Nielsen, Jørgen Hansen (1885-1939)

Senest ændret den 25. oktober 2020 20:35

Persondata
Født: 06/03-1885, Arrild, Arrild sogn
Død: 06/11-1939, Klinkbjerg, Aabenraa sogn.
Uddannelse: Mejerist.
Erhverv: Mejerist. Mejeribestyrer. Inspektør.
Bopæl: Flyttede 1912 fra Haderslev til Bov sogn, hvor han var bosat i i 1921 og 1925. Senere bosat Klinkbjerg, Aabenraa (i 1930 og 1939).
Hustru:  Gift 1909 med Inger Kjerstine Hack.
Børn: Mindst 7 Børn (født 1910-1930).

Andet: Søn af Rebslager Harald Buchwald Nielsen og Anne Margrethe f. Schmidt Schonebeck i Arrild.

Militær løbebane før krigen

Militær løbebane under krigen
Indtrådt:
Udtrådt:
Enhed(er): RIR 223
Rang: Unteroffizier
Såret:
Udmærkelser:
Krigsskueplads:
Andet: Krigsfange i Rusland. Link til krigsfangekort.

Tyske tabsliste: Nielsen, Jörgen, Uttfz., Arrild, Hadersleben, RIR 223, 21/07-1916 vermisst, bisher vermisst, in Gefangenschaft

Efter krigen
Mejerist og mejeribestyrer i Bov sogn.
Var 1930 forsikringsinspektør i Aabenraa.
Var 1929 mejerist i Aabenraa.

Medlem af ”Foreningen af forhenværende krigsfanger i Rusland”. LAA. Kort nr. 123. Tekst på kort: “Nielsen, Jørgen, Faarhus.”

Kilder
Kirkebog Arrild, fødte 1885 Link.

Folketælling Bov 1921.
Folketælling 05/11-1925, Bov sogn, Faarhus. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1930, Aabenraa, Klinkbjerg 7. Rigsarkivet. Vielsesår og antal børn ifølge denne kilde.

Dødsbiregister, Aabenraa, RAA.
Kirkebog, Aabenraa sogn, RAA.

Dansk Røde Kors liste: ”Underoff. Nielsen 223 Res. Regt. 7. Comp, meldt sig for Rusland. Skærbæk N. 94 Nord Slesvig.

Publikationer

Fotos

Link til indlæg 2. marts 1920. M/S “Peru” ankommer til københavn.

Hejmdal 6. april 1920.
Faarhus, Torsdag.
Efter 4½ års forløb hjem fra Sibirien.

(Fl. Av.) Mejeribestyrer J. Nielsen i Faarhus er nu efter 4½ års fangenskab kommen hjem fra Sibirien. Nielsen har i alle de år, krigen varede, set og døjet meget; han var med fra begyndelsen af.

I december 1914 kom Nielsen tilbage til Tyskland med gigtfeber og var en tid lang i Flensborg og Haderslev. I foråret 1915 blev Nielsen imidlertid sendt til østfronten, kom senere til Galizien, hvor han faldt i russisk fangenskab. Efter flere dages marche og jernbanekørsel kom han på plads i Central-Rusland på tvangsarbejd. Behandlingen var meget dårlig, forplejningen også. Nielsen blev syg og kom på lazaret i Petrograd lige under revolutionen i 1917. Derfra gik turen op til Murmanbanen, hvor han opholdt sig i vinteren 1917-18. Herfra kom han i foråret 1918 til Sibirien; på vejen dertil blev han syg af lyngebetændelse og lå i 6 døgn i en russisk kreaturvogn sammen med 48 kammerater. Ankommen til Omsk, blev han indlagt på krigsfange-lazarettet. Da han var udskreven derfra, sendtes han fra det ene sted til det andet i Sibirien.

Nielsens familie, som i 2 år intet havde hørt fra ham, var meget bekymret for ham. Julen 1919 kom der omsider brev fra ham fra Vladivostok med meddelse om at han var på hjemrejse, så glæden blev stor i hjemmet i julen.

Den 2. januar i år forlod Nielsen Vladivostok om bord på Østasiatisk Kompagnis motorskib  “Peru”. Rejsen gennem troperne skildrer Nielsen som interesant og behagelig, han roser stærkt skibet samt dets chef og officerer. Turen gik over Japan, Borneo, Java, gennem Suez-kanalen, Gibraltar og videre til København.

Nielsens hustru, som var rejst til København for at være den første, der kunne byde sin mand velkommen hjem til sit fædreland, nåede dertil en time før “Peru” løb ind i Frihavnen.

Ved ankomsten i hjemmet var der pyntet med grønt og mange flag; i byen var alle flag hejste til ære for den hjemvendende.

4 tanker om “Nielsen, Jørgen Hansen (1885-1939)”

  1. JØRGEN NIELSEN: EN DER HAR VÆRET MED
    KILDE: Demokraten, 11-4-1920

    Mejeribestyrer Jørgen Nielsen i Fårhus i Nordslesvig er i følge Flensborg Avis efter fire og et halvt års fangenskab kommet hjem fra Sibirien. Nielsen har i alle de år, krigen varede, set og døjet meget. Han var med fra begyndelsen. I december 1914 kom Nielsen tilbage til Tyskland med gigtfeber og var en tid lang i Flensborg og Haderslev. I foråret 1915 blev Nielsen imidlertid sendt til østfronten, som senere til Galizien, hvor han faldt i russisk fangenskab. Efter flere dages march og jernbanekørsel kom han til en plads i Central-Rusland på tvangsarbejde. Behandlingen var meget dårlig. Forplejningen også. Nielsen blev syg og kom på lazaret i Petrograd lige under revolutionen i 1917. Derfra gik turen op til Murmanbanen, hvor han opholdt sig i vinteren 1917-1918. Herfra kom han i foråret 1918 til Sibirien. På vejen dertil blev han syg af lungebetændelse og lå i seks døgn i en russisk kreaturvogn sammen med 48 kammerater. Ankommet til Omsk, blev han indlagt på krigslazarettet. Da han var udskrevet derfra, sendtes han fra det ene sted til det andet i Sibirien. Nielsens familie, som i to år intet havde hørt fra ham, var meget bekymret for ham. Julen 1919 kom der omsider brev fra ham fra Vladivostok med meddelelse om, at han var på hjemrejse, så glæden blev stor i hjemmet i julen. Den 2-1-1920 forlod Nielsen Vladivostok om bord på ØK’s motorskib PERU. Rejsen gennem troperne skildrer Nielsen som interessant og behagelig, han roser stærkt skibet samt dets chef og officerer. Turen gik over Japan, Borneo, Java gennem Suezkanalen, Gibraltar og videre til Kbh. Nielsens hustru, som var rejst til Kbh for at være den første, der kunde byde sin mand velkommen hjem til sit fædreland, nåede dertil en time inden PERU løb ind i frihavnen. Ved ankomsten til hjemmet var der pyntet med grønt og mange flag. I byen var alle flag hejst til ære for den hjemvendende.

    KOMMENTAR: Beretningen bør nok læses med sans for kildekritik. Det er påfaldende, at Jørgen Nielsen er på de rigtige steder på de rigtige tider. Altså: Petrograd i november 1917, Murmanbanen i 1917-1918, og i Omsk i marts 1918. Dette kan ikke lastes Jørgen Nielsen, men til tider ses et mønster i dagspressens gengivelse, den er sensationshungrende,

  2. Et barnebarn – Laila Kjempff – har meddelt, at Jørgen Hansen Nielsen døde i 1939. Vi har modtaget et fotografi af manden.

    1. Til Bernadette Preben-Hansen.

      Tak for din kommentar.
      Har du nærmere oplysninger om hvornår og hvor Jørgen Hansen Nielsen døde?
      Du er velkommen til at sende supplerende oplysninger og evt. foto til mig via mail.

      Med venlig hilsen
      Hanne C. Christensen
      Museum Sønderjylland – Sønderborg Slot.

    2. Hej Bernadette

      Jeg er selv et barnebarn af Jørgen Nielsen. Det var min morfar !
      Og nu bliver jeg interesseret i det billede som Laila Kjempff har sendt . Kan jeg downloade det et eller andet sted ?

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

Sønderjyderne og Den store krig 1914 – 1918