Senest ændret den 8. december 2021 19:46

Persondata
Født:   21/07-1896, Laagmade, Egernsund, Broager Sogn
Død:   15/04-1918, Herris an der Lys, Flandern
Uddannelse:  –
Erhverv:   Dienstknecht
Bopæl:   Smøl, Broager
Hustru:   Gift med Hansine Christine Sass
Børn (før krigsafslutningen):   –

Militære løbebane før krigen
–

Militære løbebane under krigen
Indtrådt:   ?
Udtrådt:   Faldet
Enhed(er):   Reserve-Infanterie-Regiment Nr. 23, Ersatz-Bataillon, 2. Kompagnie
Rang:   –
Såret:   –
Udmærkelser:   –
Andet:   I dødsbiregisteret er efternavnet stavet ”Ratje”

Hans forældre var arbejder Jørgen Heinrich Rathje og Anna Sophie, født Johannsen, Laagmade, Egernsund, Broager Sogn

Jørgen Rathje’s mor, Anna Sophie Rathje f. Johannsen skrev i 1918:

“Med fred i dødens tavse Blund du hviler
Min kjære Mand, vor eiegode Søn og Bror.
Langt fra dit kjære Hjem, vi ei til Hjælp dig kunde ile,
Du ene stred, din sidste svære Kamp på Jord.
Du tør nu ikke mere for Krigens Rædsler bære,
de var dit bløde Sind saa haardt imod.
I Hjemmet dit nu Taarer Kinden væde.
Med sorgfuldt Sind, du os den sidste gang forlod.
Vi havde os dog til et Gjensyn glædet,
Vort Haab det brast, det tunge Budskab kom.
Gud hjælp du os, hvor tunge Sorg at bære.
Du hviler nu i Frankrigs blodbestænkte Jord”

Hans farbror, Hans Hendrik Rathje, døde 01/07-1916

Kilder
Dødsbiregisteret, Broager, RAA
Fødselsbiregisteret, Egernsund, RAA
Kirkebog, fødte, Broager, RAA
Mindesten, Broager Kirkegård
Mindesten, Felsted Kirkegård
Marselisborg Monumentet, Aarhus

Publikationer
“Mindeord”,  Flensborg Avis, 23. maj 1918

Fotos
Foto af mindesten, Sønderborg Slot

Link til kommentar 30. september 2019.

Nis Adolph og Hans Jørgen Johannsen er fætre til min far, Ernst
Fr. Rathje (1915-1987). Min farmor Anna Sophie Rathje (1869-1952) er født Johannsen, d.v.s. søster til Jørgen Asmus Johannsen.
Da min farbror Jørgen Rathje faldt en 15. april 1918 sendte Jørgen Asmus Johannsen følgende brev til mine bedste-forældre.

Dybbel d. 9.9 1918
Kjære Søster og Svoger
Eders Bref har jeg modtaget, det var
Sørgelige Tidende deri, det er svært
at faa dem store og saa at miste dem
paa denne Maade, det er svært, nu de
ere saa store, at de kan sørge for dem
self og vi kunne tænke at faa Glæde
af dem, det er jo vores eneste
Rigdom, de store har deres Penge, vi
vores Børn og dem tager de fra os,
for at føres som faar til
slægtebænken, hvornaar hører dette
op, og hvornaar bliver vi formynder
for vores Børn igjen, thi nu ere det
kun Generalerne der raade, vi har
intet at sige.

I skref om hvorledes det gaar vores
de to, jo Hans er jo ogsaa der vor
der bliver saa nange Myrdet i denne
Tid og Nis er i Makedonien endnu.
Men de ere da begge raske endnu
Endskjønt vi ved det jo næppe, thi
de kan jo være saaret og død inden vi¨
faa deres Kort, men vi haaber jo alle
det bedste, men hvortit bliver ikke
dette Haab gjort til skamme, vi ere
alle Glade for vær gang at Postbuddet
Kommer og næsten ogsaa bange Thi vi
ved jo ikke hvilken efterretning der
kommer. Hvad ere vi Mennesker vel nu ?
vi ere sunkne ned i Rang med dyrene,
naar de store Herre kalde maa vi
Lystre, vornaar kan dette Ende

og hvorlænge kan beholde denne
Magt ? denne Krig hører nok heller
ikke Op før de store Herre kommer
ned i Skyttegraven og maa nøies med
den Føde de stakler faar derude, men
de har det jo godt, de faar deres
Steeg og Viin og store Lønning, var
det ikke Saaledes saa var Krigen
længst forbi. Vor mangen fattigmands
Hjem har ikke modtaget saadant
Sorgens Budskab, gid i maa blive
forskaanet for mere af den Slags,
thi dette ene er alt haart nok. Vi
ere alle raske her og Haabe og Ønske
det samme for Eder.

Med venlig Hilsen fra din
Broder og Hustru

Lef vel og fat Mod, Tiden Læger
alle Saar.