen og sender også penge. Kærlig hilsen og kys. Din Otto.”

2. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”PAKKE FRA SAHL MED KAUFMATERIAL”

Og her et Feldpostkort fra kampene ved de Masuriske søer i efteråret 1914

”2. april 1916. Kære Tilly og børn. Modtog en pakke fra Sahl med Kaufmaterial – dejligt ikke? Ellers ikke noget nyt fra øst. Det går mig godt. På gensyn. Kærlig hilsen og kys jeres far.”

Hvem mon denne Sahl er og mon Kaufmaterial er konserves varer?

6. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”UNDER VEJBYGGERI”

Feldpostkortet viser de svære fremkommelige forhold på de mudrede jordveje på østfronten.

”6. april 1916. Kære Tilley og børn. Skriver i morgen brev – ellers alt ved det gamle. På gensyn. Hilsen og kys din Otto.”

7. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”KOMMER SNART HJEM PÅ ORLOV”

”7. marts 1916. Kære børn.  Så du blev siddende Martha – ah ja så lærer man hurtigt, så du hurtigt kommer med. Og Otto har fået en hue til fødselsdag. Den kan du vel lide.  Vær nu artige. Snart kommer jeres far på orlov. Hilsen jeres far. ”

Det må være den 7. april og ikke den 7. marts Otto Theodor skriver Feldpostkortet, da hans søn Otto har fødselsdag den 30. marts. Hans kone Mathilde må have fortalt i et brev, at hans søn har fået en hue i fødselsdagsgave.  Og så har hun måske fortalt, at Martha er blevet siddende længere i skolen, måske for at indhente noget hun har forsømt måske pga. noget sygdom! Og så forventer han snart igen at kommer hjem på orlov. Det var i november 1915 han sidst var på orlov.

13. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”KOMMER SNART HJEM PÅ ORLOV”

”13/4 1916. Kære Tilley og børn. Vi er forblevet her. Jeg er nu igen mobil. Har ikke hørt fra jer i 3 dage. Kærlig hilsen din Otto.”

Det er det tredje Feldpostkort med motiv af Angerburg . Måske henviser Otto Theodor til, at de er i Angerburg og er forblevet i byen. Og mon ”er igen mobil” hentyder til, at han ikke har kunnet bevæge sig!  På et Feldpostkort i december 1916 skriver han, at han har ondt i sit ben. Muligvis er det det som har gjort ham ikke-mobil.

I denne periode har han i hvert tilfælde god tid og mulighed for at sende post hjem. Inden for godt en måned sender han 15 Feldpostkort hjem og derudover et ikke kendt antal breve. Og han forventer tydeligt at få lige så mange breve retur. For øvrigt en brevskrivelyst han fortsatte med indtil sin død i 1965 som 78-årig, og han forblev utålmodig med at få svar.

14. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”HAR DU GLEMT AT SKRIVE?”

Og så endnu et Feldpostkort fra Wenzken, hvor hans enhed lå i stillingskrig i vinteren 1914/15, og som han skriver under kortet ”Dette slot lå direkte bag skyttegraven og blev først ødelagt ved angrebet den 5/2-15.”

”14. april 1916. Kære Tilde og børn. Jeg har endnu ikke fået post fra dig, har du glemt at skrive. Vi bliver foreløbig her. Ellers går det mig godt. Skriver brev i morgen. På gensyn! Kærlig hilsen og kys din Otto.”

Som det fremgår, venter han stadig utålmodig på post!

15. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”PÅ BEGGE SIDER AF DENNE VEJ VAR VORES STILLING”

Tekst under postkort: „På begge sider af denne vej var vores stilling“

”15. april 1916. Kære Tilde og børn. Har i dag haft meget at lave og nu er det allerede sengetid, derfor hurtig kun et kort. Ellers går det mig godt. Kærlige hilsner. Din Otto.”

Så blev der alligevel ikke tid til at skrive et brev, som han havde lovet på kortet fra dagen før.

19. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”EDUARD ER RAST EFTER OPHOLD PÅ LAZARET”

”19/4 1916. Kære Tilly og børn. Fik i går igen en fin pakke fra Helm og et kort fra mor – Ede er rask efter lazarettet. Så er det bedst jeg holder ud. Venlig hilsen mig. Jeres far.”

Ede må være hans bror Eduard, som er blevet rask efter et ophold på lazaret. Se foto af Eduard, de andre brødre og deres fader fra nyhed den 15. november 1915.

22. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”HAR MODTAGET SKØNNE PÅSKEPAKKER”

Og så endnu et Feldpostkort fra vinteren 1914/15 denne gang fra byen Buddern, hvor hans enhed lå i stillingskrig, og som han skriver under kortet „I denne kirke havde russerne udkikspost og se hvordan vi beskød tårnet!“. Og så er det blevet påske!

”22. april 1916. Kære Tilly og børn.  Jeg har modtaget skønne påskepakker – jeg har også sendt jer to pakker – forhåbentlig kommer de vel frem. Skriver brev i morgen. Venlige hilsner og kys. Otto.”

25. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”KORT FRA LILLE SØSTER”

”Flensburg d. 25.4.16. K (kære) broder! Sender dig endnu et flot kort, som du også skal have og hvis du er ganske artig får du endnu et. Egentlig ville jeg minde dig om, at du ikke mere skal sende kort eller breve til Friesische Str., min adresse er fra 1. maj Angelburger Str. 60 (6d). Ved du, jeg tæller allerede dagene indtil min afløsning. Forhåbentlig kommer du så på orlov. På gensyn! D (din) l (lille) søster.”

Hvad mon det var Otto Theodors søster skulle afløses for?

28. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”KORT FRA LILLE LILLEBROR EDUARD”

”28. april 1916. Kære Tilly og børn.  Har netop modtaget kort fra Ede – der er endnu ikke noget fra dig. Ellers går det godt. Kærlig hilsen din Otto.”

Og så skriver Ede, Otto Thedors lillebror Eduard, som har været på lazaret.

29. APRIL 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”SENDER EN PAKKE MED VINTERSAGER”

Tekst bag på postkortet: ”Fra kampene om Angerburg – Dowlaten – Soldatergrave ved skolen”

”29. april 1916. Kære Tilly og børn.  Sender dig i dag en pakke med vintersager. Jeg har endnu ikke fået noget post fra dig. Ellers går det mig godt. På gensyn! Kærlig hilsen til dig og børnene. Jeres far.”

Det er ved at være forår og tid til at komme af med vinterpåklædningen. Det er formodentlig  varmt undertøj, strømper, huer og vanter. Det var åbenbart kutyme at sende det hjem, hvor det kunne blive grundigt vasket, repareret og opbevaret til man fik brug for det igen. Og så er der igen gået noget tid, hvor han ikke har modtaget post fra hans kone Mathilde.

2. MAJ 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”KOMMER SNART PÅ ORLOV – HENTER I MIG SÅ?”

”2. maj 1916. Kære børn. Nu kommer jeres far snart, henter i mig så? Og hvis du ikke kommer? Venlig hilsen jeres far.”

Og så sender han kort hjem til hans børn Otto og Martha, hvor han igen skriver om at komme hjem. Det gjorde han sidst i kortet af 7. april. Det kan være han igen er blevet stillet i udsigt at få orlov, efter at russernes mars-offensiv er blevet slået tilbage i slutningen april, og der igen er faldet ro over Herrsgruppe Hindenburgs front. Han spørger formodentlig om de kommer og henter han på banegården og stiller så selv det spørgsmål, som børnene kunne stille ”hvad nu hvis du ikke kommer?”.  Det virker noget usikkert, hvornår han egentligt får orlov, og den teknologiske kommunikation var jo slet ikke som i dag. Det foregik jo via breve og postkort, og når han vidste besked om hjemrejsen, var han vel fremme lige så hurtig som evt. post.

Fra 2. april til 2. maj sender Opa 12 feldpostkort. Derefter går der en måned før han sender det næste.  Mon han har været hjemme på orlov i maj måned!

1. JUNI 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”I DAG ER FRIDAG”

Og under postkortet skriver Otto Theodor ”Mellem Angerburg og Darkehmen havde russerne ødelagt alt!”. Igen et kort, som viser konsekvenserne af krigshandlingerne fra efteråret 1914.

”1. juni 1916. Kære Tilly! Jeg har netop sendt 15 M til dig. I dag er fridag. Jeg har ikke fået post fra dig. Ellers går det godt, jer vel også. På gensyn. Hilsen din Otto.”

13. JUNI 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”KORT FRA BRODER WILLY TIL DERES FORÆLDRE”

I april 2016 så vi feldpostkort om broder Eduard, som var blevet såret og kommet på lazaret. Her er et feldpostkort fra en anden broder Wilhelm, som var på vestfronten ved IR 163, 4. komp. ved 17. Res. Division. Kortet er sendt hjem til deres forældre og adresseret til Herrn Wilh. Wagner, Tapezier. (Se foto af Willy, de andre brødre og deres fader fra nyhed den 15. november 1915.)

”Afs: Landstorm Wilh. Wagner. Skrevet 13.6.1916. Kære forældre! Hermed sender jeg jer et lille oversigt som viser hvordan det ser ud hos os. Vi har også fejret dejlig pinse da vi har måttet lave skansearbejde begge dage og så regnede det kraftigt. Så vi altid kom våde hjem. Ellers går det godt. Med hilsen. Jeres søn Wilhelm.“

20. JUNI 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”TIL OTTO OG MARTHA WAGNER”

”20. juni 1916. Kære børn! Kærlige hilsner fra jeres far! Hils mor! Jeres far.”

22. JUNI 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”KAMMERATER FRA 5. KOMPAGNI VED TOBOLY”

Herefter følger et foto af Otto Theodors tidligere enhed 5. Kompagni, som lå ved flod-samlingen Styr – Stochod vest for byen Toboly. Her lå han også selv i stillingskrig med hans enhed senere på året.

Tekst under foto: ”Kammerater fra 5. Kompagni ved byen Toboly”

”22. juni 1916. Kære Tilde og børn. Har netop modtaget dit kærlige brev af 17/6, foreløbig må du være tilfreds med kortet. Jeg skriver brev i morgen. Kan du finde mig? Lad Otto engang søge. Hilsen til dig og børnene. Jeres far.”

Mon de kunne finde ham på fotoet! Jeg kan ikke, men nu var han jo også siden marts måned blevet en del af 6. kompagni. Og dette foto kunne godt se ud som om det er taget senere, måske engang i løbet af foråret eller sommeren 1916.

28. JUNI 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”KORT FRA BRODER WILLY TIL DERES FORÆLDRE II”

Og så endnu et kort fra broder Wilhelm, som var ved byen Keiselingen på vestfronten ved IR 163, 4. komp. ved 17. Res. Division, sendt til deres forældre fra.

”Afs: Landstorm Wilh. Wagner. Skrevet d. 28.6.1916. Kære forældre. Kan meddele jer, at vi stadig er i Keiselingen og at det endnu går mig nogenlunde godt, hvordan går det hos jer? Er I endnu sunde og har I stadig arbejde? Hvordan går det jer og de andre søskende? Skriv snart igen! Med hilsen jeres søn Wilh.”

BRUSSILOW-OFFENSIVEN JUNI-AUGUST 1916

Brussilow var øverst befalende for sydøstfronten, og ønskede en storoffensiv over hele fronten. Der var ikke enighed i den russiske hærledelse om, hvornår denne offensiv skulle indledes og de andre generaler mente ikke de var klar. Derfor indledte Brussilow angreb på hans frontafsnit i starten af juni og havde succes med at indtage byen Luck den 7. juni, hvor den østrig-ungarske hærsgruppe Linsingen måtte trække sig tilbage. Den 18. juni faldt byen Czernowitz hos den østrig-ungarske 7. arme i Galisien  nedenfor Karpaterbjergene, og senere den 29. juni faldt byen Kolomea i russernes hænder.

En tysk mistro til den østrig-ungarske hærs kampdygtighed og den østrig-ungarske hærledelses evner blev forværret i denne periode pga. tilbagetogene på sydøstfronten. Et ønske fra den tyske kejser om en tysk øverstbefalende for hele østfronten blev fremsat af flere omgange, men havde stor modstand fra den østrig-ungarske hærleder Conrad. Men negative ryster fra Ungarn om fredsønsker eller ligefrem udtræden af monarkiet, samt usikkerheden om Rumæniens indtræden i krigen på ententens side krævede handling. Trods modstand fra Generalfeldmarshal Falkenhayen blev Oberbefehlshaber Ost’s øverstbefalende General feldmarshal Hindenburg tildelt hærledelsen fra Riga bugten og ned til Galisien og byen Tarnopol. Dette skete med virkning fra 1. august.

Men inden da havde russerne med deres offensiv lykkedes at indtage byen Brody den 27. juli hos den østrig-ungarske 2. arme, og mellem den tyske Syd arme og østrig-ungarske 7. arme indtog russerne den 10. august byen Stanislau.

Under hele den russiske offensiv havde det været nødvendigt at omrokere styrkerne og indsætte reserver på sydøstfronten.  Ifølge optegninger blev også 2/3 af 1. Ldw. Div. tilført i juli og 1/3 i august. (Hvor 1. Landwehr  Division, som siden september 1915 var i reserve, blev flyttet til fremgår ikke. )

Ønsker om overførsel af styrker fra vestfronten til østfronten var ikke sket i det omfang som Conrad eller Hindenburg ønskede det. En genopblussen af den gamle konflikt fra 1915 mellem Falkenhayen og Hindenburg kom igen til udtryk på allerhøjeste niveau.

3 måneders lang forsvar var lykkedes med kun mindre tabt terræn. Tab af mandskab løb op på 148.000 heraf 85.000 ved Brussilow offensiven.  Da det handlede om forsvar var antallet af tilfangetagende begrænset til 50.000. Tabet hos den østrig-ungarske hær var langt større. 511.000 mand og heraf mere end 2/3 tilfangetagende og savnede.  Tabet af krigsudstyr var katastrofalt stort især set i lyset af råstofmanglen. Russernes tab i forbindelse med deres offensiv fra marts til august løb på mod en million mand.

Brussilow offensiven var den sværeste prøvelse som den østrig-ungarske hær havde gennemlevet og var et knæk i deres modstandskraft. Dertil kom af det så ud til, at Rumænien var klar til at træde ind i krigen mod Siebenbürgen og videre ind i hjertet af Ungarn og dermed give dødsstødet til det Habsburgeriske rige.

Se Karte 6 nedenfor som viser sydøstfronten den 18. marts samt russernes fremrykning til den 27. august 1916: ”Die Front gegen Russland am 18. März 1916 – Karte 6“

26 JULI 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”SKRIVERIET FALDER MIG SVÆRT”

Efter en måned sender han det næste kort. Forsiden er uinteressant, men teksten på bagsiden er meget kryptisk. Enten er der sket noget glædeligt eller noget sørgeligt!

”26/7 1916. Kære Tilly og børn. Skriveriet falder mig meget svært, derfor en kærlig hilsen – jeg kan ikke. Din Otti.”

Han får først skrevet brev dagen efter, som det fremgår af kortet han sender den efterfølgende dag. Her er ikke noget at læse om noget usædvanligt.  Måske har han været på orlov og er nu tilbage i felten, og det falder ham svært at skrive. Det har måske været hårdt at tage afsked med sin kone og børnene, for at tage af sted igen til fronten.

28 JULI 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”SOMMER I FLENSBORG”

”28/7 1916. Kære Tilly og børn. Jeg har først skrevet brev i går og har ikke noget nyt i dag. Har modtaget dit kære brev fra 23/7 og kan ser, at I har det godt. Så har I endelig fået sommer hos jer. Her er det også varmt. Ellers alt ved det gamle. Kærlig hilsen jeres far.”

Det har taget ca. 5 dage for Tilly’s brev at komme frem. Sommeren faldt sent i Flensborg den sommer og det var på mange måder også varmt på østfronten.

4 AUGUST 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”HILSEN FRA LØJTNANT”

”4. August 1916. Kære Tilly og børn.  Forhåbentlig har du modtaget mit sidste brev. Jeg har endnu ikke noget post fra dig, men det vil formentlig snart falde på plads. Ellers har jeg det godt. På gensyn. Kærlig hilsen og kys din Otto. Hilsen fra løjtnant også til børnene.”

”Løjtnant”, som der er en hilsen fra, er onkel Hendrich, som sandsynligvis er i samme regiment og måske også samme kompagni som Otto Theodor.  Her er et foto af Feldwebel Hendrich fra sommeren 1915 taget, da regimentet lå ved Lomza.

6 AUGUST 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”ELLERS GÅR DET MIG GODT”

”6. August 1916. Kære Tilly og børn.  Jeg har i går modtaget 2 breve fra dig. Ellers går det mig godt. Skriver snart brev. Med kærlig hilsen din Otto.”

7 AUGUST 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”VI MARCHERER ALLEREDE VIDERE”

”7/8 1916. Kære Tilly og børn.  Ville skrive et brev i dag, men vi marcherer allerede videre. Så snart vi har pause skriver jeg brev. Ellers alt vel. Kærlig hilsen din Otto.”

Det har ikke rigtig fremgået, hvor Otto Theodor og hans enhed befinder sig siden han kom tilbage fra orlov. Men nu er de i hvert tilfælde på vej videre.

Det næste foto er igen fra hans gamle 5. kompagni. Her er han desværre heller ikke med på billedet.

13 AUGUST 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”MIT KOPORALSKAB”

Forrest på fotoet står 2 vægte, hvor der på den store er skrevet LIR 84 og på den lille Markus.

”13. august 1916. Kære børn. Hvordan går det jer – er i nu rigtig artige. At mor skælder ud på jer må irritere. Skriv dog en gang til jeres fader og også til onkel løjtnant. Han sender jer en hilsen – jeres kriger. Kære Tilly! Billedet er mit gamle korporalskab i 5. kompagni. Der kender du da nogen. Din Otti.”

 Gad vide om Asmus Kjær fra LIR84/5 som faldt den 25/8-16 ved Toboly er en af dem på fotoet! https://denstorekrig1914-1918.dk/soenderjyder-oversigt/soenderjyder-k/kjer-asmus-1887-1916/

Og Mathilde følger hans opfordring og sender et fødselsdagskort til børnenes onkel, som han svarer på bag næste foto.

Under fotoet har Opa skrevet:

”Kompagnie stab 5. L. 84 Toboly stellung“ – „Feldwbl. Moler, , Leutnt. Jode, Leutnt. Wegener, Leutnt. Hendrich, Feldwbl. Meier, Kompführer Bracke“

Det er onkel løjtnant Hendrich som nummer 4 fra venstre. Om rækkefølgen ellers passer er ikke sikkert. På dørskiltet lige til højre for manden med pipen står der Jxxxx Wegener 5.L.84. Officererne havde her måske enkeltmands rum og dette var så Løjtnant Wegeners.

”Kære Wagner. Mange tak for Deres fødselsdagshilsner og det sidste kort. Det glæder mig, at det går dem bedre efter det alvorlige tilbagefald. Løjtnant Holstein er kommet til en ny dannet enhed. Jeg førte derefter første Kompagni indtil Løjtnant Lutter overtog det. Nu skal jeg erstatte Løjtnant Ludeck i 4 uger. Som De ser, går jeg stadig rundt i bataljonen. Når Løjtnant Ludeck er tilbage, vil hr. Løjtnant Bracke tage afsted, så skal jeg føre 5. kompagni.  Mange hilsner og god bedring. Deres Charles Hendrich.”

14 AUGUST 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”HAR NETOP SENDT 12 M”

”14/8 1916. Kære Tilly og børn! Skriver et kort da lidt tid. Har netop afsendt 12 M. Skriver brev i morgen. Ellers går det godt. Kærlig hilsen og kys. Din Otto.”

Han er kort for hovedet og har ikke tid til at skrive. Måske fordi de stadig er på farten eller de har travlt med at bygge forsvarsstillinger. Vi er i slutningen af Brussilow-offensiven og man har travlt med at få stoppet den. Det næste kort har samme indhold.

21 AUGUST 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”VI FÅR SLET IKKE PAUSE”

”21/8 1916. Kære Tilde og børn. Havde gerne skrevet brev. Vi får slet ikke pause. Så snart der er tid skriver jeg med det samme. Ellers går det godt! Kærlig hilsen og kys Otto.”

DEN NYE ØVERSTE HÆRLEDELSE (OHL):

Efter at kejser Wilhelm den 28. august havde godkendt General Falkenhayn’s tilbagetrækning overtog Generalfeldmarschall von Hindenburg og Generalleutnant Ludendorff den øverste hærledelse den 29. august.  Med Rumæniens indtræden i krigen på ententens side måtte Middelmagterne og den nye øverste hærledelse indstille sig på en ny modstander og endnu et frontafsnit. Samtidig med indtrædelsen af den nye hærledelse accepterede Middelmagterne, at O.H.L  og dermed Hindenburg og Ludendorff blev den øverste beslutningstagende hærledelse på både øst- og vestfronten. Men for at Østrig ville acceptere dette, aftalte man at holde det hemmeligt for offentligheden af hensyn til det tyske og østrigske monarki og de to kejsere.  For den øverstbefalende var kejseren og det gik ikke, at den ene var underlagt den anden, især ikke for det østrig-ungarske monarki, hvor der var opløsnings tendenser i Ungarn.

Med Rumæniens krigserklæring mod Østrig-Ungarn den 27. august fulgte en række andre krigserklæringer. Italien erklærede Tyskland krig den 26., Tyskland erklærede Rumænien krig den 28., Tyrkiet erklærede Rumænien krig den 30. og noget afventende erklærede Bulgarien Rumænien krig den 1. september. Dermed havde alle i de to lejre erklæret hinanden krig.

O.H.L.’s første befaling lød, at man skulle fastholde stillingerne i vest og øst og at alle yderligere til rådighed stående kræfter skulle mobiliseres til et angreb mod Rumænien. Derudover blev der foretaget en række omrokeringer især på østfronten, således at tyske, østrigske og ungarske tropper blev mere blandet langs sydøstfronten. 

AFSLUTNINGEN BRUSSILOW-OFFENSIVEN OG KAMPENE HOS OBERBEFEHLHABER OST EFTERÅRET 1916

Brussilow offensiven fortsatte fra udgangen af august og var hovedsagelig rettet mod de østrig-ungarske enheder på sydøstfronten. Kraftigt russisk artilleri ild blev afløst af infanteriangreb som igen blev modsvaret af modangreb fra tysk og østrig-ungarsk side. Fronten bølgede frem og tilbage uden den store landvinding for russerne.

 Hos Oberbefehlhaber Ost var det, udover de sydlige enheder som stødte ned til Hærsgruppe Ærkehertug Karl, næsten udelukkende hos Hærsgruppe Linsingen og Gruppe Litzmann, hvor russerne anrettede deres angreb. Om russerne havde opgivet at fortsætte deres angreb mod Armegruppe Bernhardi med Kowel som mål, var endnu ikke sikkert.  På den lange front nord for Hærsgruppe Linsingen og op til Riga bugten herskede der foreløbig ro. Det var dog endnu usikkert hvad russernes hensigter var nord for Mitau, men man forventede angreb fra russerne og reserver var stillet i beredskab.

Ifølge 1. Landwehrs Divisions gefechtskalender var den i reserve indtil 29. august 1916. Divisionen var i løbet af juli og august blevet flyttet fra 8. arme i nord ned til Hærgruppe Linsingen og var underlagt Armegruppe Bernhardi og Kavaleri Korps des Gen. D. Kav. Baron von Hauer. Som det fremgår af ”Die Brussilow-Offenzive am 15. September 1916 – Karte 6“ (Kilde: Der Weltkrieg 1914-18 bn 11) lå divisionen omkring byen Toboly vest for floden Stochod.

Den 28. august lavede Generalleutnant Clausius fra Gruppe Bernhardi endnu et modangreb (havde lavet et fejlslagen modangreb den 23.) for at prøve at fortrænge russerne ved Toboly over på den østlige side af floden Stochod. Trods rigelig artilleribeskydning mislykkedes forsøget. Nye friske russiske styrker gav hård modstand og man mistede mere end 800 mand. Hærgruppen mente, at artilleriforberedelsen havde været tilstrækkelig, mens infanteriet trods tilførsel af reserver havde ikke den fornødne styrke.  Endnu et forsøg blev afvist af Oberbefehlshaber Ost, da fjendes samlede enheder foran Gruppe Lintzmann, og 3 regimenter blev stillet klar bagved. Også reserver fra Kowel blev forflyttet op bag Gruppe Bernhardi. Hos den østrig-ungarske 4. arme og Gruppe Szurmann og Beckmann brød russerne igennem den 31. august, men blev presset tilbage af tyske reserver den 1. september. På begge sider var tabene store.

Oberbefehlshaber Ost havde placeret de fleste af reserverne hos Hærgruppe Linsingen og måtte nødtvungen trække endnu nogle reserver ud andre steder, hvor der endnu var ro. Disse måtte på opfordring fra den øverste hærledelse overføres den 3. september til Syd-Armeen, hvor russerne havde brudt igennem fronten. Hos Hærgruppe Linsingen var situationen stadig spændt og nye russiske enheder blev observeret i transport via jernbanen fra Sarny. På samme tidspunkt bad den øverste hærledelse om frigivelse af reserver til dannelse af 3 nye divisioner (216-218), hvor Hærgruppe Linsingen også bidrog med 2 regimenter. Endnu engang blev der trukket enheder ud fra området ved Riga, hvor der stadig var ro, og afskibet bag Hærgruppe Linsingen. På grund af effektive efterretninger kunne hærledelsen hele tiden følge russernes bevægelser og foretage omrokeringer og derved være på forkant mod russernes planer. Angreb mod Kavalerikorps Hauer omkring 7. september havde formodentlig til formål at skjule troppetilførsel sydligere ved Luck.  Angrebene mod kavalerikorps Hauer fortsatte indtil 11. september. Angrebene var hovedsagelig rettet mod det bayerske kavaleri korps som forsvarede deres stilling tappert.

Den 15. september var der igen heftige russiske angreb mod Gruppe Marwitz og grupperne Szurmann og Beckmann. Stillingerne blev forsvaret med et tab på omkring 2.900 mand mod det ”uhyrlige” høje tab hos russerne på 12.000 døde.

Den 18. september blev en angrebsgruppe hos Armegruppe Bernhardi dannet af preussiske, bayerske og østrig-ungarske tropper under General Clausius, som indtog en fremskudt russisk brohoved ved Zarecze på den modsatte side af Stochod. Modstanderen mistede mere end 2.500 mand og 17 maskingeværer.

Den 19. september genoptog russerne gennembrudsangreb mod hele Gruppe Marwitz front. Ifølge fangeudsagn var Zaren øjenvidne til angrebene. Russerne fortsatte deres angreb frem til den 22. september og lykkedes at bryde igennem ved Korytnica. Alle forhåndenværende reserver hos Oberbefehlshaber Ost blev tilført området.  General Linsingen så det afgørende nødvendigt at genindtage byen Korytnica og den 25. september var man færdig med forberedelserne og havde tilført 14 svære batterier med i alt 65 svære og lette kanoner. Efter 5 timers artilleriforberedelse stormede tyske tropper modstanderen og genvandt og forsvarede ved modangreb de tabte stillinger.

Igen den 2. oktober angreb russerne med en på østfronten ikke set heftighed og hensynsløs menneskeindsats mod den ø-u 4. Armee. Målet var ifølge fangeudsagn at indtage Wladimir-Wolynisk for en hver pris. Angrebet mislykkedes med unormalt stort blodigt tab.

I Hærsgruppe Linsingens dagbog er styrkeforholdet i disse dage opgjort til 500.000 russere mod 236.000 tyske og østrig-ungarske soldater.

Den 5. oktober opholdt kejseren sig i Kowel ved Hærsgruppe Linsingen, hvor han skulle informeres om situationen. General Linsingen forventede, at den værste offensiv fra russerne var overstået, selvom man forventede forsatte angreb over hele fronten. Man håbede på, at der faldt så meget ro over fronten, at man kunne ordne enhederne som man ønskede og frigøre reserver de rette steder. Indtil nu havde man været nød til at omrokere og indsætte reserver som havde blandet enhederne uhensigtsmæssigt. Den øverste hærledelse havde længe krævet frigørelse af enheder til offensiven i Sibenbürgen og nedkæmpelsen af Rumænien. Også til Isonzo-fronten måtte Oberbefehlshaber Ost afgive styrker til.

Russerne fortsatte deres offensiv især mod Hærgruppe Linsingen og Gruppe Marwitz og Litzmann, og omkring den 25. oktober også hos Gruppe Bernhardi. Dog viste de sidste kampe en faldende russisk angrebskraft. Fangeudsagn lød også, at der blandt russerne var en stigende ulydighed og selv optøjer i divisionerne i angrebsområdet vestlig for Luck. Årstiden med ufremkommelige veje var også ved at kunne mærkes.

I starten af november faldt der ro over området hos Hærgruppe Linsingen udover mindre vellykkede modangreb fra tysk side. Russerne var også i gang med at flytte styrker syd på, og det blev tid til at udveksle enheder med styrker fra vesten.

27.10.16 – 4.11.16 – Schlacht von Kowel

Således er overskriften på Otto Theodor’s næste feldpostkort. Ifølge ”Gefechts-Kalender for 1. Ldw. D” var perioden for ”Schlacht bei Kowel” 30.8-4.11 1916. Som det fremgår ovenfor af beskrivelsen af krigens gang for den periode, lå 1. Ldw. D (1L) ved byen Toboly, og var også en del af den offensiv som russerne lavede i området, dog primært med Kowel som mål. Ingen af de 3 Feldpostkort, som han har i sit album for den periode, er fra området omkring Kowel, men fra Kurland (Letland).

Det eneste Feldpostkort han sender i september/oktober ses nedenfor, og det ser ikke umiddelbart ud til at Otto Theoder endnu selv var ”ankommet” til 1. Ldw. D. og hans gamle enhed 84. regiment.  Som hans overskrift siger, kan det være han først ankom til sin enhed den 27. oktober.

17. SEPTEMBER 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”HAR OVERNATTET I BIALA”

Teksten på postkortet: ”Biala banegård.”

Derudover står der til venstre på bygningen af banegården på det øverste skilt ”Kranken – Transport – Abteilung <-Bugarmee” – ”Sygetransport afdeling – Bugarmee” og på skiltet nedenunder ”Kranken Sammelstelle jenseits des Straße” – ”Sygeopsamlingssted på den modsatte side af vejen”.

”Kære Tilly! 17/9 1916. Har overnattet her og kører kl. 11 med bil efter Løjtnanten, hvor jeg sikkert bliver et par dage. Skriver brev derfra. 1000 hilsner og kys din Otto”.

Biala ligger nordvest for fronten, hvor 1. Ldw. D. lå. Mon det er hans fætter ”Leutnant” han skal følge efter eller er han blevet oppasser for en anden Løjtnant! Men at det skulle foregå i bil skulle nævnes, hvilket nok ikke noget man prøvede så ofte.

5. november 1916 – 2. april 1917 Stellungskämpfe an oberen Styr-Stochod westl Toboly

Otto Theodor’s overskrift stemmer godt overens med ”Gefechts-Kalender for 1. Ldw. D”, hvor divisionen fra 5.11.16 – 1.12.17 var i ”Stellungskämpfe am oberen Styr-Stochod”.

Den 12. november sender han fra felten nedenstående Feldpostkort til hans børn Martha og Otto. Som afsender skriver han ”I Ldw. Div. ”. Feldpostkortet er også stemplet med ”Stab 1. Landwehr-Division”, så han er kommet til fronten og er muligvis overgået fra 6. Komp. til stabsfunktionen.

12. NOVEMBER 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”DIE HEIMAT”

”I felten. 12/11 1916. Kære børn! En kærlig hilsen fra jeres far. Hils mor”.

Og den 16. november sender han endnu et Feldpostkort med afsender I. Ldw. Div.

16. NOVEMBER 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”HER ER SNE OG IS NU”

”16/11 1916. Ambild Kerne. Kære Tilde og børn. Har endnu ikke fået en pakke fra dig – er det ikke blevet værre med din finger? Jeg har fået brev fra Fide og fra mor. Mig går det stadig meget godt – der er nu sne og is her, men ”in der Bude” er der varmt. Med 1000 hilsner og kys din Otto”.

Otto Theodor går og venter på en pakke fra hans kone Tilde. Måske med varmt undertøj til vinteren nu hvor der det er blevet koldt. Hun må have fortalt i et brev, at hun har slået sin finger og han spørger bekymret til den. Gad vide hvilken ”barak” han sidder og får varmen i! Og det går ham meget godt, så enten er der ro ved fronten under stillingskrigen eller så er han slet ikke ved fronten!

Hvorledes det har været i deres indkvartering eller i deres beskyttelsesrum kan illustreres ved det efterfølgende ”Künstlerkarte”.

20. NOVEMBER 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”PAKKE MED HÅNDKLÆDE OG CIGARETTER”

”20/11 1916. Kære Tilde og børn. Vedlagt mit nuværende hjem! Modtog i går pakke med håndklæde og cigaretter. Inderlig tak. Desværre venter jeg forgæves på brev og dog har jeg en sådan længsel. Hilsner til dig og børnene. Otto.”

Mon Otto Theodor hentyder til skitsen på forsiden som hans nuværende hjem! Det var så ikke vintertøj, men cigaretter og et håndklæde han ventede på.  Cigaretter kunne de altid bruge og håndklædet har måske været til den daglige hygiejne og barbering.

25. NOVEMBER 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”TILBAGE I SIN GAMLE 5/L84”

”25/11 1916. Kære Tilde og børn. Har modtaget dit kære brev af 20/11 – har desværre i dag kun lidt tid til at skrive. Men i morgen er det søndag. Ellers er alt vel. Kærlig hilsen og kys. Jeres far.”

Man skulle ikke tro det gjorde forskel hvilken dag på ugen det var, når man var i krig. Men hvis man ikke lige var i angreb eller forsvar så holdte man hviledagen i hu om søndagen, og her regnede Otto Theodor med at få tid til at skrive. Selv om Feldpostkortet er stemplet med ”Stab 1. Landwehr-Division” har han igen sin gamle enhed 5/L 84 som afsender adresse.  Og i det næste Feldpostkort får hans kone Mathilde besked om, hvor hun skal adressere fremtidig post.

27. NOVEMBER 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”SKRÅTOBAK TIL VENNERNE”

”27/11 1916. Kære Tilly og børn. Jeg har glemt noget i det sidste brev. Send med næste pakke i blikdåse 5 ruller skråtobak fra Lüzeu. Det er til mine kammerater. Inden jeg glemmer det – fra den 10/12 skal du igen skrive den gamle adresse. Kærlig hilsen til dig og børnene. Jeres Otto”.

Den ”gamle” adresse og hvorfor først fra 10/12! Og så skal hans kone sende skråtobak til hans venner. Var det noget specielt tobak man kun kunne få i Flensborg, som han solgte videre!

1. DECEMBER 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”JULEKORT TIL BROR EDUARD”

Og så endnu et Feldpostkort om, hvilken adresse hans kone Mathilde skulle sende pakker til.

”1/12 1916. Kære Tilly og børn. Send ikke pakker mere til den nye adresse. Kun til 5. Komp.  Det opløses fra den 5/12. Hilsner og kys Otto”.

Årsagen til adresseændringen kan være, at han har været officers kursus og væk fra sin enhed i en periode og nu er på vej tilbage igen.  På kurset har de også haft tid til at lave et personligt julekort og den 1. december sender han også et julekort til sin bror Eduard. Det er Otto Theodor ved bordet bag juletræet og liggende ned til højre er det hans kammerat Alex Maeler, som faldt i december 1916.

”1/12 1916. Kære bror! Vi fejrede en smule tidligt, men hvem ved, hvordan det ser ud til jul! Hos os er luften tyk! Hvordan har du det og hvorfor skriver du ikke? På gensyn. Hilsen Otto”

1916-12-01 LIR84 Otto Theodor Wagner – Weihnachten 1916 – til bror Eduard_2

Men som det ses er modtager adressen streget over og stemplet Zurück.  Og nederst er tilføjet med blyant ”Zurück. Krank in Lazarett” ”Tilbage. Syg på lazaret”.

Så er der en fornuftig forklaring på, hvorfor hans bror Eduard ikke skriver. Og man må sige, at han fik ret i sin forudsigelse om, at ingen kunne sige hvorledes det så ud til jul. Hans bror var på lazaret og hans ven var død. Han må være blevet bekymret, da han fik Feldpostkortet retur.  Var hans bror blevet såret i kamp eller var han blot syg, som mange andre blev. Epidemier kunne ligge hele enheder ned! Og så skriver han ”at luften er tyk”, hvormed han muligvis mener, at luften tyk af røg efter russernes bombardementer.

Otto Theodor gik meget op i at sende breve og Feldpostkort, og hvis han ikke lige fik breve tilbage lige så hurtigt, var han ikke sen til at gøre opmærksom på det, hvilket kan ses både på forsiden på næste Feldpostkort og indledningen på bagsiden.

12. DECEMBER 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER – ”PAKKE MED STRÅTOBAK OG PEN ER KOMMET”

”Rusland 12/12 1916. Kære Tilly og børn! Nu har jeg ikke modtaget brev i 5 dage. Pakken med skråtobakken og pen er også kommet, og jeg sender dig penge i næste brev. Ellers ikke noget nyt ved Stochöd. Kærlig hilsen din Otto”.

Og så har Otto Theodor modtaget den bestilte skråtobak og videresolgt det til sine kammerater, og pengene vil han sende retur til sin kone Mathilde. Og for første gang skriver, at han er ved floden Stochöd, dog uden at nævne hvor præcist.

Og her et regiments postkort fra Landwehr-Infanterie Regiment 84:

”Til minde om vinteren i Wolhynien 1916/17 Landwehr Infanteri regiment 84 – Nåda, er det et land – hvis det ikke betyder noget for Hindenburg, så kan ”Panjerne” for min skyld beholde det.”
”Panjerne” er en betegnelse for en russisk bonde, men blev også brugt om ”de slaviske modstandere”.

22. DECEMBER 1916. LIR84 – OTTO THEODOR WAGNER –”III JUL 1916”

”22/12 1916. Kære Tilly og børn! Har modtaget dit kære brev af 13/12. Giv ingen kartofler væk! Ellers går det mig godt – kun benet vil ikke. Kærlig hilsen også fra Løjtnant til dig og børnene. Din Otto.”

Så har han endelig fået brev fra kone Mathilde, som må have fortalt om manglen på kartofler. Måske har hun haft lyst til at forære nogle af deres kartofler væk til nogen som manglede. På hjemmefronten var der i 1916 stor fødevaremangel og der var derfor blevet indført fødevarerationering i landet. Vinteren 1916/17 blev kaldt ”Kohlrübenwinter” (majroevinter) og landet var ramt af hungersnød. Kartoflen var et vigtig forråd for vinteren og den var knap, hvorfor den måtte erstattes af andre rodfrugter som majroen.
Først skulle hæren og soldaterne forsynes med fødevarer og dernæst skulle de som arbejdede i militærindustrien forsynes. Krigen og dens deltagere havde første prioritet på bekostning af befolkningen. Med sejren over Rumænien i slutningen af 1916 var der håb om at få adgang til landets kornkammer.
Og så døjer Otto Theodor med sit ben. Tre år i krig og i skyttegrave var nok ikke sundt for helbredet, hvilket nok især kunne mærkes en kold vinter. Underligt at han ikke sender en julehilsen på kortet, men han havde nok allerede sendt en pakke med julekortet herunder.

Over julekortet har han i sit album skrevet overskriften:
”Til minde om officers kursus ved Stochöd”.

Det fremgår ikke tydeligt, hvornår Otto Theodor var på officers kursus, men det har formodentligt været i den periode, hvor han adresser sine Feldpostkort med 1. Ldw. Div. i efteråret 1916 og indtil han igen skriver 5. Komp L/84 i slutningen af november. Fotoerne ser også ud til at være taget om efteråret, hvor sneen endnu ikke var faldet.

På dette julekort har han skrevet ”III Weihnachten 1916” – ”III jul 1916”. Det var den tredje jul som han og hans soldater kammerater måtte holde i felten væk fra familien der hjemme. Kortet er adresseret til Martha og Otto i Kanzlei St. 50 med hilsnen ”Kærlig hilsen fra jeres far”.

Og som skrevet ovenfor faldt hans soldater kammerat Alex Maeler, som ses liggende til højre.

Bag på kortet har Otto Theodor skrevet ”Til minde om min kammerat Alex Maeler december 1916”

20. JANUAR 1917. FOTO FRA ONKEL LEUTNANT CHARLES HENDRICK

Det efterfølgende foto er sendt af ”Onkel Leutnant Charles Hendrick”. Det er Løjtnant Hendrick til venstre på fotoet.  Under fotoet har Otto Theodor skrevet ”Blockhäuser der Offiziere” – ”Bjælkehytter til officerer”.

”I felten, d. 20. januar 1917. Kære fru Wagner, tak til Dem og børnene for de venlige jule- og nytårs ønsker. Forhåbentlig bringer dette år os fred. Med venlig hilsen fra Onkel Løjtnant Charles Hendrich.”

Og det er også onkel Løjtnant Hendich på det næste foto yderst til venstre.

Tekst over fotoet: „I L 84’s kompagnistab kort før stormangrebet den 10.12.16“

Teksten under fotoet: „Leutnt. Hendrich, Feldwbl. Gebert, Leutnt. Warencke, Leutnt. Borgis“

Og hvis rækkefølgen passer er nummer 3 fra venstre Løjtnant Warencke, som Otto Theodor under næste foto skriver, faldt ved stormangrebet ved Toboly den 10.12.16. „Leutnant Warencke fiel beim Sturm auf Toboly am 10.12.16“.

Teksten på fotoet: „Løjtnant Warencke’s Helte grav faldet den 28. august 1916 – 6/L 84“

Men som det fremgår af det han har skrevet på kortet, er der rod i datoerne. Også bag på kortet har han skrevet ”Sturmangriff auf Toboly 1916 August” – ”Stormangreb på Toboly 1916 august”. Ud fra årstiden på fotoerne ser det ud til mere at være sensommer end vinter. Og af kilderne fremgår der ikke noget stormangreb i december tvært imod, at der var faldet ro over fronten i starten af november.

20. FEBRUAR 1917. GRAVSTED FOR PREMIERLØJTNANT SIEG

Og det var ikke den eneste officerer fra divisionen som faldt!
Teksten over fotoet: „Premierløjtnant Sieg faldt den 5.11.16 ved Toboly“

Otto Theodors tekst på fotoet: „Heldengrab von Oberleutnant Sieg Kompanieführer der 5/L 84“. Og på grav ”stenen” er der indgraveret ”Oberltn Komp.führer Ernst Sieg L. J. R. 84.”.
Fotoet er sendt som et Feldpostkort til hans datter ”An Fräulein Martha Wagner”.
„20/2 1917. Kære barn! Jeg blev meget glad for dine fine cigaretter – så tænker du dog stadig på din far – bed nu til at han snart kommer hjem til jer. Mange hilsner. Din far“
Og samme dag sender han også et foto som Feldpostkort til sin søn ”An Herrn Otto Wagner junr.”:
Otto Theodors  tekst på fotoet: „Kriegskamerad Adolf Schwager“

„20/2 1917. Kære dreng!  At du stadig tænker så trofast på din far og endda sender ham cigaretter gør mig glad. Forbliv rigtig artig og sund. Jeg kommer snart på orlov. Mange hilsner. Din far.”
Han håber åbenbart på snart at komme på sin tredje orlov.  Han var på orlov i 1915 og i 1916 og nu måske også i 1917.

Krigsførelsen foråret 1917 (Kilde: Der Weltkrieg 1914-1918 bn. 12).

Da Tyskland i løbet af marts, som følge af den ”uindskrænket ubådskrig”, sænkede et par amerikanske skibe med store menneske tab til følge, erklærede Præsident Wilson den 6. april krigstilstand mod Tyskland.

I Rusland havde der længe været optræk til ulydighed og mytteri tilstande i hæren samt stor utilfredshed blandt befolkningen mod krigen og dens følger med mangel på mad og varer. Den revolutionære bevægelse brød ud den 13. marts og den 15. marts takkede Zar Nikolaus II af. Den 18. marts besluttede Dumaen at fortsætte krigen, men det var uvist hvilken indvirkning revolutionen ville have på øst fronten.

Siden krigens start havde 14½ million russere været under fanen og heraf var 4½ million døde, taget til fange eller såret. Ved starten af 1917 stod 10 millioner tilbage ved fronten som dog var udmattede efter de seneste kamphandlinger. I den russiske hær var man også i gang med omorganisering af divisionerne og man afventede tilførsel af artilleri-materiel fra de allieredes side. Man forventede først at være på ”plads” til maj til en ny offensiv, hvor også udsigterne til mere egnede vejr og jordbundsforhold på krigsskuepladserne forventedes.

Fra tysk side var man usikker på hvorledes man skulle forholde sig til den begyndende revolution i Rusland. Man blev enige om at afvente situationen og forholde sig passivt på fronten for derigennem også at kunne spare på mandskab og ammunition, som man ville få stor brug for på vest fronten, når den forventede offensiv fra franskmændene og englænderne blev genoptaget. Ententerne håbede på en fortsættelse af krigen støttede de derfor kræfter i Rusland, som ønskede at fortsætte krigen. Derfor valgte tyskerne at tillade ”russiske revolutionære kræfter”, her iblandt Lenin, at rejse hjem til Rusland igennem tyskland og videre til Sverige den 9/10. april. Den tyske hær indledte ligeledes propaganda mod de russiske soldater for at undergrave deres kampvilje.

Situationen ved øst-fronten i slutningen af marts og begyndelsen af april.

Der var mindre aktiviteter fra begge sider især på sydøstfronten. Men begyndende tøvejr medførte stigende vandstand i floderne og i sumpområderne medførte ro ved fronten og muliggjorde, at der kunne trækkes enheder ud og udveksles med kamptrætte enheder fra vest fronten. Den iværksatte propaganda begyndte at have sin virkning og enkelte steder valgte russiske soldater at nedlægge deres våben og forlade skyttegravene vinkende med hvide og røde flag. Andre steder havde russiske officerer stadig hold om tropperne og iværksat artilleribeskydning.

Indtagelsen af brohovedet ved Toboly.

Der Weltkrieg 1914-18 bn 12 – Einnahme des Brückenkopfes von Toboly am 3. April – Beilage 24

(Det er Otto Theodor Wagner’s regiment LIR84)

Under Brussilow offensiven i sommeren 1916 var det lykkedes russerne ved den østrig-ungarske kavaleri korps ledet af General der kavaleri Baron von Hauer, at erobre et 8 km bredt brohoved over floden Stochod ved og sydlig for Toboly.  Dette brohoved var blevet anvendt af 1. Landwehr Division under General der Infanterie von Jacobi til at støtte kavaleriet. I efteråret 1916 havde General Oberst von Linsingen befalet, at der blev gjort forberedelser til at genindtage stillingerne vest for floden, da der derved kunne spares et betragtelig antal tropper.

Angrebet var planlagt til januar 1917, men måtte udskydes, da det nødvendige artilleri forstærkning ikke kunne bevilges som følge af kampene ved floden Aa. Man havde i mellemtiden besluttet ikke at angribe de to flankestillinger ved Toboly og Helenin, men derimod midten som var mindre beskyttet. Derefter skulle på anden kampdag indtages stillingen ved Helenin og den efterfølgende kampdag stillingen ved Toboly.  1. Landwehr Division fik den 22. februar tilført yderligere 3 infanteri regimenter og bestod før angrebet af 18 batalioner, hvoraf 10 var underlagt 172. infanteri brigade, som skulle forestå første gennembrudsfremstød.
Den 26. februar var alle forberedelser færdige og 75 batterier med 285 kanoner og 260.000 ammunition stod klar. Herudover 100 minekastere. Divisionerne ø-u. 91. Infanteri Division og den tyske 9. Kavaleri Division skulle ligeledes deltage ved beskydningen. Ifølge fangeudsagn forventede russerne et tysk angreb. For tyskerne var vejrforholdene ugunstige til gas beskydning og man afventede gunstige forhindringer bag fronten. Marts måned gik og den 27. marts foretog russerne et gasangreb med gasbeskydning uden dog at følge op med et angreb.

Den 2. april medførte tøvejr, at der var højvande ved floden Stockod, som nogle steder havde en brede på op til 1 km. Ifølge flyvermeldinger var kun 5 af 20 Stockod-overgange ikke oversvømmet, og dermed lå  der en stor forhindring umiddelbar bag brohovedet. Da også vinden havde vendt sig befalede General Jacobi, at angrebet skulle starte den 3. april om morgenen kl. 6 med ild angreb.  De endnu anvendelige overgange over Stockod brev afspærret med ildskydning. Kl. 13.17 angreb infanteriet og russerne blev overrasket og den tilbageværende modstand kunne nedkæmpes med håndgranater og flammekastere. Ved et stormangreb havde man indtaget 3 tilbagetræknings linier og kl. 13.45 var den gamle ø.u. stilling genvundet. Højre flanke af angrebstropperne indtog hurtig byen Helenin, og nordfløjen havde også allerede tilkæmpet sig udgangsstillingen for den anden kampdag sydvestlig for byen Rudka Czerwiszcze. Kl. 14.15 modtog 1. Landwehr Division tilladelse til også denne dag at indtage det nordlige brohoved. Kl. 16 var Rudka Czerwiszcze i angribernes hænder og kl. 18. var også Toboly indtaget. Og kl. 20 var den venstre flodbred nord for Rudka Czerwiszcze i tysk besiddelse.

Og på fotoet har han skrevet ”Sprengtrichter der Sprengung der Höhe 165” – ”Eksplosionskrateret fra sprængningen af højen 165”.
Russernes tab var stort. Utallige mistede livet i floden Stockod og 9.000 blev taget til fange. Bedriften havde stor anerkendelse hos den øverste krigsledelse, men pga. af den igangværende propaganda om indgåelse af fred ønskede Rigskansleren ikke at bekendtgøre sejren i hærs beretninger.  Da russerne den 6. april selv offentliggjorde deres svære tab, var der fra tysk side ikke længere grund til at holde beretningerne tilbage.

Den 10. april blev fortsatte kamphandlinger forbudt, medmindre russerne angreb først. I forbindelse med den russiske påske den 15-16. april blev der befalet fuldstændig kamp ro. Tyskerne forsatte deres propaganda mod fred, hvor beskeden til de russiske soldater ved fronten var, at tyskerne ikke ville angribe, men at man fra den 23. april ville fortsætte med at skyde mod ethvert mål.

Men efterfølgeren til Zaren som øverstbefalende General Alerejew meddelte deres allierede på vest fronten, at Rusland så snart forholdene tillod det, ville genoptage deres offensiv på østfronten. Da russisk artilleri genoptog beskydning af tyske stillinger, så man det som et forsøg på at fremtvinge gengældelsesbeskydning fra tysk side. Befalingen fra tysk side var, at tysk artilleri måtte gengælde beskydningen af det russiske artilleri, men skulle holde det russiske infanteri i skyttegravene fri for beskydning.

Tyskerne fortsatte deres propaganda mod fred ”fra skyttegrav til skyttegrav” og sendte også tilbud om våbenhvile til russiske hærledere. Men disse blev enten afvist eller fortiet og i løbet af maj faldt virkningen af propagandaen. Tyske forhandlere og tolke blev taget til fange og det virkede som om de russiske officerer og russisk modpropaganda var ved at nedbryde den ulmende uro hos de russiske soldater.  Mod slutningen af maj steg de russiske kampaktiviteter over hele fronten.

I juni måned besøgte den nye russiske krigsminister Kerenski fronten for at anspore soldaternes disciplin og angrebslyst. Da den øverstkommanderende General Alexejew var blevet udskiftet med General Brussilow forventede tyskerne mere energiske og hensynsløse offensive planer. Om de russiske infanterister ville følge måtte tiden vise. I midten af juni begyndte tyskerne forberedelser til forstærkning af østfronten især omkring Lemberg, hvor man forventede en russisk offensiv.

von 4.4.17 – 9.9.17 Stellungskämpfe am obern Styr & Stockod. Bostavie – Smorgon

Opa’s overskrift på det næste afsnit i hans album.

Som man kan se af ovenstående kort ”Beilage 24” var Opa’s regiment helt med fremme ved det eneste større offensive angreb fra tysk side på østfronten i foråret 1917, og som var en stor sejr for tyskerne, der kunne bruges som skoleeksempel ved fremtidige overraskelses angreb. Efter angrebet faldt der ro over fronten, hvor tyskerne forholdt sig afventende og håbede på at deres propaganda og den begyndende revolution ville føre til en snarlig fred.
Der har været god tid til at skrive breve, som det fremgår af de næste Feldpostkort, men der er langt imellem dem.