Rigelsen, Jens (1894-1972)

Senest ændret den 14. oktober 2023 9:14

Persondata
Født: 18/02-1894, Torup, Svenstrup sogn.
Død: 23/12-1972  på Frederiksberg [Efternavnet staves da: Riggelsen].
Uddannelse: Købmandslære
Erhverv: Kommis (i 1914). Købmand
Bopæl: Nordborg.   Sønderborg (i 1914).  Efter krigen bosat på Frederiksberg.
Hustru (efter krigsafslutningen): Gift 1922 med Olga Olsen.
Børn (efter krigsafslutningen): 1 søn, 1 datter

Militære løbebane før krigen
Andet: Mødte på session 2 gange i 1914. Første gang blev værnepligten udsat 1 år.

Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 04/05-1915
Udtrådt: Taget til fange 04/09-1916. Til Aurillac.
Enhed(er): Ersatz-Bataillon, Regiment 86, 2 Kompagnie (i maj 1915).
Reserve-Infanterie-Regiment 90, 5 Kompagnie
Rang:
Såret: I foden af granatsplint
Udmærkelser:
Andet:
Ordonnans. Nævner flere andre krigsfanger i Aurillac-Bogen.

For- og bagside på bogen “En Svenstrup-dreng fortæller om sin deltagelse i Første Verdenskrig” ved Jens Rigelsen (1894-1972), udgivet 2000.

Efter krigen
Købmand, fra 1934 egen trikotageforretning på Frederiksberg.

Kilder
Fødselsbiregister, Lunden, RAA. Navngivet “Jens Rigelsen”.

Alfabetiske lister (= lægdsruller), Sønderborg Landråd, årgang 1894, Schwenstrup, Rigsarkivet. (Eksternt link, oktober 2023).

Publikationer
Aurillac-Bogen 1936.

En Svenstrup-dreng fortæller om sin deltagelse i Første Verdenskrig” ved Jens Rigelsen (1894-1972), udgivet 2000.

Fotos
Ja, gruppebillede i Aurilac-bogen.

Uddrag af Aurillac-Bogen 1936:
“Født d. 18. Februar 1894 i Svenstrup, Als, hvor Faderen var Mejeribestyrer.

Efter endt Skoletid kom jeg den følgende Vinter paa Bramminge Efterskole, et Ophold, der har været mig til stort Gavn senere, og som jeg ofte mindes med Glæde. Jeg kom saa i Købmandslære i Nordborg og fik, efter fuldendt Læretid, Plads i Sønderborg, hvor jeg var, da Krigen udbrød.

Jeg blev indkaldt den 4. Maj 1915 og tildeltes II. Ers.-Bataillon 86 i Haderslev. Efter at have gennemgaaet alt til Krigstjenesten hørende i 6 Maaneder, blev jeg Ordonnans ved Officerskasinoet, hvor jeg var i 4 Maaneder. Saa blev Bataillonen flyttet til Rostock. Jeg var da klar over, at nu gik den ikke længere, og det kom til at passe. Efter et kort Ophold i Lockstedter Lager gik det til Vestfronten, hvor jeg tildeltes R. I. R. 5/90, der laa i Ro ved Origny. Derfra kom jeg over St. Quentin til Fronten ved Somme og var med i Kampene dér fra Juli til September.

Den 4. September 1916 laa vi ved Horgny og Beloy en Santerre. Efter at Franskmændene havde bombarderet vor Stilling uafbrudt i 4 Døgn, bliver der pludselig et Øjebliks Stilhed — da stormede de frem. Venstre Fløj er straks omringet, og de sorte Kolonialtropper, der er forrest, springer over første Linie, hvor jeg ligger, og frem til anden Linie, hvor de slaar ned for Fode. Kun ganske enkelte derfra kommer i Fangenskab, af hele vort Kompagni kun 58 Mand af de 200, vi var, da vi sidst rykkede ud.

Da jeg efter mange Besværligheder var sluppet igennem den franske Pigtraadsforhindring, hvorunder jeg var kommen bort fra mine Kammerater, idet jeg blev saaret i Foden af en Granatsplint, blev Fangerne samlet i en Lejr lige bagved Fronten. Den 20. September kommer vi i en rigtig Fangelejr, og Søndag den 1. Oktober forlader S Slesvigere den for at blive ført til Aurillac, hvor vi ankom den 4. Oktober. Til Trods for, at vi af Tyskerne var blevet advaret, havde jeg nu ingen Betænkning ved at komme til Aurillac og havde heller ingen Vanskeligheder derved. Kun 3 af os blev.

I Aurillac blev vi godt modtaget af Bekendte, der var dér. En af de første, jeg løb paa i Lejren, var min gode Ven og Skolekammerat H. I. Knabe. Da vi efter nogen Tids Ophold havde samlet lidt Kræfter, kom vi paa Landet. Min første Tur var med Tærskemaskinen til Jussac. De øvrige Medlemmer af l’ équipe var Hans Nielsen Hansen, Søren Jensen (Urmager), Reinhardt Sørensen og Aksel Jürgensen, der lidt senere blev erstattet med Valdemar Gram. Vi arbejdede sammen i meget lang Tid, og Forholdet var godt. Den første Vinter havde vi gode Pladser paa Gaardene i Marmanhac, var senere i mange andre Byer og sidst ved Høpresning, Den sidste Vinter tilbragte jeg i Lejren.

Nogen Tid før første Transports Afrejse blev jeg angrebet af la grippe og kom paa Hospitalet; jeg var meget syg, men blev dog saa rask, at jeg kunde komme hjem med det følgende Hold over Odense, hvor vi fik en hjertelig Modtagelse. Glæden og Begejstringen var stor i de Dage over Hjemkomsten, og Gensynet med vore Kære derhjemme ikke mindre.

Da jeg havde været hjemme et Par Maaneder, rejste jeg til København, hvor jeg fik Plads og senere har været. I 1922 blev jeg gift med en ung Pige fra Frederiksberg, Olga Olsen, som jeg havde korresponderet sammen med under Fangenskabet. Vi har nu en Dreng paa 13 Aar og en Pige paa 11 Aar. I 1932 købte jeg min Hustrus Barndomshjem, hvor vi stadig bor, og 1934 startede jeg min egen Trikotageforretning, Peter Bangsvej 40, Frederiksberg”.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918