Nissen, Nis Christian (1878-1960)

Persondata
Født: 08/04-1878 i Vibøge, Lysabild sogn.
Død: 31/12-1960 i Aabenraa.
Uddannelse: Dalum landbrugsskole og Askov højskole
Erhverv: gårdejer, landdagsmand 1908-1918
Bopæl: Vibøge, Lysabild sogn.
Hustru:
Børn (før krigsafslutningen):
Andet: Søn af landmand Hans Nissen og hustru Eline Cathrine Frederikke f. Christensen.

Militær løbebane før krigen
Indtrådt: 01/10-1900 3 år til Metz-Elsass Lothringen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt: august 1914
Udtrådt:
Enhed(er): Lazarettjeneste
Rang:
Såret:
Udmærkelser: Jernkorset
Andet:

Tyske tabsliste:

Efter krigen
Se forneden.

Kilder
Personregister Lysabild, fødte 1878. Link.
Personregister Aabenraa, døde 1960. Link.

Publikationer
100helte.dk: Nis Nissens hemmelige dagbog.
Dansk Biografisk Leksikon. Nis Nissen
Arkiv.dk: Nis Nissen.

Fotos

Indlæg 5. februar 1915. Landdagsmand Nis Nissen har fået orlov.

Svendborg Avis 12. September 1914.
Landdagsmand Nis Nissen er med i Krigen.
Af en notits i Hejmdal fremgår det, at den nordslesvigske landdagsmand Nis Nissen er med i krigen. Hejmdal meddeler nemlig, at den 31. august havde man sikkerhed for, at følgende nordslesvigere var i bedste velgående:
Landdagsmand N. Nissen, Viby, landboelsmand N. Schmidt, Stubbom, gårdejer Erik Fink, Ganderupgaard, landmand Hans Schulz, Anslet, murer Hans Rasmussen, Aakjær, Stubbom, gårdejer Peter Boysen, Mojbøl.
Også landdagsmand Kloppenborg-Skrumsager deltager vistnok i krigen.

Viborg Stifts-Tidende 19. September 1914.
Sønderjyderne i Felten.
I et brev fra Berlin til Politiken skrives bl.a.:
Ved vesthæren står som bekendt størsteparten af de dansk sønderjyder, bl.a. landdagsmand Nis Nissen, der er fører for en ammunitionskolonne i Belgien. Jeg talte i dag med en af hans venner, der havde haft kort fra ham. Det var afsendt sidst i august og indeholdt kun en kort hilsen.
Rigsdagsmand H. P. Hanssen har foruden en
søn seks slægtninge i krigen. Den unge sønderjyde er fører for en deling på 20 mand – eller rettere var det, da krigen brød ud. Nu er der kun 7 tilbage. De andre er faldne i Belgien, selv er han blevet såret i armen. Hans billede har man i disse dage kunnet se i Berlins “Illustrierte Zeitung”, hvor han figurerede som “Mitkämpf von Lüttich”.
Den tredje af de danske parlamentarikere, Kloppenborg-Skrumsager, har haft heldet med sig. Han er et år for gammel og hans søn et år for ung til at kunne blive indkaldt.

Nordjyllands Social-Demokrat 19. oktober 1914.
Hjem fra fronten.
Det sønderjyske blad Hejmdal skriver onsdag:
I går fik vi ganske uventet besøg af landdagsmand Nis Nissen. Han kom lige fra Vestfronten, hvor han tjener som underofficer i Reserve-Feltlazaret nr. 43.
Til chefen for feltlazarettet var der fredag morgen indløbet et telegram fra overkommandoen med ordre til at give Nis Nissen orlov på ubestemt tid, for at han kunne deltage i den forestående landdagssamling. Samtidig indbød hertug Ernst Gynther, der tjener som general ved 9. armékorps, men samtidig har fået orlov for at deltage i herrehusets møder, telegrafisk Nissen til at foretage rejsen fra Royon til Aachen i hertugens bil. Takket være den imødekommenhed fra hertugens side havde Nissen vundet over 4 dage, idet rejsen fra Royon til Aachen under den nuværende krigstilstand tager 5 dage, når den skal tilbagelægges med jernbane, mens hertugens store landevejsbil gjorde turen gennem Nordfrankrig og Belgien i 12 timer. Nissen vandt derved tid til at aflægge besøg herhjemme, før landdagen træder sammen.
Feltlazarettet, som Nissen står ved, er indrettet til at optage et par hundrede sårede. Da tilstrømningen af sårede til tider har været meget stor, ville arbejdet have været uoverkommeligt for feltlazarettets faste personale, hvis ikke et antal franske søstre frivilligt havde stillet sig til lazarettets rådighed som sygeplejesker.
Arbejdet er til tider anstrengende, men trods af nød og lidelse taknemmeligt, fordi det giver lejlighed til at hjælpe de lidende, som er rørende taknemmelige for enhver lindring af deres lidelser.
Af nordslesvigere har der også været mange i lazarettet. Ingen af dem har dog været særlig hårdt sårede, og ingen af dem er afgået ved døden. Ved fronten træffer man overhovedet alle vegne nordslesvigere, fortæller Nis Nissen.
“Ofte råber man under forbimarchen til mig på dansk. Og vi søger altid sammen, når lejlighed bydes.”

 

En tanke om “Nissen, Nis Christian (1878-1960)”

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918