Senest ændret den 1. juli 2021 18:12
Persondata
Født: 24/06-1888 i Brandsbøl, Havnbjerg sogn
Død: 25/07-1921 i Sønderborg.
Uddannelse: –
Erhverv: Sømand, 1921 maskinassistent
Bopæl: Brandsbøl, Havnbjerg sogn.
Hustru: –
Børn (før krigsafslutningen): –
Militær løbebane før krigen
–
Militær løbebane under krigen
Indtrådt: 22/08-1914
Udtrådt: Faldet. Døde på Statshospitalet i Sønderborg
Enhed(er): Hjælpekrydseren Kronborg
Rang: Ober-Maschinen-Maat
Såret:
Udmærkelser: Han fik tildelt Jernkorset af 2. Klasse
Andet: Han havde været soldat i Afrika og kom i indisk krigsfangenskab, hvor han blev syg. Link til krigsfangekort.
Tyske tabsliste: 27/03-1917 Ob. Masch. Maat. d. R. Nissen, Hans Heinrich, Brandsbüll, Schutztruppen, Deutsch-Ostafrika, vermisst zeit 16.9.16
Efter krigen
Han kom hjem med ”Momosa” over Esbjerg 28/12-1919
Efterladtesagen er en ansøgning om forældrerente til moderen, Anna Margrethe Nissen, født Kaack, enke efter snedker Nis Nissen, død 1915.
Hans bror, Jørgen Nissen, døde 07/10-1916
Kilder
Kirkebog Havnbjerg, fødte 1888. Link
Personregister Sønderborg, døde 1921. Link
Invalidenævnets Efterladtesager, sag E-02320
Publikationer
Jespersen, Mikkel Leth m.fl.: ”Drømmen om Afrika.” Katalog for udstilling om Sønderjyderne og de tyske kolonier. Aabenraa 2017.
Chr. P. Christensen: Kock, Nis: Sønderjyder forsvarer Østafrika (1937)
Kock, Nis: Sønderjyder vender hjem fra Afrika (1938)
Jacobsen, Nis: Under Dannebrog til Tysk Østafrika og Indien.”Link til straarupnet.dk
Nissen, Anker: Sønderjylland-Afrika retur (1962).
Beskyttelses tropper for Tysk-Østafrika. Link til Wikipedia
1. Verdenskrig i Østafrika. Link til Wikipedia.
Blokade skibet Rubens/Kronborgog Marie.
Nørby, Søren: Krydseren Valkyriens togt juli – september 1919.Marinehistorisk Tidsskrift 2011.
Fotos
–
Vejle Amts Folkeblad 4. April 1917.
Også i Afrika kæmper der sønderjyder. I den sidste prøjsiske tabsliste meddeles, at overmaskinist maat i reserven, Hans Henrik Nissen fra Brandsbøl, der har været såret siden den 16. September 1916, har været i fangenskab og nu interneret i Nairobi (britisk Østafrika), og at Rasmus Boysen Sørensen har været i fangenskab siden den 7. Juli 1916 og har været interneret i Blankere (britisk Nyasaland).
H. P. Hanssens bog “I krigens tid” bind 1 står følgende:
Aabenraa d. 12. Juni 1915.
Jeg fik i Dag Meddelelse om, at Snedker Nis Nissen i Brandsbøl er bleven arresteret og stillet for en Krigsret, fordi han under Arbejdet hos en hjemmetysk Gaardejer gengav Indholdet af et Brev, som hans Søn havde skrevet hjem fra Belgien. Sønnen fortalte i Brevet, at nogle Præster i Belgien havde maattet grave deres egen Grav. Derefter var de bleven stillede op imod en Mur og skudte. Sønnen tilføjede, at hvis Franskmændene senere skulde komme til Berlin, kunde man risikere, at der blev gjort Gengæld. Snedkeren er bleven angivet af et Par hjemmetyske Gaardejere i Brandsbøl, og jeg anmodes nu om at yde min Assistance, for at han atter kan komme paa fri Fod eller dog slippe med en læmpelig Straf. Note 1
Note1: Ved Krigsrettens Dom i Flensborg blev Snedker Nis Nissen senere idømt 4 Maaneders Fængsel. Dommen blev appelleret til Overkrigsretten, som stadfæstede den. Og samme Dag, som Efterretningen derom naaede Nissen, afgik han ved Døden af et Slagtilfælde. Begge hans Sønner deltog i Krigen paa tysk Side. Den ældste faldt som Infanterist den 7. Oktober 1916 i Frankrig. Den yngste Søn blev indkaldt som Maskinist ved Marinen, deltog i Beskydningen af Libau, hvor hans Skib blev stærkt beskadiget, kom derefter ombord paa Krydseren „Hela“, som blev skudt i Sænk i Vesterhavet.
Han bjergede Livet og blev derefter beordret ombord paa et Skib, som under dansk Flag og med dansktalende Nordslesvigere som Besætning blev sendt til Østafrika med Krigsfornødenheder til de der kæmpende Tropper. Skibet kom godt igennem Blokaden, men blev senere af engelske Krydsere opdaget i en Flod, hvor det lossede, og skudt i Sænk. Mandskabet blev taget til Fange og anbragt i en engelsk Fangelejr i Indien den 16. Oktober 1916. Efter 4 Aars Fangeliv kom han den 31. December 1920 tilbage med ødelagte Nerver. Kort efter begik han i Sindsforvirring Selvmord paa Statshospitalet i Sønderborg.
Af den Slags Familietragedier findes der desværre ikke faa i Nordslesvig.
Hejmdal juli 1921. Sønderborg amt, torsdag.
Døde. Hans Heinrich Nissen, Brandsbøl, 33 år.
En trist skæbne er, skriver “Dbp.” Overgået Enke Margrethe Nissen i Brandsbøl, idet hendes søn, som lå på statshospitalet i Sønderborg mandag middag har taget sig selv af dage. Den unge Nissen, som var med i krigen, har i sin tid lidt af malariafeber, dette har sat så dybt spor i hans sundhedstilstand og i det hele taget på hans sind, at han har fortvivlet derved.
For hans moder er det et meget hårdt slag, da hun kun havde ham tilbage, idet en anden søn faldt i krigen. Det er i det hele taget en hård skæbne, som er overgået denne familie siden krigens begyndelse. Manden snedkermester Nis Nissen, en af de bedste danske mænd, der var i Hagenbjerg sogn, blev under krigen denunceret for noget, han skulle have sagt. Der ventedes retsforfølgelse og harmen derover kastede Nissen på sygelejet, som endte med døden. Den ældste af sønnerne, som lige før krigen var bleven gift og havde grundet sig et hjem på Rinkenæs mark, faldt. Nu er den anden søn også død under så sørgelige omstændigheder.