Schwartz, Søren Andresen (1883-1916)

Senest ændret den 12. september 2023 6:48

Søren Andresen Schwartz (1883-1916) Egernsund, Broager
Søren Andresen Schwartz (1883-1916) Egernsund, Broager

Persondata
Født:   27/12-1883, Rendbjerg, Skodsbøl, Broager Sogn
Død:   16/05-1916, Verdun, Frankrig.
Gravsted: Consenvoye, mellem Verdun og Stenay, Frankrig.  Gravpladsen blev oprettet i 1920.
Uddannelse: 
Erhverv:   Arbeiter. Teglværksarbeider.
Bopæl:   Egernsund, Broager sogn.
Hustru:   Gift 21/05-1905 i Broager kirke med Anna Maria Thiesen (1883-1966).  Hun giftede sig i 1920 med Wilhelm Johann Gaul (1864-1936).
Børn (før krigsafslutningen): Efterlod sig 7 børn (født 1906-1915).

Andet: Bror til Christian Peter Schwartz, der døde 06/09-1914.

Hustru og 7 børn til Søren A. Schwartz (1883-1916) fotograferet sommeren 1915. Det yngste barn var født i marts 1915. Original i privateje, 2023.

Militære løbebane før krigen

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet. Døde ved ”Höhe 304” ved Verdun
Enhed(er):   Infanterie-Regiment Nr. 84, 7. Kompagnie
Rang:   Landsturmmann, Pflichtiger
Såret:  
Udmærkelser:   –
Andet:   På Broager mindesten staves efternavnet ”Schwarz”.

Gravsted for Søren A. Schwartz (1883-1916) i Consenvoye, Frankrig.

Kilder
Fødselsbiregisteret, Broager, RAA.
Kirkebog, Broager, RAA.
Dødsbiregisteret, Egernsund, RAA.

Efterladtesager, Invalidenævnet, RAA. Sag E-01609 og E-02617.  E-01609 er en ansøgning om efterladterente fra enke og børn, mens E-02617 er en ansøgning om forældrerente til moderen, Helene Christine Schwartz, født Iversen, enke efter arbejder Jens Christian Schwartz, Broager. NB: Der skal søges om adgang for at se sagerne.

Mindesten, Broager Kirkegård.
Marselisborg Monumentet, Aarhus.

Brevsamling med 79 breve, som Søren sendte hjem til sin kone Anna. De originale breve forefindes i dag i arkivet på Sønderborg Slot.

Publikationer

Fotos
Familiefoto fra sommeren 1915. Original i privateje 2023.

Foto af mindesten på Broager kirkegård ved Sonja Barsøe.

Mindesten, Broager Kirkegård

Indlæg 10. juni 1916 i Ribe Stiftstidende:
I de sidste prøjsiske tabslister meddeles, at Amandus Nielsen fra Haderslev, Jørgen Lassen fra Allerup, Karl Dose fra Haderslev, Heinrich Rasmussen fra Åbenrå, Hans Lorenzen fra Genner, Mads Due fra Stagelund (?) [sic!] ved Ribe, Søren Schwarts fra Skodsbøl, Karl Branderup fra Agerskov og Christian Andersen 1. fra Blans er faldet.

Indlæg 9. januar 1918 i Ribe Stiftstidende:
I tabslisten meddeles, at Jens Clausen fra Kværs og Søren Schwartz fra Egernsund er faldne.

3 tanker om “Schwartz, Søren Andresen (1883-1916)”

  1. Søren Schwartz var min oldefar. Der findes 79 breve, som Søren sendte hjem til sin kone Anna. De er oversat fra gotisk skrift til dansk af min far. ( Sørens barnebarn). De originale breve forefindes idag på Sønderborg slot. Min oldemor Anna bliver i 1916 enke og alenemor til 7, hvor min farmor er den yngste og kun 14 mdr. gammel. Fortællingen i familien var, at Anna derefter så sig nødsaget til at gifte sig igen med en noget ældre ( og tyskervenlig ) mand. Måske af kærlighed, måske fordi hun havde brug for en til at forsørge sig og sine 7 små børn. Hun fik yderligere 3 børn med denne mand. I januar 1915, blot 2 mdr. før Søren tvinges i krig, mister parret sine to 1 årige tvillingesønner med 4 dages mellemrum. D. 13.marts 2015, fødes min farmor og d. 29. marts 2015, sender Søren sit første brev hjem til Anna. ( brevet er sendt fra Rendsborg). Min far researchede en del omkring sin morfar og fandt tilbage først i 00`erne ud af, at han har et gravsted på den tyske kirkegård i Consenvoye tæt på Verdun. Hans jordiske rester ligger i Block 1 Grav nr. 385. Vi kan i familien kun takke den tyske grundighed for, at vi har fået mulighed for at slutte den ring, som startede med fundet af de 79 breve og til at der reelt findes et gravsted. Et gravsted som sidenhen, af flere omgange, er blevet besøgt af Søren Schwartz ´ børnebørn, oldebarn og tipoldebarn. En ting jeg desværre ikke har svar på er, om min oldemor Anna, , nogensinde fik besked om, at hendes kære mand havde fået et sidste hvilested, udover den besked hun fik, om at han var blevet begravet på høj nr. 304, hvor han var blevet skudt.

  2. Til Hanne C. Christensen og Marianne Bang Østergaard

    På websitet Verlustlisten.de dateret 3. Juli 1916 findes en Soren Schwartz fra Eckensund, Sonderburg, som er blevet let såret. Den sårede soldat tilhører Reserve-Infanterie-Regiment 90, 3. Kompagnie: http://des.genealogy.net/search/show/2176907.
    Han er sandsynligvis Marianne’s oldefar.

    På websitet volksbund.de har man som pårørende mulighed for at bestille nærmere oplysninger om “Sören Schwartz” på den tyske soldaterkirkegård i Consenvoye:
    https://www.volksbund.de/erinnern-gedenken/graebersuche-online/detail/32ded34e08c17bf72574424290b62270.
    I formularen kan man forespørge, om de efterladte blev informeret om de faldnes sidste hvilested efter at soldaterkirkegården blev anlagt i 1920.

    Med venlig hilsen
    Andreas Jacobsen

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918