Persondata
Født: 15/02-1880, Hamdorf, Kreis Rendsburg.
Konfirmeret: 03/03-1895, Hamdorf, Kreis Rendsburg.
Død: 10/06-1983, Haderslev.
Uddannelse: Ved landbruget.
Erhverv: Käthner (i 1906), karl, gårdejer, forpagter.
Bopæl: Brøns (1906-1908), Rejsby (i 1910), Arrild (i 1910), senere bosat på Stenderup Nørremark, Toftlund (i 1918).
Fra ca. 1920 bosat i Haderslev.
Hustru: Gift 28/04-1906 med Kjestine Serine Petersen (født 1882).
Børn (før krigsafslutningen): 5 børn i ægteskabet (født 1906-1922).
Andet: –
Militære løbebane før krigen
Indtrådt: –
Udtrådt: –
Enhed: –
Rang: –
Andet: –
Militære løbebane under krigen
Indtrådt: 03/06-1916
Udtrådt: 1919
Enhed(er): Infanterie-Regiment 76, 5. kompagni (juni 1916).
Rang: –
Såret: 1917 formentlig i Belgien
Udmærkelser: –
Andet: Led af PTSD (granatchock) efter krigen og frem til efter 2. verdenskrig.
Efter krigen
Var 01/10-1918 bosat i Toftlund.
Var februar 1921 arbejder i Haderslev.
Var november 1925 og 1930 detailhandler og husejer i Haderslev.
Kilder
Vielsesbiregister, Skærbæk, RAA. (Eksternt link, marts 2020).
Folketælling 01/02-1921, Haderslev Købstad, Lindedal. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Haderslev Købstad, Ved Stormklokken. Rigsarkivet.
Folketælling 05/11-1925, Haderslev Købstad, Ved Stormklokken. Rigsarkivet.
Oplysninger og uddrag af slægtsbog (se nedenfor) indsendt til Sønderborg Slot af barnebarn.
Publikationer
Flensborg Avis, 16/06-1983. Nordslesvigske navne. Dødsfald: ”Haderslevs ældste indbygger, fhv. købmand Ludwig Meyhoff, Plejehjemmet på Åbenråvej, 103 år”.
Peder Meyhoff: Meyhoff-slægten, Forlaget SøftenDal 2007. Se uddrag nedenfor.
Fotos
Foto af Kjestine og Carl Ludwig Julius Meyhoff ca. 1916-1918. Original i privateje.
Oplysninger indsendt til Sønderborg Slot af barnebarn, herunder følgende:
”Uddrag af Peder Meyhoff: Meyhoff-slægten (Forlaget SøftenDal 2007):
På Haderslev Byhistoriske Arkiv ligger et arkiv med materiale fra Ludvig Meyhoffs tid under 1. verdenskrig. Det er samlet og afleveret af sønnen WM, som også har skrevet teksten til kortene af. Også denne afskrift ligger i arkivet.
Arkivet indeholder bl.a. Ludvig Meyhoffs militærpas, hans soldaterbog og en samling postkort som han sendte hjem under krigen. Der er desuden enkelte kort som han modtog fra sin hustru. Postkortene indeholder dog ikke meget tekst; de skal forstås som korte livstegn sendt mellem de længere breve – som den tids sms’er. Desværre er ingen af hans breve bevaret.
På baggrund af materialet er det muligt at følge ham rundt i årene under krigen. Han blev 3. juni 1916 indkaldt som ’Landsturmpflichtiger’ til infanteriregiment nr. 76, Rekrutendepot, Hamburg. Han kom til at høre til 5. kompagni og boede i begyndelsen på stue 14 P. Fra oktober boede han imidlertid privat, først hos Frau Hoffmann i Laugraben 27, siden (april 1906) hos Frau Rode i Glashüttenstrasse 87. I denne tid fik han militær træning, og desuden blev han vaccineret mod tyfus og kolera. Først derefter blev han sendt til fronten.
Af kortene fremgår det at han jævnligt har været væk fra Hamburg; han nævner et sted at han har været på øvelse, en anden gang at han har en kort orlov. Et enkelt kort er sendt fra Ober Jerstal. På et af kortene – desværre uden dato og poststempel – skriver han at han sandsynligvis kommer hjem fredag aften med 11-toget.
Alle kortene er skrevet på tysk og indeholder stort set kun ønsker og tak – både for breve og for pakker. Fx lød det sidste kort han sendte fra Glashüttenstrasse i Hamburg således ”Liebe Frau und Kinder. Deiene Karte und Briefe dankend erhalten. Wir haben hier diese Tage so schönes Frühlingswetter. Mir gehts soweit gut. Herztlich auch Euch Lieben. Brief schreibe ich heute, da habe ich ja Zeit genug. Herztliche Gruss an Euch alle Euer lieber Papa.”
Det næste kort (20. apr. 1916) er sendt fra Hamburg ‘færgehus’, men allerede det næste brev (3. maj 1916) er sendt fra et tog, og herefter følger en række kort fra jernbanetransporten og siden fra det vestlige Flandern. Det er også slut med idylliske motiver fra Hamburg; der følger en række postkort med motiver af ødelagte bygninger, soldatergrave og anden krigspropaganda. Der er også andre motiver ind i mellem, bl.a. mange fra Roeselare i Flandern.
Selvom han jo var landsstorm-soldat, så var det ikke det truede fædreland han blev sat til at forsvare. Det var de fremskudte tyske stillinger i Flandern. Ifølge hans militærpas blev han sendt til Lille i Frankrig, men alt peger på at han kun kom til Flandern. Herfra har han sendt en lang række kort med motiver fra byer som Roeselare, Kortrijk, Langemark, Ieper, Moorslede, Passedale, Poelkapelle – alle beliggende mellem Lille og Brugge – og meget tæt på fronten som her i Flandern lå næsten fast fra krigens start i 1914 til sommeren 1918. Han var meget tæt på det område hvor 4.7.4 Johann Christian Meyhoff Stamp blev dræbt.
Teksterne på kortene er fortsat meget sms-agtige. En del af kortene er ubeskrevne.
I 1917 blev han såret. Det første kort fra fra et militærhospital er stemplet 6. juli 1917. Det fremgår ikke hvor alvorligt det var, men i hvert fald varede det mere end et halvt år inden han igen kom i aktiv tjeneste. Først i marts 1918 er der kort der ikke er stemplet med Lazarett eller Erholungsheim. Herefter er der nogle kort fra Belgien. Han kom så vidt vides ikke igen tilbage til fronten, men arbejde ved jernbane og som telefonist. Det sidste postkort er sendt fra Hamburg i januar 1919, men han var vistnok i Hamburg helt frem til september 1919.”